Da vi første gang ser Waris (Liya Kebede), træder hun ud af et anonymt byhus i London.

Hun tøver et øjeblik, inden hun kaster sig ud i den myldrende menneskemængde, og man forstår godt hendes usikkerhed, for med sin kulørte klædedragt er hun nok et farverigt indslag i det grå bybillede, men også en udsat og frygtsom minoritet, hvis forhistorie vi endnu ikke er bekendt med.

Da scenen vises igen senere i filmen, ved vi, at hun har rygrad til alt, hvad hun måtte møde i Londons gader.

Intet er barskere end det liv, hun har forladt, men filmen ’Ørkenblomst’ lægger fejlagtigt vægten det forkerte sted i skæbnefortællingen om den somaliske nomadepige, der ender som højtbetalt topmodel og FN-talskvinde mod omskæring af kvinder.

Fra Somalia til London
Filmen, der er instrueret af den tysk-baserede, amerikanskfødte Sherry Horman, bygger på somaliske Waris Diries selvbiografi, og hendes historie er da også virkelig af den filmiske slags.

Født og opvokset i en nomadestamme langt ude i den somaliske ødemark flygter den 13-årige Waris, aftenen inden hun skal giftes væk til en meget ældre mand.

Via sin mormor i Mogadishu kommer hun til London, hvor hun arbejder for sin tante, som er gift med den somaliske ambassadør, men da borgerkrigen ender, lukker ambassaden, og så er Waris alene.

Spottet på burgerbar
Det er hér, filmen lægger sin dramatiske vægt: tiden, hvor den smukke ’ørkenblomst’, som hendes navn betyder, kæmper med at lære engelsk og få et arbejde med hjælp fra veninden Marilyn (Sally Hawkins fra Mike Leighs ’Happy Go Lucky’), indtil hun bliver spottet af den berømte fotograf Terry Donaldson (en velspillende og nuanceret Timothy Spall) på burgerbaren, hvor hun gør rent.

Den etiopiske model Liya Kebede er med sit spillevende ansigt et scoop for filmen, som i øvrigt lider af lidt for groft optegnede persontegninger. Således er rollen som Waris’ kikset-morsomme veninde temmelig utaknemmelig, ligesom Horman ikke har kunnet stå for fristelsen til at putte en modelmutter a la ’Djævlen går i Prada’ ind i filmen.

Begge personer tjener som comic relief i en barsk historie, men komedien og den blodige(!) alvor, som vi præsenteres for i tilfældigt placerede flashbacks, indgår aldrig i en vellykket blanding.

Scenerne, hvor den unge Waris forsøger sig udi det britiske hverdagsliv med madlavning og pigedrømme, er rørende, og ingen vil forlade biografen uberørt af den ubønhørligt barske scene, hvor den bare treårige Waris bliver omskåret (det vil sige lemlæstet for livet).

Pointen drukner i pigesnak
At en international fiktionsfilm tør tage livtag med sådan et emne, er både sympatisk og respektindgydende, og ’Ørkenblomst’ er nådesløs i sin kritik, når Waris opsøger en lægeklinik i London på grund af underlivssmerter og mødes af en somalisk portør, der fordømmer hende.

Men den er meget lang tid om at nå til sin pointe, og indtil da forklæder den sig som en hyggelig dramakomedie med eksotiske billeder fra det østafrikanske ørkenland, hvor Waris voksede op.

Den lette tone og de æstetiske passager kommer til at trivialisere det alvorlige emne, som helt drukner i catwalk og pigesnak. Personligt ville jeg gerne høre mere om Waris Dirie, der lader til at være en på alle måder imponerende kvinde – men ’Ørkenblomst’ yder hende ikke retfærdighed.

Se listen over alle de nyeste filmanmeldelser her.