Premierefilmen 'Brothers' er en amerikansk genindspilning af Susanne Biers succesfulde danske film 'Brødre' fra 2004. Og den er udmærket, mener flertallet af de danske anmeldere.

Som den danske version er 'Brothers' et intenst familiedrama, dog med den væsentlige forskel, at brødrene er yngre i den amerikanske version.

Her flyver familiefaren Sam (spillet af Tobey Maguire) i krig i Afghanistan, hvor hans helikopter bliver skudt ned, så alle regner ham for død. Hjemme i USA træder hans halvkriminelle bror, Tommy (spillet af Jake Gyllenhaal), i karakter og tager sig af Sams enke Grace (Natalie Portman) og hendes to døtre.

Men Sam er ikke død, og da han endelig vender tilbage til USA som traumatiseret ex-krigsfange, har Tommy og Grace spirende følelser for hinanden.

Pæn genindspilning
Bortset fra, at historien nu er rykket fra de danske forstader, hvor krigsdeltagelse ikke er hverdag, til USA, hvor de stolt går i krig for fædrelandet, har den irske Hollywood-instruktør Jim Sheridan skabt en film, der er tro mod Susanne Biers original.

Og det er ifølge DR Filmlands anmelder Per Juul Carlsen en af filmens svagheder.

»'Brødre' er i det hele taget blevet omdannet til 'Brothers' med den største respekt og nobelhed. Og det er netop problemet, når man kender Biers 'Brødre'. Det er simpelthen svært at blive ophidset eller rystet over den 61-årige irer, Jim Sheridan, og hans pæne genindspilning«, skriver han i sin anmeldelse, hvor han giver 'Brothers' fire ud af seks pile.

Christian Monggaard fra Information er enig i, at filmen er pæn, men synes, det er en styrke.

»Nogle af kanterne filet af, men man fornemmer, at det er en europæisk instruktør, irske Jim Sheridan, der står bag. Han fokuserer på personerne og den intimitet og de stille stunder, der er så vigtige for at gøre dramaet troværdigt, i stedet for at forlade sig på udvendige effekter i form af musik eller store følelsesmæssige armbevægelser«, skriver Monggaard i Information, der ikke uddeler stjerner.

Savner intensitet
Men samlet set er 'Brothers' dog ikke nået helt ind under huden hos anmelderne.

Et flertal beskriver den som en lidt kedelig amerikanisering, som ikke formår at være så intens som sit danske forlæg. Trods en pæn karakter på fire stjerner i Ekstra Bladet, skriver avisens anmelder Kirstine Krefeldt således:

»Han (Jim Sheridan, red.) har ganske vist ændret nogle mindre ting i historien – ting, der ikke tilfører historien noget nyt eller bedre – og som sådan er der ikke noget galt med hans udgave. Susanne Bier fortæller bare den gode historie endnu bedre, barskere og mere realistisk og nervepirrende, fordi hun forstår antydningens og underspillets kunst«.

For kalkuleret
Politikens anmelder Sophie Engberg Sonne er enig i netop den kritik:

»’Brothers’ er i overhængende fare for at blive skematisk i sin symmetriske konstruktion med de to modsatrettede brødre. Bier klarede skærene i ’Brødre’ ved at insistere på den intense følelsesfremstilling i dogme-grynet realisme og nærgående close-ups, mens Sheridan går til stålet som Hollywood-håndværkeren med alle detaljerne i orden.'«, skriver hun i sin anmeldelse, hvor hun skoser Sheridan for at ovespille med virkemidler som 'voice over' og kalkulerede krydsklip.

Hun giver filmen fire ud af seks hjerter.

Uenighed om skuespil-præstation
Med en rollebesætning af unge, talentfulde skuespillere - som man kun kan sige Tobey Maguire, Natalie Portman og Jake Gyllenhaal er - burde 'Brothers' være sikker på den front, men det er anmelderne langt fra enige om.

Kasper Christoffer Larsen fra MetroXpress/CinemaZone skriver i sin anmeldelse, at han vil anbefale 'Brothers' frem for 'Brødre', og fremhæver især skuespillerne.

»Sammen har de gjort Anders Thomas Jensen og Susanne Biers historie om to brødre og én kone lidt mere vedkommende ved at forstærke autenciteten og skrue ned for effektjageriet«, skriver han og giver filmen fem af seks stjerner.

Sablet ned i Ekko
I den helt anden ende af karakterskalaen raser Sarah Holm Johansen fra filmmagasinet Ekko.

»Drengede Maguire er decideret fejlcastet som den traumatiserede afghanistan-veteran. Hans skildring af den ødelagte, paranoide mand er forceret og overspillet med opspilede insektøjne, jaget blik, hysteriske tics og raserianfald – det eneste, der mangler, er fråde om munden«.

Hun mener at ti-årige Bailee Madison, der spiller Sams ældste datter, er mere overbevisende i sin præstation.

Sarah Holm Johansen giver blot filmen to ud af seks stjerner, og mener filmens unikke mulighed for at indvie publikum i et af vor tids vigtigste temaer er tabt på gulvet.