Annonce
Biografen 25. sep. 2009 KL. 11.37

Hun bestemmer hvad du har på

Prisbelønnet amerikansk dokumentarfilm går bag ’The Devil Wears Prada’ og finder ikke kun en glittet sandhed.

FIlm-anmeldelser

Anmeldelse The September Issue

Politiken synes
Politiken synes
Dato Premiere 25.9
Medvirkende Anna Wintour
Spilletid 90 min.
Adresse Absalonsgade 5, 1658 København V, Tlf: 33244200
Land USA
Sted Vester Vov Vov
Instruktør R.J.
Se biografer og spilletider

Vogues redaktør Anna Wintour var model for hundjævelen i ’The Devil Wears Prada’.

’The September Issue’ kan med lidt god vilje kaldes dokumentarversionen af historien om de iskolde vinde på Vogues kontorgange.

2 kilo tung modebibel
På magasinet, der mere end nogen anden bestemmer, hvem der skal stige og synke i modens glamourøse verden.

Vogue er ikke hvilket som helst magasin. Modens bibel i mere end 100 år.

Verden over sidder utallige mennesker hver september og venter i åndeløs spænding på, om årets credo nu skal være ultramarin eller sandfarve. Om det skal være jakker i år, om det skal være med eller uden ærmer, og om pelsdyr nu definitivt er yt eller in.

Septembernummeret fra 2007, hvis tilblivelse man følger i R.J. Cutlers film, var en ordentlig moppedreng. Mere end 800 sider og 2 kg pr. stk. Og dem blev der solgt 13 millioner eksemplarer af!

Wintour holder distancen

Hvis man har sat næsen op efter et karaktermord på den berygtede modedronning Anna Wintour, bliver man slemt skuffet.

Wintour holder distancen bag pandehår og solbriller og fremstår primært som en knivskarp redaktør med mod på de hurtige, definitive beslutninger på samlebånd.

En almægtig chef, der ikke pakker sine meninger ind, men får det, som hun vil have det. Af den simple grund, at der er vægt bag hendes beslutninger.

LÆS OGSÅ Modens Darth Vader har uindskrænket magt

Som fremstillet i filmen har hun ikke sine næstkommanderendes sans for æstetik og kulturhistorie, men hun har instinkt og den altafgørende tyrkertro på, at instinktet aldrig svigter hende. En selvforstærkende kvalitet i hendes job.

Vogue er big business
R.J. Cutlers film er ikke en afklædning af modeindustrien. Den er næsten lige så glittet, som det papir Vogue bliver trykt på. Det er både en styrke og en svaghed.

En diskret understrøm i filmen er fortællingen om en modebranche, hvor romantikkens pufærmer efterhånden ikke spiller den helt store rolle.

Wintours assisterende redaktør Grace Goddington er repræsentant for den vigende romantik. Hun er vores spejlbillede ind i Vogues verden. Takket være hende bliver vi lukket ind i en fremmed verden.

En eventyrlig og anderledes verden? Ja, selvfølgelig på en måde. Men dybest set er ’The September Issue’ noget så basalt som et usædvanligt lækkert og professionelt erhvervsportræt. Vogue er big business. En uhyre professionelt drevet bladforretning.

»Hvis vi bakker noget op, så sælger det«
Det er fascinerende at følge den ekstreme omhu for detaljen og den gennemførte manipulering. Med parykker og Photoshop bliver selv en fotomodelskuespiller med – suk og atter suk – glansløst hår gjort til gudinde på ny.

Det mest interessante aspekt i en i øvrigt både vittig og velfortalt historie er Vogues selvbevidsthed om sin egen position i fødekæden.

Vogue er ikke bare et modeblad. Det er den uundværlige mægler mellem modebranchens ikoner og detailhandlens milliarder. »Hvis vi bakker noget op, så sælger det«, lyder kort og godt udmeldingen fra Vogues egne rækker.

Så der er ikke noget at sige til, at alle mand fra Gaultier til Lagerfeld kysser dronning Annas ring i mere eller mindre overført betydning.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu