Annonce
iByen 7. apr. 2011 KL. 20.46

Ubehagelig zombiefilm kan ses i klaustrofobiske kældre

Modigt publikum skal forberede sig på blodig aften på Trekroner Fortet.

iByen CPH PIX - Film på fortet

Dato Fredag 15. april og lørdag 16. april kl. 20.30
Adresse Mødested: Nyhavn ved Nettobådene
Mere info Billetter: kr. 130 (kan kun købes ikke reserveres) Billetsalget er i gang på www.cphpix.dk
Sted Trekroner Fortet
Se biografer og spilletider

Fakta

  • CPH PIX
  • 14. april-1. maj 2011
  • Læs mere på www.cphpix.dk

Det bliver pænt uhyggeligt, når Københavns internationale spillefilmfestival, CPH PIX, senere på måneden i flere omgange rykker film ud af biografen og viser dem i »mere autentiske rammer«, som det lyder.

19. april kan festivalgæsterne ved Vor Frue Plads hoppe på en bus, som kører ud i en skov, hvor man kan se ’The Blair Witch Project’.

Men allerede i næste weekend, fredag 15. april og 16. april, kan modige sjæle møde op ved Nettobådene i Nyhavn. Herfra går turen til Trekroner Fortet. Og så bliver det rigtigt uhyggeligt.

Ude på fortet blænder filmfestivalen op for George A. Romeros ’Day of the Dead’ fra 1985, der foregår, efter en zombie-epidemi har raseret jorden og efterladt størstedelen af verdens befolkning haltende, smittefarlig og sulten.

Deltagerne isoleres
I filmen har en lille gruppe videnskabsmænd og militærfolk forskanset sig i et underjordisk bunkerkompleks, mens de udfører en række forsøg på de levende døde. Filmen omhandler »the darkest day of horror the world has ever known«.

Publikum til CPH PIX-arrangementerne skal derfor forberede sig på at tilbringe et par mørke og blodige aftener i fortets klamme korridorer.

På fortet, der blev opført helt tilbage i 1786, bliver deltagerne nemlig isoleret i den gamle militærbastions labyrintiske system af gange og celler, hvor filmen vises simultant i en række trange rum i de klaustrofobiske rammer.

Uhygge på uhygge
Ideen om at vise uhyggelige film på uhyggelige steder i det københavnske byrum er langt fra ny.

I 2009 viste CPH PIX Lars von Triers 'Riget' i Rigshospitalets skumle nødhospital, ligesom der har været gys på tapetet i Glyptoteket. I 2010 stod den ligeledes på et større optog af zombier til visningen af horrorfilmen ’Dawn of the Dead’ efter lukketid i shopping-centeret Fields.

»Konceptet med at vise film i rammer, som er repræsenteret i selve filmen, passer rigtig godt til gyser-genren - det er med til at forstærke uhyggen«, siger Jacob Neiiendam, festivalchef på CPH PIX. Og tilføjer.

»Unikke oplevelser er en af vores vigtigste opgaver som festival, og derfor giver det rigtig meget mening at skabe disse helt særlige events, selvom det kun er en lille udvalgt skare, der kan være med - altså dem, der er hurtige nok«, siger Jacob Neiiendam.

SE MERE ibyen.dk/cphpix

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu