Kender De ikke det, at man har opdaget et fortryllet sted, det kan være en øde strand, en plet dybt inde i skoven eller en landevejskro i en glemt afkrog af landet, og man har sådan lyst til at fortælle det til alle og enhver, men man kvier sig også ved det, fordi man ved, at alle og enhver så vil komme trampende, og det fortryllede sted vil ikke længere være fortryllet?
Sådan har jeg det med Karens Minde, men hvis De nu lover, at det bliver mellem Dem og mig ...
Åndssvageanstalt i Sydhavnen
Karens Minde ligger i Sydhavnen, på kanten af byen, og var engang åndssvageanstalt.
Nu er det kulturhus for lokalområdet og drives af en privat forening og hurra for den. Givetvis af mange årsager.
Men lige nu mest fordi Karens Minde er med på jazzfestivalen med et rigtig, rigtig godt program – i går dansk/svenske Groove Factor – og fordi man sælger en glimrende grillbøf med tilbehør for 90 kroner og en lige så glimrende Salice Salentino til 120 kroner flasken.
Og fordi det foregår i en af høje, statelige træer omkranset smuk gammel træbygning, der i sin tid blev bygget som dansepavillon for de åndssvage, og som er som skabt til levende musik.
Og fordi personalet er så søde og det lige tilpas talstærke publikum så glade og forventningsfulde, hvorefter der sker det, der gerne sker, nemlig at bandet spiller det bedste, de har lært og lidt til, hvorefter alle bliver endnu gladere.
En god spiral, hedder det vist.
Fugtig i øjenkrogen
Så når man sidder der på Karens Minde med sin glimrende bøf og et glas fyldt med lige så glimrende Salice Salentino, mens Jonas Johansen og Pierre Swärd spiller ’Georgia On My Mind’, så man bliver lidt fugtig i øjenkrogen ...
Det kunne være værre.

Print
Send

Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit