Hvad burde man som instruktør gøre, når man har fået den måske morsomste mand og kvinde i Amerika til at medvirke i sin nye komedie?

Det spørgsmål må Shawn Levy (manden bag ’Nat på museet’-filmene) have stillet sig selv, da Steve Carell og Tina Fey takkede ja til at spille hovedrollerne som hr. og fru Foster i Levys nye komediefilm, ’Date Night’.

Og svaret er, at så gode improvisationskomikere som Carell og Fey burde have fået frie tøjler til at tosse løs, når nu de er så gode til det.

Men hvad har Levy i stedet gjort? Smidt det komiske dream team ind i et tætpakket drama i en genre, man i mangel på officiel genredefinition kunne kalde en ægteskabelig actionkomedie.

Spændetrøje for komikken
Inden for sin genre er ’Date Night’ film som ’The Bounty Hunter’ eller ’Did You Hear About the Morgans?’ langt overlegen, men det gør den ikke til nogen god film. Snarere virker filmens konstruerede handling og Hollywood-regelsæt som lidt af en spændetrøje for komikken.

Ægteparret Foster bliver introduceret for tilskueren i en filmisk prolog, hvor man får etableret et billede af et New Jersey-mellemklassepar, der stadig elsker hinanden, men nok en gang imellem glemmer det midt i hverdagens arbejdsopgaver, de tidlige vækninger og overenergiske børn.

Da deres bedste venner beslutter at blive skilt, fører det til en naturlig selvransagelse hos dem begge, og de beslutter at tage en god aften på en nyåbnet restaurant på Manhattan. Og så begynder dramaet! For ’the Fosters’ kan ikke få bord og benytter chancen, da et ’the Tripplehorns’ ikke møder op til deres reservation.

Kulørt underholdning
Herfra bliver de hvirvlet ind i et forvekslingsdrama, der involverer mafiaen, byens chefanklager, korruption, biljagter og strippere – samt gode gæsteoptrædener af Mark Wahlberg, James Franco og Mark Ruffalo. Det er kulørt underholdning, men også inderligt ligegyldigt, når man i virkeligheden hellere ville se Fey & Carell på slap line.

Filmens pointe er, at parret ved at kaste sig ud i de hæsblæsende natlige eventyr får tændt op under deres kærlighed, som længe har levet en stille eksistens på lavt blus – men det ydre drama står i vejen for den løsslupne komik, man kan se i de fraklip, der kører under rulleteksterne, og som løfter sløret for, hvilken film ’Date Night’ kunne være blevet.