Er nødt til at indlede med et begejstret ’wow’. For ikke alene er ’Up In The Air’ en utrolig morsom og begavet film, som oven i købet gør George Clooney bedre end længe set.
Det er også noget så overraskende som en romantisk komedie om den moderne tilværelses iboende ensomhed, der ikke slutter til tonerne af ’Brudevalsen’ på en lyserød sky.
Luftige drømme
Skyer er der ellers mange af i instruktøren bag den Oscar-vindende ’Juno’, Jason Reitmans tredje film. De hænger som luftige drømme uden for de vinduer på business class i de store passagerfly, der fragter Ryan Bingham (George Clooney) på kryds og tværs af USA hver dag med den mission at fyre folk.
I sin rolle som ’rådgiver i karriere-forandringer’ dukker han, velfriseret og i ulastelige jakkesæt op i virksomheder i hele landet som en kold skygge fra finanskrisens knækkede kurver for at afskedige de medarbejdere, direktørerne ikke selv tør se i øjnene i den sørgelige stund.
Et forgyldt kort
Denne arbejdsmarkedets svar på bedemanden har ikke noget liv i den betydning, vi lægger i den ofte ironiske opfordring ’Få dig et liv’, men trives med det. Han er sit arbejde.
Målet for denne frequent flyer, er at samle point nok til at få et forgyldt kort med ret til stort set alt fra American Airlines.
Men selv for succesrige rejsende i andres ulykke kan der ske skæbnesvangre forandringer. Som for eksempel, at man møder sit kvindelige modstykke i skikkelse af den forførende Alex (Vera Farmiga), og at en emsig nyansat kvinde (Anna Kendrick) overgår ens egen kynisme ved med succes at foreslå firmaet, at man begynder at fyre folk over internettet, så rejseudgifterne kan holdes nede.
Drømmen om de mange dejlige point og det forgyldte flykort fortoner sig i horisonten for Ryan Bingham.
Sårbar medmenneskelighed
Denne grib, der flyver over andre menneskers liv og slår ned på udvalgte punkter for at sprede ødelæggelse, ville være et sjælløst monster, hvis ikke George Clooney spillede rollen med en forbilledlig solidaritet og den antydning af sårbar medmenneskelighed, der gør os nysgerrige.
Samspillet mellem ham og Vera Farmiga emmer af elegance, kemi og erotik. To mennesker så overfladiske som de plastikkort, de viser hinanden i gensidig forførelse, spejler sig i hinanden og tændes.
Og det er endda ægte rørende, da Ryan Bingham inviterer sin flyvende motelaffære med hjem til sin søsters bryllup. Mellem de to er den unge Anna Kendrick et fund som den først udelukkende ærgerrige, men siden også ømme og elskelige karrierepige.
En velspillende trio
Det er dog lige før, at den velspillende trio, der suppleres udsøgt af Jason Bateman som den skruppelløse, men snedige chef, overgås af det hold af almindelige mennesker, der forklarer om den ulykke, en afskedigelse er.
Sammen med et par velvalgte stjerner sikrer de filmen den vedkommende autenticitet, der får den til at gå rent ind.
Småkager i kapitalismens kriseår
Ganske vist vil ’Up In The Air’ så mange ting på sin relativt korte flyvetid, at vi snildt kunne blive både luftsyge og rundtossede.
Socialrealisme, komedie, kærlighed, filosofisk skildring af ensomheden og roadmovie er måske lige lovlig meget i en film. Men det lykkes, fordi filmen er lige så vis, som den er vittig hele vejen frem til den sorte, men fyldestgørende og troværdige afslutning.
Alt sammen indgår det i en forrygende satire over vores liv som slaver af letkøbte lokkemidler som småkager og bonuspoint i kapitalismens nådesløse kriseår. Det er vores liv, det handler om.
Det er også noget så overraskende som en romantisk komedie om den moderne tilværelses iboende ensomhed, der ikke slutter til tonerne af ’Brudevalsen’ på en lyserød sky.
Luftige drømme
Skyer er der ellers mange af i instruktøren bag den Oscar-vindende ’Juno’, Jason Reitmans tredje film. De hænger som luftige drømme uden for de vinduer på business class i de store passagerfly, der fragter Ryan Bingham (George Clooney) på kryds og tværs af USA hver dag med den mission at fyre folk.
I sin rolle som ’rådgiver i karriere-forandringer’ dukker han, velfriseret og i ulastelige jakkesæt op i virksomheder i hele landet som en kold skygge fra finanskrisens knækkede kurver for at afskedige de medarbejdere, direktørerne ikke selv tør se i øjnene i den sørgelige stund.
Et forgyldt kort
Denne arbejdsmarkedets svar på bedemanden har ikke noget liv i den betydning, vi lægger i den ofte ironiske opfordring ’Få dig et liv’, men trives med det. Han er sit arbejde.
Målet for denne frequent flyer, er at samle point nok til at få et forgyldt kort med ret til stort set alt fra American Airlines.
Men selv for succesrige rejsende i andres ulykke kan der ske skæbnesvangre forandringer. Som for eksempel, at man møder sit kvindelige modstykke i skikkelse af den forførende Alex (Vera Farmiga), og at en emsig nyansat kvinde (Anna Kendrick) overgår ens egen kynisme ved med succes at foreslå firmaet, at man begynder at fyre folk over internettet, så rejseudgifterne kan holdes nede.
Drømmen om de mange dejlige point og det forgyldte flykort fortoner sig i horisonten for Ryan Bingham.
Sårbar medmenneskelighed
Denne grib, der flyver over andre menneskers liv og slår ned på udvalgte punkter for at sprede ødelæggelse, ville være et sjælløst monster, hvis ikke George Clooney spillede rollen med en forbilledlig solidaritet og den antydning af sårbar medmenneskelighed, der gør os nysgerrige.
Samspillet mellem ham og Vera Farmiga emmer af elegance, kemi og erotik. To mennesker så overfladiske som de plastikkort, de viser hinanden i gensidig forførelse, spejler sig i hinanden og tændes.
Og det er endda ægte rørende, da Ryan Bingham inviterer sin flyvende motelaffære med hjem til sin søsters bryllup. Mellem de to er den unge Anna Kendrick et fund som den først udelukkende ærgerrige, men siden også ømme og elskelige karrierepige.
En velspillende trio
Det er dog lige før, at den velspillende trio, der suppleres udsøgt af Jason Bateman som den skruppelløse, men snedige chef, overgås af det hold af almindelige mennesker, der forklarer om den ulykke, en afskedigelse er.
Sammen med et par velvalgte stjerner sikrer de filmen den vedkommende autenticitet, der får den til at gå rent ind.
Småkager i kapitalismens kriseår
Ganske vist vil ’Up In The Air’ så mange ting på sin relativt korte flyvetid, at vi snildt kunne blive både luftsyge og rundtossede.
Socialrealisme, komedie, kærlighed, filosofisk skildring af ensomheden og roadmovie er måske lige lovlig meget i en film. Men det lykkes, fordi filmen er lige så vis, som den er vittig hele vejen frem til den sorte, men fyldestgørende og troværdige afslutning.
Alt sammen indgår det i en forrygende satire over vores liv som slaver af letkøbte lokkemidler som småkager og bonuspoint i kapitalismens nådesløse kriseår. Det er vores liv, det handler om.
Print
Send




























Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit