Foreløbig har publikums velvilje over for film om Irakkrigen kunnet ligge på et meget lille sted.

Det skyldes måske, at flere af filmene – ’Lions for Lambs’, ’Stop-Loss’ og i mindre grad ’In the Valley of Elah’ – har påtaget sig funktion af debatindlæg og talerør for instruktørernes politiske meninger.

Og når der går politik i underholdning, står mange af.

Selv om Irakkrigen er en krig, vi har medansvar for og bør tage stilling til, så er det åbenbart stadig for ubehageligt nærværende til, at vi vil betale for at se film om krigen.

Med kun to danske kopier er der desværre ingen sandsynlighed for, at ’The Hurt Locker’ kan vende den tendens, selv om den har potentialet.

Måske bedste Irak-film
Den er en apolitisk krigsfilm kogt ind til et tæt, psykologisk drama – og dermed måske den hidtil bedste film om Irakkrigen.

’The Hurt Locker’ følger tre soldater på daglige bombepatruljer i Bagdad – en opgave, hvor den mindste forkerte bevægelse kan betyde døden, og hvor enhver menig iraker er en potentiel fare.

Kvindelig actioninstruktør
Filmen er instrueret af Kathryn Bigelow, der er noget så sjældent som en kvindelig actioninstruktør.

Hun har gennem film som ’Blue Steel’ og ’K-19’ gjort det til sit varemærke at skildre maskuline energier og adrenalinrus, og ’The Hurt Locker’ er da også både udadtil og indadtil en film om adrenalin.

Ingen moralprædiken
Selv om den foregår i Irak, afstår Bigelow fra den moralprædiken, der ofte følger med skildringen af krigens rædsler.

Her er det snarere krigens realiteter og det sus, en soldat i farezonen oplever, der er i centrum.

Mange såkaldte homecoming-film (’The Deer Hunter’, ’In the Valley of Elah’ m.fl.) har skildret problemerne ved at komme hjem fra krigen, men ’The Hurt Locker’ skildrer i stedet krigen som et narkotikum, som enkelte soldater bliver afhængige af.

Modigt og tankevækkende
Det er både modigt og tankevækkende gjort.

I filmens første scene er Bravo-kompagniets tre sprængningseksperter ude for at desarmere en vejsidebombe.

Bomberobotten sendes i forvejen, men går i stykker, og soldaterne Sanborn (Anthony Mackie) og Eldridge (Brian Geraghty) ser med forfærdelse på, mens deres leder (Guy Pearce) ifører sig bombedragten og går hen for at uskadeliggøre bomben, som udløses af en iraker med en mobiltelefon og dræber ham.

Rock og rul
Deres nye overordnede, sergent James (Jeremy Renner), påbegynder hver ny opgave ved at sige »Let’s rock and roll!«.

Han er vild, han er modig, og han er dygtig – men han destabiliserer den lille gruppes sammenhold med sin uforudsigelighed.

Forskellige reaktioner
Og dermed får Bigelow sat fokus på de forskellige reaktionsmønstre, soldaterne oplever i fare.

Mens den nervøse Eldrigde skammer sig over sin egen usikkerhed, er Sanborn den altid professionelle soldat, der håber på at nå hjem i live.

James er gruppens wildcard, en fandenivoldsk soldat, der lever i dødens nærhed og tænder på faren ved arbejdet.

»Krig er et narkotikum«, lyder et citat, som indleder ’The Hurt Locker’, og det er nøjagtig, hvad James oplever.

Ikke bare krigsjunkie
Han går til arbejdet som en improvisator, tager gerne både bombedragt og høretelefoner af (»Hvis jeg skal dø, vil jeg i det mindste have det behageligt«) og tænder ofte en smøg imens.

Jeremy Renner spiller James med et enormt overskud – morsom, febrilsk, farlig og ekstremt præcis – og fremviser for hver scene en ny side af den alt andet end ensporede soldat, som ikke bare kan afskrives som krigsjunkie.

Hver scene i ’The Hurt Locker’ har potentielt dødelig udgang, og der er aldrig ro på filmen, der sitrer og dirrer af rædsel ogrå realisme, også når soldaterne holder fri.

Bigelow formidler soldaternes indbyrdes forhold hudløst og respektfuldt og dømmer ikke, da James kommer hjem på orlov og bare drømmer om at komme af sted igen.

Umuligt at kigge væk
’The Hurt Locker’ fremstiller sin historie, så det er umuligt at kigge væk. Den blinker ikke, dømmer ikke, romantiserer ikke og sentimentaliserer ikke.

Det er en film om virkeligheden og om den krig, vi har påbegyndt og har et medansvar for. En ekstremt ubehagelig, stærk og uhyggeligt vedkommende film.

Læs flere filmanmeldelser på www.ibyen.dk