Ved hjælp af et stort publikum, der loyalt gennem flere generationer har besøgt Dyrskuepladsen i Roskilde, og nogle medier, der næsten altid har været entydigt positive over for et arrangement af den størrelse, er Roskilde Festival vokset til en midaldrende gigant, som stadigvæk går for at være cool.

Helt fortjent, hvis man ser på festivalens historie, holdninger og fremsynede musiklinje. Men også en position, man risikerer at underminere, hvis man fortsætter med at lade den grådighed, der har ramt arrangementet de sidste år, råde.

LÆS OGSÅRoskildegæster er 257 om et lokum

På de store linjer trækker det ned, at festivalpladsen i år forekom overbefolket, og mange gik forgæves til koncerter i overfyldte telte. Antallet af de populær endagsbilletter må kunne styres, så der faktisk ikke er flere, end arrangørerne påstår.

Forklædt grådighed
Blandt detaljerne er det forstemmende, at et glædestrålende publikum, der overvejende består af unge studerende, standses med vand, kaffe eller øl i hænderne og pligtskyldigst må hælde egne varer i skraldespanden, inden de går ind på pladsen og kan købe drikkevarer til normalt høje priser.

Forbuddet mod at medbringe en enkelt drink fra egen beholdning til pladsen er forklædt grådighed.

LÆS OGSÅ Roskilde Festival strammer gebyrskruen

Og påstanden om, at »vi er løbet tør for programmer«, som mange mødte ved tjek ind-stederne, viste sig at være mildt sagt tvivlsom, da man kunne købe selvsamme program for 20 kroner inde på pladsen.

En anden detalje er, at journalister, der arbejder i døgndrift på festivalen, skal betale 500 kroner for at passe deres metier. Endnu en lille, men sigende detalje.

For lægger man alle de mange nye afgifter og påfund sammen med indtægtsgivende forbud, tegner der sig et billede af en festival, som gerne vil optimere sin profit.

LÆS OGSÅKendte - og journalister - skal selv betale for deres øl

Naturligvis samtidig med at man bevarer sit image som progressiv og styrer sit publikum med flink fornuft.

Tolerance, albuerum og fest
Om få år, når EU formentlig skærer drastisk ned på velgørende danske arrangementers momsfritagelse, kan Roskilde Festival få problemer.

Men var det så ikke mere ærligt at melde ud, at man til trods for nu tre år med strålende solskin og store overskud frygter at komme på røven snart og har brug for velvilje og hjælp i stedet for at snige en underlig grådighed ind ad bagdøren?

LÆS OGSÅPavillonsnydere går fri

Med fyrretyve år på bagen er Roskilde Festival en halvgammel svinger i den branche, der både rummer kultur og underholdning.

Selv om arrangementet er rundet af tressernes oprør, er Roskilde ikke selv længere en rebel, men en restriktiv forælder, som forsøger at opdrage sine teenagepoder.

Det er ikke nødvendigt, for deltagerne ved godt, hvordan man opfører sig, og hvad Roskilde Festival handler om.

LÆS OGSÅFestivalgæster gør oprør mod forbud

Nemlig at have en god fest og få nye musikalske oplevelser sammen med andre, som man fremdeles behandler så godt, tolerant og sødt, at kodeks Roskilde burde vises som rollemodel for resten af samfundet, hvad angår tolerance og albuerum.

Respekt, Roskilde!

Oprøret kan komme
Takket være tålmodig og tolerant planlægning slap Roskilde Festival for et regulært ungdomsoprør i år, hvor programmet desværre viste sig at være på det jævne og magien stort set fraværende.

Men oprøret kan komme snart, hvis ikke festivalen begynder at tage sine egne holdninger alvorligt og for eksempel giver moderne pop de rette vækstbetingelser.

Deltagerne vil festen og den kvalificerede pop fra navne som eksempelvis Robyn og LCD Soundsystem, der begge var fejlanbragt i alt for trange telte.

DIREKTE Stil spørgsmål til Roskildes musikchef

De burde begge have været et signal om nye tider på Orange Scene, som ikke bør være et problembarn, men tværtimod kan blive det store samlende symbol for festen i en ny festivalkultur.

Uden grådighed, tak.

TVJensen: Seks hjerter til publikum, to til festivalen