Han er klædt i et lurvet lilla jakkesæt. Ansigtet er malet hvidt, øjenhulerne sorte, og den arrede mund med de gule tænder er tegnet op i et manisk klovnegrin med en fedtet rød maling.
Når han taler, kommer ordene ulideligt roligt, mens munden smasker, og tungen hurtigt stikker ud, som var han en øgle.
The Joker er klam. Sådan rigtig klam på den mest uhyggelige måde.
Fiktiv særlig
Han er udspekuleret, skrupelløs, psykotisk, frygtindgydende og ond – meget ond – og når han i den nye Batmanfilm, ’The Dark Knight’, med et dæmonisk smil spørger: »Why so serious?«, mens han vifter med sin kniv og gør klar til at snitte sit offers mundvige op i et kunstigt smil, så priser denne tilskuer sig temmelig lykkelig over, at han er en fiktiv særling i en fiktiv film og ikke af den virkelige verden. Uf.
Noget unikt
Der er da også nærmest et hundrede procent enighed i det internationale anmelderkorps om, at afdøde Heath Ledger med sin fortolkning af Batmans ærkefjende nummer et, The Joker, har præsteret noget helt unikt.
Under overskrifter som: »Glem Batman – alles øjne hviler på Ledgers Joker«, og »Denne film handler om én mand: Heath Ledger«, forsøger filmverdenens meningsdannere verden over at finde på tillægsord, der kan rumme Heath Ledgers skuespil.
Magasinet Rolling Stones anmelder, Peter Travers, kalder ganske enkelt skuespilleren for »mad-crazy-blazing brilliant«, og den ordlyd dækker egentlig ret godt ordlyden i de resterende anmelderskriverier.
Bedste skurk siden Hopper
Også medspillerne fra den nyeste film om superhelten, der frygter flagermus og bekæmper det onde i Gotham City, har været ivrige for at rose Heath Ledger, der i januar i år døde 28 år gammel af en overdosis piller. Efter sigende ikke af fri vilje, men fordi den udmattede australske skuespiller var kommet til at blande sovepiller og antibiotika sammen til en farlig og dødelig cocktail.
»Jeg har ikke set en skurk eller en bad guy som denne, siden Dennis Hopper spillede Frank Booth i Blue Velvet – det overgår Hannibal Lecter«, sagde Gary Oldman, der spiller politichef i filmen, da han var til den amerikanske premiere i fredags.
Og kollegaen Christian Bale, der er manden iført kappe og batmobil, er ganske enig i den vurdering, da Politiken taler med ham i London.
»Heath Ledger spiller fænomenalt«, siger Bale og fortæller, at han og Ledger sad sammen i et baglokale inden den allerførste dags optagelser.
»Vi sad og småsnakkede om alle mulige hverdagsting og ventede på at skulle i gang med en scene. Pludselig kommer vi samtidig til at kigge ind i et spejl, og så falder vi om af grin, fordi vi ser så dumme ud. Heath med hans klovne make-up og mig med sort kappe og maske. Det var helt åndssvagt«, siger Christian Bale.
Bedre end Jack Nicholson
En anden af ’The Dark Knights’ store stjerner, Michael Caine, der spiller butleren Alfred, synes ikke, det var ligeså sjovt, da han første gang så Heath Ledger.
Caine havde aldrig mødt den unge skuespiller før, og i filmen har de ingen scener sammen, så han havde kun hørt rygter om den forrygende skurk.
»Så en dag kommer jeg ud af en elevator og pludselig stod han der foran mig i fuld make-up. Der blev jeg altså bange. Rigtig bange«, fortæller Michael Caine.
I Tim Burtons første Batmanfilm fra 1989 er det Jack Nicolson, der spiller rollen som den onde Joker med klovneansigtet. En rolle, som han altid er blevet rost for, men de almene røster er ret enige om, at Nicholson nu er sat til vægs af ... ja, gæt selv.
Noget særligt på vej
Da instruktøren af ’Batman Begins’ og ’The Dark Knight’, Christopher Nolan, offentliggjorde sit valg af über-skurk, var Batman-fans ellers noget kritiske.
De frygtede, at Heath Ledger var for ung, for uprøvet og aldrig ville kunne leve op til Jack Nicholsons fortolkning. Men allerede mens ’The Dark Knight’ blev indspillet i august sidste år, begyndte stemningen at vende. Christopher Nolan afslørede på en tegneseriekonference, at han havde valgt rigtigt, og at noget ganske særligt var på vej. Noget der ikke var set før. Og nu er kritikken forstummet, helt, efter filmen har haft premiere.
Bloggere og anmeldere skriver, at Heath Ledger har taget rollen et skridt videre fra Nicholsons version. At Jokeren nu er blevet en gennemført anarkistisk, anti-social superskurk, hvilket er mere lig de oprindelige tegneserier og guf for bat-fans.
Posthum Oscar
Under optagelserne til Batmanfilmen i august 2007 beskrev Heath Ledger i interviews, at Jokeren var en »psykopatisk, massemorderisk, skizofren klovn blottet for empati«.
Senere på året fortalte skuespilleren til musikkanalen MTV, at han aldrig havde haft det sjovere med en rolle, og at et af hans mål for Jokeren var, at figuren skulle »scare the crap out of the audience«.
Dét lykkedes, er vi nogen, der skulle hilse at sige. Og måske er det endda lykkedes så godt for Heath Ledger, at han posthumt kan få en Oscar statuette for sin rolle.
»Hvis der er en bevægelse i gang, som vil give ham (Heath Ledger, red.) den første posthume Oscar siden Peter Finch vandt i 1976, så skriv mig på listen. Ledgers Joker har ingen grå områder – han er et 100 procent ødelæggende jeg«, skriver Rolling Stones anmelder.
I en afstemning blandt den australske avis Herald Suns læsere synes 85 procent, af deres afdøde landsmand skal have en Oscar. Og den er Michael Caine helt med på.
»Min fornemmelse er, at han vil få en Oscar nominering. Jeg vil blive meget overrasket, hvis det ikke sker. Og jeg vil blive endnu mere overrasket, hvis han ikke også får selve Oscaren. Han har i hvert fald min stemme«, siger Michael Caine.
Når du er død – er du død
Heath Ledger har tidligere været nomineret i kategorien Bedste Skuespiller for sin rolle som forelsket bøsse i ’Brokeback Mountain’, men vandt ikke.
Hvis han bliver nomineret for sin Joker rolle, er det syvende gang i filmhistorien, at en skuespiller nomineres posthumt, og hvis han rent faktisk tildeles den gyldne statuette for bedste mandlige birolle, bliver det blot anden gang i historien, at en skuespiller modtager en Oscar posthumt.
Sidst det skete var i 1976, hvor Peter Finch vandt i kategorien Bedste Skuespiller to måneder efter sin død. Og den pauvre statistik for afdøde prismodtagere kan måske blive en forhindring for Heath Ledger.
»Det, at kun én skuespiller har vundet en Oscar fra graven, fortæller os, at den generelle Oscar-indstilling er, at når du er død – er du død«, skriver den amerikanske kommentator Tom O’Neil fra TheEnvelope.com.
Nominering på dødsdag
Og der er flere sure rønnebær i glædesrusen over den nye Joker. En enkel unavngiven kilde fra den inderste kreds af filmmiljøet har således sagt til avisen Independent, at snakken om Ledgers Oscar er »bullshit«, fordi han nok er god, men ikke så god.
Om Heath Ledger vil få en gylden statuette eller ej, vil der med garanti fortsat blive spekuleret voldsomt over i de næste mange måneder, men afklaringen vil først komme, når Oscar-nomineringerne offentliggøres 22. januar 2009. På årsdagen for Heath Ledgers død.

Print
Send

Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit