Øjnene er sjælens spejl. Man kan se det hele i øjnene. Skyld, begær, ensomhed, trods, usikkerhed, hån. Blot kan man bare ikke vide, om det, man ser, nu også er sandheden.

Måske er billedet i sjælens spejl forvrænget. Eller måske er de hemmeligheder, du tror, du ser afspejlet i de andres øjne, i virkeligheden noget, du bilder dig ind eller ser i dig selv?

Denne filosofisk-poetiske præmis er udgangspunktet for den argentinske oscarvinder ’Øjnenes hemmelighed’ af Juan José Campanella. En melankolsk spændingsfilm af de sjældne. På én gang uortodoks krimi og solid, traditionel fortællekunst med et par interessante krummelurer.

Melankolsk krimi
Billederne af de gammeldags retskontorer fra Buenos Aires i 1974 emmer passende nok af soliditet og søvnighed fra den førdigitale tidsalder. Mørke træpaneler, stabler af sagsakter omvundet med sejlgarn og tunge skrivemaskiner.

Men soliditeten, materialernes trygge bestandighed, er bedragerisk. Stablerne er ustabile af hemmeligheder. Systemet knager i fugerne og er parat til at lukke sig om både kriminalkommissærer og kontormus.

Tiden synes at stå stille i disse kontorer. Men det er et bedrag. Tiden står stille, og tiden går. Tiden ophæver sig selv. Tiden er ikke til at rokke. Alting forandrer sig, og alting forbliver det samme. Således har tiden en hovedrolle i den vidunderligt melankolske krimi fra byen, hvor Borges skrev sine labyrinter ind i litteraturhistorien.

En frustreret snushane
Et 25 år gammelt kvindemord bliver ved med at forfølge den nypensionerede politimand Benjamin Esposito. Hvad der lignede endnu en rutinesag for en grundlæggende modvillig og desillusioneret ordenshåndhæver er endt med at blive Espositos livs omdrejningspunkt.

Sagen nager ham. Opklaringen blev af mange grunde en frustrerende og traumatisk oplevelse for Esposito. Men filmen handler om andet og mere end en mordsag og en frustreret snushane.

Fra mange vinkler angriber og gnaver sagen i Espositos sjæl. Fra det brutale mord på en livsglad og smuk ung kvinde breder fornemmelsen af meningsløshed sig som en kold gus. Der sker noget. Måske en lille ting i den store sammenhæng, men pludselig er hele universet i fare for at blive tømt for dybere mening.

Argentinas skæbneår
Noget skriger mere til himlen end andet. Sagen bliver for Esposito en slags lakmusprøve på, om begrebet retfærdighed har en mening. Kan mordsagen opklares og afsluttes efter dom og protokol, vil verden måske kunne siges at hænge sammen.

Men var man ansat af fru Justitia i Argentina i 1970’erne, var begrebet retfærdighed en gradbøjet størrelse. 1974 var et skæbneår i Argentina. Året, hvor diktatoren Peron døde, og hans enke, Isabel Peron, tog over. Et politisk kaos, som to år efter endte med det berygtede militærdiktatur.

LÆS ARTIKELArgentinas sidste diktator får fængselsdom

Hele denne politiske undertekst ruller som en diskret dønning under begivenhederne i ’Øjnenes hemmelighed’, hvor Esposito og hans alkoholiserede assistent, Sandoval, med den smukke jurist Irene Hastings som modstræbende tredjehjul og overordnet stædigt prøver at opklare en sag, alle andre bare vil have lukket.

Herregud, det er jo bare en tilfældig ung kvinde, der er blevet myrdet. Det står og falder verden ikke med. Eller gør den? Juan José Campanella har lavet en absolut eksistentialistisk krimi. Ikke en decideret thriller, selv om filmen skam er spændende nok.

Film noir på latinamerikansk
Plottet kan minde om Sean Penns Dürrenmatt-filmatisering ’Løftet’ fra 2001, hvor Jack Nicholson spillede den pensionerede politimand forpligtet af en gammel og glemt sag. Snarere er ’Øjnenes hemmelighed’ en fortættet meditation over tilværelsens ensomhed klædt på som krimi.

Lyder det tørt? Det er det slet ikke. Faktisk viser filmens røde tråd sig at være passion. Dén ene lidenskabelige ting i livet, hverken helte eller forbrydere kan lave om på, mere end leoparden kan ændre sine pletter. Sin passion.

Til dels genfortalt af Esposito udspiller handlingen sig både i fortiden og nutiden. Men Esposito er ikke nødvendigvis en alvidende eller neutral fortæller. Han bakser med at skrive en roman om sagen, men er en amatør, som har svært ved at ramme tonen og hovedet på sømmet.

Hvad skete der egentlig dengang? Hvor meget af det er ønsketænkning, retouche og forvanskning? Da Esposito søger svar, bliver gamle kolde spor på flere måder igen varme. ’Øjnenes hemmelighed’ er film noir på latinamerikansk. En spændende og dybt tilfredsstillende lokal variant med uventede stænk af humor og sentimentalitet.

Se listen over alle de nyeste filmanmeldelser her.