Det er sjældent, at gamle modediller bliver nye diller. Men det er ved at ske for 3-D.

De fleste kender sikkert fotografierne fra 1950’ernes biografer, hvor publikum sidder med sorte briller på, som om de er ved at bivåne en UFO, der lander.

Men man kan lige så godt vænne sig til tanken: 3-D skal ikke bare have en renæssance.

Den skal omsider have sin storhedstid.

I hvert fald hvis det står til Hollywood, der hele tiden står på spring for at hitte på nyt legetøj til sit underholdningssyge kundegrundlag.

Tilføjer en ekstra dimension
Men er det nu også noget særligt med 3-D?

Det kommer selvfølgelig helt an på filmen.

Bergmans ’Persona’ i 3-D ville næppe rykke vildt, men for især computeranimerede eventyr er det en oplagt udvidelse af oplevelsesdimensionen.

For godt et halvt år siden fik jeg chancen for en prøvetur, da man på filmfestivalen i Venedig viste Tim Burton og Henry Selicks ’The Nightmare Before Christmas’.

Brillerne var ikke specielt behagelige, men det var faktisk ret vildt at sidde og føle, at spøgelseshunde og andre luftige væsner fløj om ørerne på mig i mørket.

Det gjorde ikke en i forvejen fremragende film bedre, men det stod ikke til at nægte, at det gav oplevelsen en ekstra og absolut fornøjelig dimension.

Om forskellen også er stor nok til at begrunde de store investeringer i teknologien, er mere tvivlsomt.

Det er før set, at varme diller hurtigt er blevet kolde.

Et kapløb med tiden
Også CPH:PIX er fremme på beatet med et 3-D udvalg. Foruden koncertfilmen ’U2 3D’ er der tale om computeranimation.

’The Nightmare Before Christmas’, ’Bolt’, ’Meet The Robinsons’ og forpremiere på Henry Selicks filmatisering af Neil Gaimans ’Coraline’.

Ude i den virkelige biografverden er det ’Monsters mod Aliens’, der for alvor søsætter 3-D version 2 i de danske biografer.

Den tekniske installering har vist sig at være noget af et kapløb med tiden, men også tidsdimensionen har til sidst makket ret.