’En stemme for livet’ er en film om en ildsjæl, af en ildsjæl. Ildsjælen bag kameraet er journalist på TV Midt-Vest Anne Holst Moulvad, der egenhændigt og uden støtte fra Det Danske Filminstitut har skrevet, produceret, instrueret og distribueret ’En stemme for livet’.

Og det er sandelig en smittende film, Moulvad har begået. Det er ikke mindst den anden ildsjæls fortjeneste, nemlig filmens hovedperson: korleder Mads Bille, som med egne ord er bange for udtrykket ’ildsjæl’, der for ham klinger af selvantændelse.

Han brænder for noget, ja – men samtidig er faren for at brænde ud overhængende.

For det er en svær opgave, han har givet sig selv: Han vil sætte Herning på europakortet og skabe et drengekor i internationalt format.

Drengekor mangler vokaltalent
Filmen tager sin begyndelse i Berlin, hvor Bille gør klar til en koncert, som kan blive et mindre internationalt gennembrud for Herning Kirkes Drengekor.

Derfra spoler filmen tilbage i tiden og følger Billes daglige arbejde.

Han besøger 3.-klasser for at finde nye drengestemmer, holder sponsormøder med erhvervslivet og øver med koret.

Sidstnævnte er filmens problem, for egentlig vokalkunst får man ikke for alvor fornemmelse af, at det hårdtarbejdende, men uegale kor kan præstere – et indtryk, som filmens noget mangelfulde lydside understøtter.

En hyldest til musikalsk opdragelse
Til gengæld er der omsorg for hvert af korets medlemmer, hvilket Moulvad fornemt formidler i den indledende præsentation, hvor hver enkelt stemme lydligt isoleres, mens Mads Bille fortæller om stemmens ejermand.

Der er både lysende sopranstjerner og tungsindige teenagedrenge iblandt, og Bille rummer dem alle.

Det er en smuk gestus, og filmen er da også i langt højere grad end en musikfilm en film om medmenneskelighed og en hyldest til gode borgerlige dyder og musikalsk opdragelse.

Samt det fine portræt af en mand, der har »fødderne solidt plantet i himlen«, som han siger.

Drømmene er store, og filmen drømmer med, men de indlagte musikvideoer, hvor koret bl.a. synger ’I Østen stiger solen op’ ved Vesterhavets kyst, er mere corny end kunstnerisk overbevisende.

Ikke desto mindre charmerer ’En stemme for livet’ sig til 4 hjerter og en varm anbefaling herfra.