Hvad sker der, hvis man prøver at lave filmmanuskripter ud fra fem sange? Får sangskriverne med på ideen?

Og så i øvrigt sætter tre dogmeregler op, hvoraf i hvert fald den sidste må siges at ligge i kategorien benspænd:

De fem film skal foregå i Århus. De må ikke vare mere end tre-fem minutter hver. Og de skal optages på ét døgn.

Musikere laver film
Det er Århus Festuge, der har besluttet sig for at lege med ideen og få en række musikere til at være med til at lave film.

Hvis det går, som festugen vil, bliver det premieren på en form for film, vi ikke helt har oplevet før.

Og det er baggrunden for, at en musiker med en smule teatererfaring, Kasper Winding, er blevet koblet sammen med en musiker med smule filmerfaring, Thomas Blachman, og har indfundet sig en sommeraften et sted på Århus Havn.

Lynophængte plastikgynger
Iført rejse-filmkit, tre lynophængte plastikgynger, fire skuespillere samt en større flok hasteindkaldte gymnasieelever på statistjob.

»Vi er to en halv time bagud«, konstaterer Kasper Winding på vej fra dagens interimistiske sminkerum i Studenterhuset til en stærkt forsinket optagelse.

Så smiler han:

»Det er faktisk sjovt. Musik er vel umiddelbart den mest emotionelle kunstform, og det smitter af på filmene. Og så er musikere ikke hjemmevante med at lave film. Vi kender ikke de regler, filmfolk ellers har, og er nok en del mere anarkistisk indstillede. Vi må stole på vores intuition, og jeg tror, det vil give noget nyt«.

Det er nogle måneder siden, han og Thomas Blachman blev ringet op af Århus Festuge, der ville hyre dem som et af de fem kunstnerpar i projekt ’Næste levende billeder’.

Kunstnerne skal lave hver sin lille Århushistorie til visning i biografsale og gadescenerier rundt i Århus.

Musik omskabt til film
»Tanken er«, forklarer festugechef Jens Folmer Jepsen, »at vi gerne ville have film med på festugeprogrammet, men helst under en ny vinkel. Nu prøver vi at se, om vi får noget spændende ud af det, hvis vi blander folk fra forskellige kunstarter og beder dem om at tage afsæt i et poetisk manuskript i stedet for et traditionelt«.

Kasper Winding og Thomas Blachman gik først i gang med at skrive den sang, de ville bruge som »poetisk manuskript«.

Undervejs var der pludselig ikke penge nok, men for lidt over to uger siden blev de bedt om at gå i gang igen.

Blachman måtte opgive at være med under optagelserne, men Winding fortsatte – efter at have sikret sig et garvet filmhold med mere erfaring end han selv – »til at gribe, hvis jeg falder«, som han siger.

En kærlighedserklæring til Århus
Filmen skal blive den film, der falder Kasper Winding ind, når han skal lave en film fra Århus: en kærlighedserklæring til byen som musikby.

»Det er den ting, jeg har med byen. Musikken og euforien«, forklarer Kasper Winding, hvis egen musikkarriere havde »Århus som startsted« i sin tid.

Hans og Thomas Blachmans musik er blevet omskabt til et manuskript om et pigebands første tur ud at optræde i en fremmed by, fra de tre piger vågner med fuld forventning i København, til de står og brækker sig 24 timer senere på hotel Royal – bare vist i baglæns rækkefølge som en kaotisk, euforisk drøm.

»Det bygger på min egen erindring om at komme til Århus og optræde for første gang i en større by langt væk hjemmefra og køre bandbus og bo på hotel. Vi kunne gøre det hele og overdrev det selvfølgelig vildt og blev alt for fulde og alt for skæve, men vi oplevede euforien. Den, man bliver ved med at søge hele livet«, siger Kasper Winding.

Han betragter en monitor for at vurdere, hvordan billedet af tre gyngende kvinder hen over et tændt publikum vil tage sig ud.

Så tænder han for musikken, og omgående begynder de indforskrevne statister at huje og danse.

Der er heller ikke tid til mange forsøg: Hjemme i København venter en klipper utålmodigt på at komme i gang.

Filmen har premiere 31. august.