Den midaldrende Per er alkoholiker og hjemløs og har været det i rigtig mange år. En dag forsøger han at redde sin finske kammerat Olli, som han deler soveplads med under en jernbanebro i Stockholm, fra at blive anholdt for tyveri. Men i stedet bliver Per selv anholdt og sigtet for forbrydelsen.

I retten er det tilfældigvis den ældre bror, han ikke har set i årtier, der er forsvarer. Alle anklager fordufter som snaps til en julefrokost, og Per er en fri mand. Og dog. Broren konfronterer ham med den fortid, der har sendt ham ud på en tilsyneladende livslang druktur.

Belæsset med de mange penge, storebroren møjsommeligt og loyalt har sat ind på hans konto gennem årene, vender han den røde tud hjem mod Skåne, hvor der skete noget i ungdommen, som har kastet lange skygger af sort samvittighed og tunge skyer af alkohol ind over Pers liv lige siden.

Undervejs ned gennem Sverige møder han teenagepigen Sara (Amanda Renberg), der viser sig at være en uafrystelig rejsekammerat.

Skandinavisk roadmovie
Sådan er oplægget til Jon Lindströms film om ’Små mirakler og store’. En roadmovie igennem velkendte skandinaviske temaer som skyld og tilgivelse, selvdestruktion og manglende evner til at acceptere kærligheden.

Selv om buketten af emner måske ikke lyder som det mest sexede for en film, kunne ’Små mirakler og store’ såmænd være blevet en fin film med Peter Haber i en uhyre velspillet hovedrolle.

LÆS ARTIKEL Beck takker af efter 13 år i tjeneste

Vi kender ham som den alvorlige og plagede kriminalkommissær Beck i tv-serien af samme navn, men her er han mirakuløs forvandlet til beskidt alkoholiker med halvlangt fedtet hentehår.

For mange mirakler
Desværre er det, som om ’Små mirakler og store’ nøjes med at strejfe sine konflikter og problemer. Vi hører mere om Pers omgivelser og deres problemer end om grundene til den ellers på mange måder handlekraftige og stærke mands egen opgivende status og selvdestruktion.

Og da han endelig møder sin ukendte, voksne datter, fumles scenen af sted i løbet af alt for få og uforløste minutter.

De mirakler, titlen omtaler, bliver for mange og farver fortællingen i retning af en urealistisk lovprisning af den søde og uskyldige svenske folkesjæl, hvor man stadig behandler hinanden overvældende godt og med enorm tolerance.

Efterhånden antager filmens historie samme klare kulører, som den skildrer den smukke svenske natur med, på vejen gennem det hjertevarme Folkhem. Helt så lyserødt er livet under de blå-gule farver ikke, som enhver, der har set Peter Haber løse svenske kriminalgåder, ved.

Irriterende bedrevidende bitches
Derfor ender ’Små mirakler og store’ med at blive en lidt uvedkommende film om den gode viljes triumf, der blegner i sammenligning med Thomas Vinterbergs langt mere nøgterne og nådesløse nedtur i ’Submarino’.

LÆS ANMELDELSE'Submarino' viser Vinterberg i topform

Med bøjet hoved som en ægte skandinavisk mand lader Jon Lindström filmens kvinder være de stærke figurer, mens mændene skal se mere famlende, usikre og feje ud. Heldigvis mislykkes den ærligt talt lidt for velkendte og fortærskede kønsmoral, så damerne i stedet ender som nogle irriterende, bedrevidende bitches.

Hvilket selvfølgelig kan være en skjult pointe fra Lindströms side, men det er næppe realistisk i en pæn, velspillet, smuk og meget svensk film, der strander på sin gode vilje og manglende konsekvens.

Se listen over alle de nyeste filmanmeldelser her.