Da mennesket Michael Joseph Jackson døde 25. juni i år, startede samtidig genrejsningen af kunstneren Michael Jackson i offentligheden.

En genrejsning, der nu synes fuldendt med dokumentarfilmen 'This Is It', der helt og holdent fokuserer på øvelejren op til de 50 koncerter under samme navn, som skulle være startet i London denne sommer.

Det skete af naturlige grunde ikke.

En film værd?
Og jeg mødte op Imperial kl. 6 denne onsdag morgen med stor skepsis til en synkroniseret verdenspremiere, styret af tidsregningen i Hollywood. Under en svulstig reklamekampagne, her i Danmark kulminerede med en gigantisk poster på - naturligvis - Burger King på Rådhuspladsen i København, er der blevet talt ned til premieren.

LÆS ARTIKEL Michael Jackson-film hypes på Rådhuspladsen

LÆS OGSÅ: Jackson-film får premiere verden over

Premieren på hvad?

Nogle optagelser af forberedelser for band og dansere?

Skulle det være interessant og kunne bære en hel film?

Skulle det være et værdigt farvel til en syg og svækket mand, som efter sigende dårligt kunne slæbe sig på scenen for at øve?

Ja, det skulle i den grad, viste det sig hurtigt i Imperial.

LÆS ARTIKEL Michael Jacksons fans bestormer billetkontorer

I kontrol
For den Michael Jackson, vi møder i 'This Is It', er ikke en underlig, afkræftet freak, som økonomisk krise eller onde bagmænd, har tvunget ud i et comeback efter årelange, opslidende retssager om så alvorlige anklager som pædofili.

Det er en komponist, sanger, danser og ikke mindst chef med fuldstændig kontrol over selv de mindste detaljer af det show, han var ved at planlægge.

Gang på gang afbryder Michael Jackson seancerne, hvad enten det nu er danserne, som har deres øjeblik, en musiker, der skal styres i den rigtige retning, reguleringer af lyset eller fokus i de videooptagelser, som indgår i koncerten.

Det er en bestemt, stensikker, men også generøs og nænsom chef, der forstår efterkritikkens fine kunst og flere gange tilføjer, at hans adviseringer er sagt i kærlighed.

Og det er en Michael Jackson med humor, som demonstrer en stemme i fin form, en krop, der temmelig ubesværet genfinder fortidens gyldne dansetrin og endda føjer nye ting til repertoiret.

Jackson styrer
Naturligvis er det også en tydeligvis uhyre skrøbelig, bleg og afpillet mand, der står på scenen. Men det er ham, der styrer.

Det er man ikke et sekund i tvivl om, selv om Kenny Ortega, som skulle være instruktør på showet og nu er endt med at være det på filmen, også spiller en styrende rolle. I det show, som ser ud til at være blevet et comeback af dimensioner med en opfindsomhed og kreativitet i både effekter, dans og filmiske tilføjelser, man næppe har set magen til før.

Alt det får vi aldrig at se på scenen. Derfor er filmen, selv om den måske er en anelse for lang, en stærkt seværdig og musikalsk - selvsagt - fremragende oplevelse.

Man kan selvfølgelig, konspiratorisk, indvende, at også dette er manipuleret, at vi kun ser Michael Jackson på toppen og ikke en dødssyg mand, der skulle hjælpes på scenen.

LÆS ARTIKEL Anmeldere smugkigger Jackson-film

Den ægte vare
Det er muligt, ja, højest tænkeligt, at Michael Jacksons liv var endt i en ufattelig blindgyde af mørke. Men på scenen, levede han op, stråler af overskud og vitalitet. Sådan er vilkårene i den hårdest tænkelige konsekvens for en stor kunstner, omgærdet af både glorificerende og stærkt nedgørende myter. Myter, man bedst kan svare igen på, ved at vise kunstneren i sit værksted.

Her får vi den ægte, destillerede vare bag både de dystre, sorte tæpper og de forgyldte.

Dette er naturligvis ikke bare det i betydningen »den eneste virkelighed« om Michael Jackson. Men this is it, i betydningen, at dette er, hvad vi bør huske om den genrejste kunstner Michael Jackson. En mand, der fra nu af vil være en tilstand, mange af os vil bære i hjertet.

Læs anmeldelsen i sin helhed i morgendagens udgave af avisen Politiken.