Gode anmeldelser og massiv presseomtale er åbenbart ikke nok for at en film bliver en publikumssucces.
For i så fald skulle de 24 biografer, hvor Morten Hartz Kaplers film ’AFR – I sandhed en utrolig løgn’ bliver vist, være bestormet i denne uge.
Men indtil i går havde kun beskedne 6.316 ønsket at se historien med Anders Fogh Rasmussen og instruktøren selv i hovedrollerne. Hvilket er yderst beskedent, også selv om vi modregner det gode vejr.
Samme skæbne som 'Flags of Our Fathers'
Til sammenligning solgte Erik Clausens 'Ledsaget udgang' og 'Tempelriddernes Skat II' henholdsvis 42.000 og 30.000 billetter i løbet af deres første weekend på biografmarkedet.
'AFRs' skæbne som kritikerdarling med manglende publikumstække er dog langt fra unik. I november sidste år fik Clint Eastwoods krigsdrama 'Flags of Our Fathers' ligeledes roser hos anmelderkorpset, men måtte nøjes med 6.000 billetkøbere i løbet af den første uge. Som konsekvens af den manglende interesse trak 16 biografer 'Flags of Our Fathers' af plakaten.
Går godt i København. Dårligt i de mindre byer
Loke Haun fra selskabet Filmfolket, der distribuerer AFR, er mildt overrasket over tallene
»Den går godt i København, hvor den i går blev set af 300 gæster i Grand og 200 i Dagmar. Og det er egentlig, som vi havde regnet med. Men den går knap så godt i byer som Vejle, Thisted og Horsens. Og der havde vi troet, at den ville klare sig bedre«, siger Loke Haun.
Dermed følger AFR samme mønster som dokumentarfilm, som traditionelt kun går godt i universitetsbyer som København, Århus og Odense. Der er dog endnu intet der siger, at Morten Hartz Kaplers kontroversielle film samlet set kommer til at skuffe.
»Vi har sat næsen op efter 40.000 solgte billetter, og det kan vi sagtens nå. Det er bestemt ikke urealistisk, at en film spiller åbningsweekenden ind syv gange«, vurderer Loke Haun.

Print
Send

Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit