Annonce
Cph:Dox 13. nov. 2009 KL. 14.59

Arbejdsløs nordjyde blev YouTube-Superman

You-Tube-elskere konkurrerede på klip af dyresex og en rappende Hitler.

FIlm-anmeldelser

YouTube-battle

  • Pumpehuset, torsdag, 12. november
  • Afviklet for 2. år i træk af CPH:DOX.
  • Vært Michael Noer

»Vil Mr. Green, Power Monkey og Moonspoonsaloon venligst komme op til scenen«, rungede det over højttaleranlægget i den mørklagte spillesal.

Det kunne umiddelbart lyde som en kongres for superhelte. Og der var da også noget uvirkeligt over 'YouTube-battle' torsdag aften i Pumpehuset.

Her var 16 'battle'-hold blevet udvalgt til at kæmpe mod hinanden ud fra en række Youtube-klip, de havde sendt ind til arrangøren CPH:DOX forud for konkurrencen.

Benhårdt publikum
Konkurrencen startede hårdt ud.

Blot fem sekunder efter, at aftenens første klip fra gruppen Power Monkey Fire Robot rullede hen over skærmen - den berømte optagelse af John F. Kennedy i sekunderne inden, han bliver skudt i Texas - lød der massive »buh«-tilråb fra det benhårde publikum.

Bedre gik det for gruppen Kærlighedspiloterne. Deres klip, ’Hitler Rap’, høstede massiv hujen og klapsalver, da en ophidset tysk diktator tonede frem på storskærmen på scenen og råbte slagord til et tungt gangsta-hiphop-soundtrack.

Se Hitler Rap på YouTube (eksternt link)

Et af holdets medlemmer, der kaldte sig ’Filip det levende YouTube-klip’ erklærede efterfølgende stolt fra scenekanten:

»Vi er bare nogle folk, der ikke har en skid at lave«.

Konkurrencens regler var simple: Hvert af de otte hold kæmpede to af gangen over for hinanden på scenen. Her fik de på skift ét minut til at imponere publikum med et eller flere udvalgte YouTubeklip.

Efter hver 'battle'-runde tog aftenens vært, dokumentarinstruktøren bag 'Vilde Hjerter' Michael Noer, temperaturen på omfanget af klapsalver eller buh-tilråb i salen og besluttede derefter, hvilken gruppe der skulle gå videre.

Mellem 'battle'-runderne vendte dj’s plader og forvandlede momentvis Pumpehuset til en house- og elektroklub.

Dyresex og opkast
Konkurrencen bød blandt andet på celebre deltagere fra When Saints Go Machine og pladeselskabet Crunchy Frog.

Sidstnævnte blev hurtigt en af publikums favoritter, blandt andet på grund af et klip, hvor en abe hang på hovedet og tissede sig selv i munden.

Andre af aftenens crowd-pleasere var et klip af to skildpadder, der dyrker sex for åben skærm og et klip af en elefant, der graver ekskrementer ud af bagdelen på en anden elefant med snablen og spiser dem.

Det var med andre ord ikke stor kunst, der vandt publikums hjerter til årets lavpixel-slag i det gamle pumpehus på Studiestræde.

Efter to timers ”battle” med mere end hundrede YouTube-klip, stod der langt om længe en 19-årig arbejdsløs ålborgenser tilbage på scenen og kunne kalde sig årets YouTube-battle-vinder.

Aftenens  vinder, Daniel. Foto: Tommi RønnqvistArbejdsløs vinder
Tidligere på aftenen havde den nykårede YouTube-stjerne Daniel introduceret sig for publikum med ordene:

»Hvis nogen derude har et job, helst et der giver mange penge, så vil jeg gerne have det«.

Ikke just det man forventede at høre fra aftenens YouTube-Superman, der havde forbigået den røde kappe til fordel for en Hummel træningstrøje.

Men der var tydeligvis tale om kærlighed ved første klip mellem publikum og den unge nordjyde, der flere gange måtte finde sig i at blive overfaldet af kvindelige fans, der løb op på scenen og kyssede ham.

Daniel sikrede sig sejren over et hold fra Bornholm, da han til stor jubel blandt andet viste et slow-motionklip med en gigantisk sumobryder med dellerne i frit sving.

Se sumomanden på YouTube (eksternt link)

IBYEN forsøgte at få en kommentar fra vinderen. Men han forsvandt backstage som lyn fra en klar himmel med sin præmie, en Playstation Portable (PSP). Og en lille horde af nyerhvervede groupies i hælene.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu