Annonce
iByen 24. jul. 2009 KL. 19.35

Homofestival begynder på et eventyrslot

Den første prøvelse for de mange deltagere ved World Outgames starter med en rundtur på Tivolislottet

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En ældre dame med gråsprængte krøller og sort gymnastikpose på ryggen kigger undrende ind ad hovedporten til Tivolislottet.

»Hvad er det, der foregår her?«, spørger damen på gebrokkent engelsk manden i den lyserøde t-shirt ved indgangen. 'Safety' står der på ryggen af hans t-shirt.

»Det er en festival for sport, kultur og menneskerettigheder«, svarer Niels Østergaard, som manden hedder.

Og Tivolislottet over for Københavns Rådhus er første stop for de mere end 5.000 deltagere. Her skal de have deres officielle laminerede adgangspas til World Outgames.

LÆS ARTIKEL5.500 homoer catwalker på Rådhuspladsen

Foruden at løbe maraton ved World Outgames har Niels Østergaard også meldt sig som én af mange frivillige, der skal få en uge med boldkast, løb, åretag, kultur- og debatarrangementer med fokus på homoseksuelles rettigheder til at glide.

Er har mest for sporten
Dertil kommer de mange kulørte fester, der præger København den næste uges tid frem.

»Vi er her nu mest for sporten. Myten siger, at det koster en del at gå til alle de fester der«, bedyrer Jordan Goldwarg fra USA. Han er en ung, veltrimmet mand i grøn vindjakke.

LÆS ARTIKELDancediva er hovednavn på homofestival

Sammen med vennen Sam Mcviety har han taget turen fra Boston til sit første besøg i København.

Jordan skal løbe halvmaraton på tirsdag, mens Sam skal deltage i rokonkurrencer på en sø, der starter med B.

Resten kommer ikke så let.

»Ja ja, Bagsveard«, siger han lettet ved forslaget om Bagsværd Sø.

Jordan  Goldwarg (tv.) og Sam Mcveity er blandt de første til Outgames-tjek ind på Tivolislottet. De glæder sig til at komme i gang med idrætskonkurrencerne.Ingen fest - hjem og sove
Jordan og Sam repræsenterer én af 98 forskellige nationer, der over weekenden indskriver sig til Outgames blandt højborde med pangfarvede duge og oplysende brochurer i Tivolislottets forhal.

De to unge amerikanere ved ikke om de vil deltage i lørdagens storstilede indmarch på Rådhuspladsen. De vil være der, men muligvis bare for at kigge på.

»Først skal vi have en god nats søvn«, siger Jordan Goldwarg.

Har hørt om gode danske øl
Tamara Kerr og Heather Pollock er ankommet direkte med flyveren fra Toronto i Canada.

»Vi skal holde os vågne og prøve at undgå jetlag, drikke nogle øl. Jeg har hørt, I har nogle rigtig gode øl her i Danmark«, siger Heather Pollock

FOKUSWorld Outgames

De to canadiere deltog også sidst, der var Outgames. Det var i 2006 i Montreal.

»Denne gang vil vi mere rundt, se de andre idrætsgrene. Do the Outgames«, siger Tamara Kerr.

En canadisk hockeyfreak
Tamara skal deltage i triathlon, mens Heather spiller hockey.

»Hun er hockeyfreak. Hun skal spille mod det danske damelandshold. Er det virkelig muligt?«, spørger Tamara.

Nu er hockey ikke er den største sportsgren i Danmark. Men det er til gengæld noget, der hedder 'handball'. Og den sport glæder de to kvinder sig til at stifte nærmere bekendskab med.

Først skal de igennem et slalomløb af indskrivningsblanketter og boder med armbånd, solbriller og sorte reklame t-shirts med regnbuefarvede print.

»Culture, human rights, sports«, står der på dem.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu