Copenhagen JazzHouse vil fremover arbejde tæt sammen med Copenhagen Jazzfestival om administration, billetsystemer og lignende i et forsøg på at overleve i en økonomisk trængt tid.

Det fortæller formanden for bestyrelsen på det københavnske spillested, advokat Lennart Ricard.

Dårlig økonomi har på det seneste tvunget bestyrelsen til at skære personalet ned til et minimum, men skal JazzHouse overleve på længere sigt, må der tænkes nyt, mener formanden, som igennem et par år har ført drøftelser med ledelsen af Copenhagen Jazzfestival om et samarbejde.

»Når man har to strukturer, der begge arbejder med den samme musikform, som begge skal tiltrække dygtige kunstnere fra ind- og udland, og som begge har en administration med dygtige folk, skulle det være underligt, om ikke man kunne gøre det endnu stærkere ved gensidig befrugtning på det kreative og det administrative«, siger Lennart Ricard, som dog afviser, at en egentlig fusion kan komme på tale.

»De to bestyrelser har allerede behandlet spørgsmålet, og tanken var, at vi her i efteråret skulle gå i konkrete drøftelser om, hvordan et tættere samarbejde kunne se ud. Både hvad angår det kunstneriske, altså programlægning, og inden for bogføring, regnskab og afrapportering til stat og kommune«, siger bestyrelsesformanden.

Mådeholdent klubliv
Copenhagen JazzHouse har haft det hårdt.

Publikum drikker mindre end før i tiden, hvilket jo kan være udmærket. Bare ikke for regnskabet i baren. Eller som Lennart Ricard siger:

»Jazzen har jo i høj grad levet af, at folk gik ned og drak en masse drinks og havde det skægt. Men det yngre publikum er langt mere tilbageholdende. Det kan vi tydeligt mærke«.

Heller ikke natklubben har været det samme aktiv som før i tiden. For en del af nattelivet og kulturforbruget har flyttet sig fra de traditionelle klubber til mere spontane begivenheder i gader og stræder.

»Der sker en hel masse ting i disse år med store festivaler og kæmpemæssige events i København, som fjerner fokus fra natklubben, der ellers gav os gode indtægter til jazzen«, forklarer Lennart Ricard.

Ikke råd til direktør
Hen over sommeren er personalet på JazzHouse skåret ned med tre-fire stillinger. Også direktøren røg.

For, som bestyrelsesformanden siger:

»Vi havde simpelt hen ikke råd til at have en direktør«.

LÆS OGSÅVandskade lukker kendt spillested ned

Alligevel så Copenhagen JazzHouse frem til efteråret med fortrøstning. Dels efter den store sparerunde. Dels efter en fremgang i publikum på 20-25 procent.

Men så kom sommerens skybrud, der satte JazzHouse under vand, og nu vil der gå seks til otte uger, før hovedscenen igen kan tages i brug. Og det byder så på en god lejlighed til at tage fat på tankerne om et tættere samarbejde med jazzfestivalen, mener Lennart Ricard.

Musikchefen bliver
En musikchef skal der være råd til.

Og det vil også fremover være Lennart Ginman, der sidder i den stol og sammensætter det kunstneriske program på JazzHouse, understreger Lennart Ricard.

»Men vi har meget andet udenom, som vi godt kunne samarbejde med festivalen om. På det administrative område tror jeg, at Copenhagen Jazzfestival har nogle systemer, vi kan lære af. Måske kan vi lave et fælles bogføringssystem, så vi har et fælles edb-system for eksempel«, siger han.

»For mig drejer det hele sig om, hvordan vi gør jazzen stærkere i et vanskeligt miljø. For vores samfund er simpelt hen forandret. Alt det, der er skrevet tykke bøger om i 1980’erne. Hvor dejligt det var at være på Montmartre, og hold kæft, hvor den gik. Det er simpelt hen ændret. Pengene er færre, og jeg tror ikke, at der kommer flere. Så vi bliver nødt til at gøre noget«.

Jazzens kongelige teater
Lennart Ricard understreger, at Copenhagen JazzHouse ikke skal have nogen særbehandling i forhold til andre spillesteder i forbindelse med jazzfestivalen.

Og selv om samarbejdet uvægerligt vil styrke JazzHouse over for eventuelle konkurrenter, modtages nyheden om det kommende samarbejde positivt af Olav Harsløf, der er formand for bestyrelsen for den centrale, samlende organisation for jazz her i landet, Jazz Danmark.

»Det kan kun blive godt. JazzHouse er jo jazzens kongelige teater, og jazzfestivalen er så måske Operaen. Og JazzHouse er altså et stort og dyrt sted at drive, så der skal en større maskine til«, siger han.

LÆS OGSÅ Jazzfestival regner selv med underskud

»Jazzfestivalen er jo først og fremmest en uge om sommeren og så lidt udover. Og det udover, som vi kalder vinterjazzen, har somme tider skrantet ret kraftigt.«, siger Olav Harsløf og tilføjer, at der for nogle år siden var »et lidt underligt konkurrenceforhold« mellem festivalen og JazzHouse.

»Og det er noget pjat. Publikum skal jo bare høre noget jazz«.