Åh nej! Endnu en dansk folkekomedie om det elskede barbariske ritual julefrokosten. Var det ikke nok med den ene fra 1970’erne?

Man krummer allerede tæer ved tanken. Nu skal der fotokopieres bare numser, tylles snaps fra flasken og bygges op til bondeanger a la carte efter stand-up-sex ved sekretærens stønnende og prustende kaffemaskine.

Sådan tænker man vel næsten uvilkårligt, når man begiver sig i retning af en ny dansk film med det ildevarslende navn ’Julefrokosten’. Man bliver ikke skuffet i forhold til sine forventninger. Men alligevel overrasket, synes jeg.

LÆS ARTIKEL Julefrokosten splitter anmelderne

En komisk manddomsprøve
For instruktøren, Rasmus Heide, og holdet bag hittet ’Blå mænd’ er sultne efter at sætte tænderne i julesulet og parat til at gi’ den gas på en ny måde.

For de blå mænd er ’Julefrokosten’ heldigvis ikke bare en nem genvej til store julegaver til hele filmfamilien. Kan man knække store nødder på så billig en baggrund, kan man nå langt. ’Julefrokosten’ er en slags komisk manddomsprøve.

Har man ambitioner om at puste nyt liv i den forkætrede, fortærskede og for længst forældede folkekomedie, må man have mod til at begive sig lige ind i løvens hule, hvor julehjerterne hænger ildevarslende tæt fra loftet.

Er en lårtyk stråle af bræk sjov eller bare ulækker? Er frække Hudibras-smæk i julenissepigens bare popo sjov juleknas, eller er det bare for meget?

Det er spørgsmål, man må tage stilling til, når de blå mænd i deres røde nissedragter med inspiration fra tidens håndfaste amerikanske humor prøver at forny den danske folkekomedie på et i øvrigt mildest talt meget dansk idégrundlag med sprød svær.

De computeranimerede folkekomedier ’Terkel i knibe’ og ’Rejsen til Saturn’ giver den gerne både hele armen og den lårtykke stråle, men ’på menneske’ er de fleste danske komedier typisk sådan lidt sjove og lidt begavede og dybest set temmelig velopdragne satsninger på, at en velanbragt stand-up-komiker nok skal klare ærterne for alle involverede.

Her leverer ’Julefrokosten’ faktisk både ny energi og frækhed.

Vanvittige blå mænd
Konceptet minder om ’Blå mænd’.

Scenen er sat på en lille kikset arbejdsplads. Et beskyttet værksted, hvor der er plads til selv Mick Øgendahl.

Men hvor ’Blå mænd’ var småskør, er ’Julefrokosten’ skingrende vanvittig. Dum, dummere, dansk og helt igennem fjollet. De blå mænd afslører denne gang flere af deres rødder i dansk filmkomik.

Martin Brygman spiller filmens klamme kapitalistskurk med smag for modne kvinder, så man konstaterer, at hverken Wikke & Rasmussen eller Det Brune Punktum har levet forgæves.

Historien er mikroskopisk som en underernæret børnebog fra 70’erne.

I den lille by Bakkedal vil bilgiganten Mastodont for enhver pris overtage det hyggelige autoværksted Holgers Auto med det håbløse slogan ’Vi Holger, hvad vi lover’.

En glat popsmart ål fra storbyen bliver sendt ind som forræderisk femtekolonne. Men det er svært at spille smart og (se) dobbeltspil, når først man får procentuelle bamsekram af en dansk julefrokost befolket med gæve, skæve gutter og skålmøer i nissetøj.

En rigtig dansk folkekomedie
Når ’Julefrokosten’ virker, er det diplomatisk udtrykt ikke takket være historiens vingesus.

Det er, fordi en håndfuld dygtige skuespillere har mod på at sætte deres møjsommeligt opbyggede renomme over styr. De har fået tildelt hver deres skabelon med licens til at knalde den så langt ud i hjørnet som overhovedet muligt.

Så Kim Bodnia spiller en noget nær hjernedød værkfører, der efter en ulykke er reduceret til savlende libido. Thure Lindhardt er hårfint morsom som Frans, der går i ét med tapetet, mens Dick Kaysø er så flink en chef, at selv Krummefar ligner en iskold narkogangster i sammenligning.

Anders W. Bertelsen og Søren Malling repræsenterer hver sin vittige kliché om det arbejdende folk, mens Anne-Grethe Bjarup Riis og Mick Øgendahl begge er virkelig sjove som henholdsvis den jovialt-erotiske og den grotesk selvovervurderende sælgertype.

Det er alt sammen meget, meget fjollet. Men det er altså også en dansk folkekomedie, som ikke er bygget op omkring et fiktivt tv-show. Og det er en dansk folkekomedie, som ikke også gerne lige vil være sådan lidt romantisk komedie i forbifarten bare for en sikkerheds skyld.

’Julefrokosten’ er en komedie med seriøs bjældeklang mellem ørerne. Så er man, alt efter temperament, advaret eller inviteret til en glad aften med mange slags svin i sprit.