Da grønne rummænd lander i København, hilser deres grumme diktator på dronning Margrethe ved at daske Hendes Storrygende Højhed over babserne med en stor, slasket wurst.

Så primitivt kommunikerer jordboerne nemlig øjensynligt, har den intergalaktiske diktator afluret ved hjælp af en tysk alpepornovideo fundet om bord på den danske Saturn-ekspeditions så hyggeligt indrettede rumskib.

Fortjent til en klaphat
Det er grove royale løjer. Men det er også groft sjovt og faktisk illustrativt for den sprogforbistring hen over diverse kulturkløfter, som er blevet den stramme, røde satiriske tråd i filmatiseringen af Claus Deleurans 31 år gamle tegneserieklassiker.

Hvor man dengang kunne tage lunt gas på de ølglade kolonihavedanskere, er begrebet danskhed nu rykket ind i en helt anden, eksplosiv kontekst. Nu skal man kunne tåle hån, spot og latterliggørelse for at gøre sig fortjent til en klaphat. Og det langer skaberne af filmen ’Rejsen til Saturn’ så rundhåndet ud af.

Favorit-prygelknabe
Det er ellers mildest talt en seriøs udfordring at opdatere en 30 år gammel politisk satire, men heldigvis for manuskriptforfatterne Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg (og desværre for os andre) er der på den led mere bid i nutiden.

Dengang var det en vittighed, at danskerne ville spise kirsebær med de store kolonimagter. Helt så enkelt er det ikke længere.

Kristelig Folkepartis leder Jens Møller var måske nok en skægget træmand, men der er alligevel flere satiriske vitaminer i en statsminister, der uden at blinke fører Nationen i krig og regerer uden noget at komme efter, mens det stolte lille land bliver favorit-prygelknabe for alverdens tænderskærende muselmænd.

Så Anders Fogh står i ’Rejsen til Saturn’ for skud som slesk og ubarberet linselus i lommen på superkapitalisten Kurt Mai, der har indrettet sit rumcenter Cape Kurt lige præcis der, hvor operaelskeren hr. Møller insisterede på at placere folkegaven. Nemlig som tredje fikspunkt på magtaksen over for Amalienborg og Marmorkirken.

Det rød-hvide pølseparadis
Om bord på rumskibet med de mange bajere og danske døgenigte og bøvsefrederikker finder vi nu også hovedpersonen Per og kokken Jamil med efternavnet Ahmanejihad. En iransk atomfysiker, der forgæves kæmper for at bestå danskhedsprøven, så han kan blive fundet værdig til at bestyre en pølsevogn.

Klarer han rejsen til Saturn, vil han måske en dag både kunne få lov til at blive i det rød-hvide pølseparadis og blive sammenført med de mange formummede familiemedlemmer i Jamils noget ensformige fotoalbum.

Skæg odyssé
At computeranimere det håndtegnede arvesølv lignede på forhånd et halsbrækkende projekt, men det lykkes over al forventning. Stilistisk har man foretaget et lige så radikalt som nødvendigt brud med Deleurans sort-hvide og kreativt overbefolkede tegninger, hvor en stor del af handlingen udspiller sig i detaljerne inden for den enkelte billedramme.

I stedet har man skabt en enkel og klar kulørt stil, der er en logisk videreudvikling – eller yderligere degenerering om man vil – af den hjemmestrikkede computeranimation fra ’Terkel i knibe’. Det er dansk design, når det er bedst – eller i hvert fald mest dansk.

Og helt modsat Deleurans vildtvoksende, finurlige charme er det faktisk lykkedes Arcel og Heisterberg at lave ’Rejsen til Saturn’ om til en tempofyldt og skæg odyssé, hvor 117 sjove sidespring aldrig får lov til at ligne svinkeærinder, der giver kludder i kursen.

Claus Dellefrans
Uanset om man kender historien på forhånd eller er en teenager, der aldrig har hørt om ham der Claus Dellefrans, vil ’Rejsen til Saturn’ fungere som efterårets danske filmfest.

Satiren er strid, sjoferterne sjove og respektløsheden helt i top. Det er netop blevet rapporteret, at også kristne grupper nu leder efter noget at blive forarget over. I så fald er ’Rejsen til Saturn’ et oplagt sted at starte.

Men de må nok finde sig i kødannelser, for ikke mange går ram forbi i filmen, hvor man har haft pli nok til at lade Claus Deleuran selv genopstå i en rolle som godmodigt udseende Ekstra Blads-journalist.

En velfungerende musikside og de helt rigtige stemmer leveret af Casper Christensen og Frank Hvam med assistance af bl.a. Ali Kazim, Iben Hjejle og Peter Belli er med til at lande den danske Saturn-ekspedition det helt rigtige sted.

Nemlig som den mest åndssvage ruminvasion siden ’Mars Attacks’, der samtidig er et veloplagt bud på hårdt savnet dansk filmsatire.