Annonce
Distortion 3. feb. 2012 KL. 21.17

Afdragsordning sikrer københavnernes trængte gadefest

Distortion glæder sig over, at kæmpegæld til kommunen kan betales over flere år.

Mere end 100.000 københavnere deltog i juni sidste år i megasuccessen Distortion i Indre by, på Nørrebro og på Vesterbro.

Alligevel endte festivalen med et stort økonomisk underskud, fordi de mange deltagere betød langt flere omkostninger til oprydning og rengøring end først budgetteret. Distortion-folkene skylder blandt andet omkring 350.000 kr. til Københavns Kommune.

Nu har parterne indgået en afdragsordning over tre år, der oven i købet først gælder fra september 2012, og derfor kan Distortion-arrangørerne nu garantere, at der atter bliver linet op til kæmpefest i de københavnske gader til sommer.

»Vi har fået en fordelagtig ordning. Derfor kan vi nu se fremad, og jeg kan garantere, at Distortion 2012 bliver til noget«, fortæller sekretariatschef for Distortion, Jon Laursen.

Læs mereDistortion varsler millionunderskud

Nye tiltag skal afhjælpe skraldeproblemer
Ordningen er indgået, fordi Københavns Kommune har haft forståelse for, at det for arrangørerne har været vanskeligt at forudse, hvor mange mennesker, som ville deltage i Distortion sidste år.

De helt store udfordringer til sommerens Distortion bliver at undgå de samme problemer med skrald og pis i gaderne, som lagde en dæmper på særligt Københavns Kommunes begejstring for arrangementet.

Læs mere Borgmester til Distortion: Stram op

Københavns Kommunes Center for Renhold har stillet som krav for, at festivalen kan blive til noget, at arrangørerne skal håndtere oprydningen i gaderne.

»Når man holder en fest, så rydder man op efter sig. Distortion får ikke særbehandling, og de skal blive bedre til det«, siger Claus Robl, centerchef i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Borgmester glæder sig over aftale
Distortion-arrangørerne skal de kommende måneder fremlægge en plan for, hvordan de vil håndtere rengøring, toiletforhold og oprydning for at kunne få tilladelse til at afholde arrangementet. Og selv om der reelt set er mulighed for, at Københavns Kommune ikke giver denne tilladelse, så er der så stor politisk opbakning til arrangementet, at det nok ikke bliver tilfældet.

»Distortion er et fantastisk event. Derfor har jeg heller ikke været i tvivl om, at vi fandt en løsning på problemerne«, udtaler Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).

»Distortion sørger for, at der er ryddet op, så københavnerne vågner op til en by i ordentlig stand. Det sikrer vi med den aftale, vi har indgået. Nu ser vi frem til, at Distortion igen tiltrækker tusindvis af festglade gæster«, siger hun.

Hos Distortion har man ansat en medarbejder på fuld tid, som arbejder på at sikre, at gaderne ikke kommer til at flyde med pizzabakker, tomme øldåser og glasskår.

Stadig økonomiske udfordringer
Selv om Distortion har fået en håndsrækning fra Københavns Kommune, har arrangørerne dog stadig økonomiske udfordringer at slås med, da de skylder flere samarbejdspartnere store summer penge. Men også her har de været heldige at få lavet afdragsordninger.

»Vi er i en gunstig situation, fordi vi havde så stor succes sidste år, så vi satser på at få hjælp fra langt flere samarbejdspartnere i år, og vi budgetterer med et overskud for 2012, hvor det så er meningen, at de penge skal betale vores tab fra 2011«, siger Jon Laursen.

Distortion begyndte i 1998, men tog for alvor fart i 2006. I 2011 fik festivalen 850.000 kr. i støtte fra Københavns Kommune. Oprydningen efter festerne i de tre bydele blev delvist varetaget af folk hyret af Distortion-arrangørerne selv og delvist af Københavns Kommune.

Datoerne for Distortion 2012 er 30. maj - 3. juni.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu