Asiatiske film fylder stadig ikke meget i de danske biografer, men dvd-markedet er langsomt ved at udbrede kendskabet til et kontinent, der på mange måder i disse år fremstår som det filmisk mest vitale og grænsesøgende.

Uanset om man er til ramasjang eller eksperimenterende filmkunst, er Asien fremme i skoene.

Nordkoreanske film
Det afspejler sig heldigvis i årets program. Som noget helt særligt viser CPH:PIX nordkoreanske film.

Det lukkede land med den filmglade diktator Kim Jong-Il i spidsen (den solbebrillede rorgænger har efter sigende 20.000 dvd’er i samlingen!) har igennem alle årene lavet film, men det er de færreste, der har rejst længere end til Kina eller Sovjetunionen.

Nu er imidlertid fire nordkoreanske film kommet i international distribution, og den nye københavnske festival viser to af dem: ’The Flower Girl’ fra 1972 og den nyere ’A Schoolgirl’s Diary’ fra 2006.

Gensyn med Wong Kar-Wai
Men filmserien ’Asian Connection’ byder også på en stribe film af etablerede asiatiske filmskabere.

’Sparrow’ er film noir af Hong Kong-krimikongen Johnnie To.

Kinesiske Wong Kar-Wai har genbesøgt sin sværdfilm ’Ashes Of Time’, der nu hedder ’Ashes Of Time: Redux’ og den sydkoreanske auteur, myreflittige og grænsesøgende Kim Ki-Duk, er på banen med ’Dream’.

Koreansk film er så ekstremt inspirerende og stilskabende, netop fordi man dyrker genrefilmens ingredienser uden nødvendigvis at overholde genrefilmenes spilleregler.

Her kan Na Hong-jins thriller ’The Chaser’ vise sig at være festivalens spændingsgodbid.

Et sjældent blik på filippinsk dagligliv
Men også mindre fremfusende filmlande som Singapore, Kasakhstan og Filippinerne byder ind.

Brillante Mendoza vakte opsigt i Cannes med ’Service’ (’Serbis’) om dagliglivet i en familiedrevet pornobiograf.

Ikke alle mente, at ’Brillante’ var et tillægsord, men der var enighed om, at filmen var noget ganske særligt og et sjældent blik ind i det filippinske dagligliv.

Det er dog ikke mindst japansk film, der garanterer for kvaliteten i det asiatiske udpluk.

Særdeles anbefalelsesværdig er Kiyoshi Kurosawas ’Tokyo Sonata’. Filmen skildrer et ikke usædvanligt japansk drama.

En ’salaryman’ bliver fyret fra sit job, men vælger at holde det skjult for familien. Ryuhei fortsætter hver dag med ’at gå på arbejde’.

En lavmælt, men ganske fremragende og overraskende film, der viser, at den gamle mester Yasujiro Ozus tradition for at skildre den japanske familie på film lever i bedste velgående i nutidens japanske værker.

En sådan mesterlig filmfamiliemand er også Hirokazu Kore-Eda. Han fik sit store internationale gennembrud med ’Nobody Knows’ om børn, der måtte klare sig på egen hånd. Familien er også i centrum i hans seneste ’Still Walking’ (’Aruitemo Aruitemo’).

Endnu et tegnefilmsmesterværk
Og så er der mulighed for både at tyvstarte og se tilbage i selskab med Hayao Miyazaki.

Film for film bliver den japanske tegnefilms mester introduceret på dansk. I år er året 1992.

Det er tid til endnu et tegnefilmsmesterværk fra manden, de kalder Japans Walt Disney, men som er helt sin egen.

Denne gang er det ’Porco Rosso’ om en pilot med griseansigt og tilsvarende manerer direkte fra Miyazakis legendariske animationsstudie Studio Ghibli.

I Asien kan alt ske – og det meste af det sker da også før eller siden. På film.