Behovet for magiske film til det yngre publikum med en forkærlighed for serier som ’Harry Potter’, ’Ringenes herre’ og ’Twilight’ synes endeløst.

Seneste slag fra tryllestaven bringer os den amerikanske ’Troldmandens lærling’ af instruktøren bag den Dan Brown-inspirerede ’National Treasure’, hvilket anbringer os et sted mellem Harry Potter og actionfilmen.

20-årig skal redde jorden
Allerede som dreng afslører Dave Stutler (Jay Baruchel) fra New York ad tilfældighedens veje et vist talent for magi og trolddom over for den rigtige troldmand Balthazar Blake (Nicolas Cage).

Og da han som 20-årig studerende atter render ind i troldmanden, er der ingen vej uden om: Han må gå i lære for at være med til – intet mindre end – at redde jorden for de ondere kræfter, som den konkurrerende magiker Maxim Horvath (en vital Alfred Molina med god komisk tæft) vil slippe løs.

Blændende Nicolas Cage
Men først skal eleven lære det mest basale, og det kompliceres en kende af, at han samtidig er blændende forelsket i den blonde pige, han allerede forsøgte at imponere som dreng.

Det er en twist, som man får lyst til at følge i kraft af de fine skuespilpræstationer af den overbevisende kejtede Jay Baruchel – som vi herhjemme netop har set i den romantiske komedie ’She’s Out Of My League’ – og Nicolas Cage.

LÆS ANMELDELSE Plat komedie er inderligt overflødig

Han fortsætter de gode takter fra den morsomme ’Kick Ass’ og er intet mindre end blændende som en mørk, trist og nærmest hypnotisk troldkarl i grel og god kontrast til de mere venlige af slagsen fra andre film.

LÆS ANMELDELSE 11-årig skydegal lolita sparker røv i superheltefilm

Dertil kommer, at filmens konstante vekslen mellem virkeligheden og endda et nørdet, videnskabeligt miljø og magiens gamle, lukkede verden fungerer fint. Ligesom de mange fine effekter og magiske scener, som da gulvskrubber og mopper går amok i et rent Disney-sceneri i lærlingens laboratorium. Filmen forholder sig endda selvironisk til sin genre.

Historien er løseligt baseret på et afsnit af Disney-tegnefilmen ’Fantasia’ fra 1940, men fremstår som et selvstændigt værk, man sagtens kan forestille sig en fortsættelse af.

Hvis man omvendt kan forestille sig, at lærlingen nu har modtaget sit svendebrev og det hele kunne klares med én film, står ’Troldmandens lærling’ tilbage som god og velspillet underholdning uden dog ligefrem at blive ren magi.