Når man nu har superkræfter og er usårlig for enhver form for projektiler udefra – får man så alligevel supertømmermænd?

Den form for logiske problemer rejser sig, hvis man giver sig til at spekulere over grundlaget for ’Hancock’ – der aldrig har optrådt i nogen tegneserie og også kun tilfældigt deler navn med bryggeriet i Skive.

Og dog. Filmens titelperson er faktisk dranker og bums, men med superkræfterne i behold.

Resultatet er et løsgående missil af dimensioner, der gør Jens Rohde til en harmløs papirflyver.

Erstatningskrav i millionklassen
Når Hancock redder liv eller nedlægger forbrydere, sker det med anderledes storslået collateral damage (parallellen til ’krigen mod terror’ er nærliggende, men ikke nødvendigvis tilsigtet).

Bare han lander fra en flyvetur, er brosten og asfalt pløjet op i lange baner. Så kommunen forfølger bumsen med erstatningskrav i millionklassen, så han bliver endnu mere tvær og utilpasset.

Voksen charme
Denne drukmås med Will Smiths efterhånden meget voksne charme under klunsertøjet, de tætsiddende solbriller og ugegamle skægstubbe redder nu livet for pr-manden Ray Embrey (Jason Bateman), da en trafikkø har standset hans bil på tværs af et sæt togskinner – og skaderne på tog og passagerer udløser ny forfølgelse og upopularitet.

Embrey indser, at den klodsede superhelt mangler det samme som alle andre moderne mennesker: en coach, der kan skaffe ham god presse og bystyrets goodwill tilbage!

En superhelt til middag
Kom med hjem til middag, Hancock, og mød min kone, Charlize Theron, måske har du hørt om hende? Men ak – et eller andet får hende til at spy gnister ved synet af ægtemandens redningsmand.

Årsagen lader sig ikke røbe her, men helt efter bogen for Superman & Efterslægt opbygges der en lille (måske lovlig lille) mytologi af tragisk-romantisk fortid omkring væsener med superkraft.

Emma Gad for superhelte
Det afsløres dog først, da Hancock har fulgt det meste af Embreys kur – som består af lidt Emma Gad for superhelte, men også et frivilligt fængselsophold (med gruppeterapi!), så bystyret kan se kriminalitetsraten øges dag for dag – og kalde politiets overmand til hjælp igen!

Pølsesnak og superpjat? Ja, bestemt. Men af ’The Kingdom’-instruktøren Berg fortalt så energisk og generøst – også med actionscenernes production value – og med Smith, Bateman og Theron i så stensikker form, at det hele er en ædlere sag værdig.

Men en bagatel af en idé spillet op til et niveau som international topunderholdning – i denne weekend med tre gange så stor billetomsætning uden for USA som ’Mamma Mia!’ – er nu heller ikke så ringe et resultat.