Der var engang. Men sådan er det ikke længere. Thi det computeranimerede eventyr om den grønne trold Shrek er et nyt kapitel i eventyrenes historie. Den digitale revolution gav med 'Antz' og 'Toy Story' for alvor den traditionelle tegnefilm kamp til stregen, men med 'Shrek' er noget, der ligner en overhaling , gennemført.

Animationen har gennemgået en fabelagtig udvikling, men skaberne af 'Shrek' har heldigvis ikke glemt historien og charmen i den teknologiske forbifart.

'Shrek' er blevet fræk på den helt rigtige måde. Filmen bruger durkdrevent det bedste fra den moderne massekultur og gør tykt grin med de dele af den, den ikke kan lide.

Eventyrenes kendte skikkelser og arketyper får et velgørende ironisk spin, og på lydsporet har man lykkeligt glemt alt om højtravende sukkerstads og i stedet sluppet rockmusikken løs blandt prinsesser og trolde. Også moralen har klar adresse til anorektisk, navlepiercet tidsalder: udseendet er ikke alt.

Sumptrolden Shrek har karaktertræk til fælles med Oscar Wildes vrisne kæmpe. Han holder sig for sig selv og alle andre på afstand. Men en dag beslutter det omvandrende mindreværdskompleks grev Farquart sig for at forvise samtlige eventyrvæsner fra sit perfektionistiske rige.

De tre blinde mus, de syv små dværge, Pinocchio, stadsmusikanterne fra Bremen, nisser, lygtemænd og forvandlede prinsesser en gros bliver alle dumpet i Shreks sump, der således bliver omdannet til en overfyldt fantasiens fangelejr.

For at få sin sump tilbage opsøger Shrek den lavstammede greve i hans temapark af en hovedstad. Her indvilliger Shrek i at forsøge at skaffe ham en brud. Den skønne Fiona skal reddes fra en ildsprudende drage. Lykkes det, får Shrek sin sump og sin ensomhed tilbage. Så Shrek drager af sted i selskab med et ævlebævlende sludrechatol af et æsel.

Dragen er en drabelig modstander, men viser sig at være det mindste af Shreks problemer.

Prinsesse Fiona havde regnet med en dag at blive udfriet af en ridders kærlighedskys. Så hun bliver smækfornærmet, da hendes redningsmand viser sig at være en grim trold med dårlig ånde i begge ender. Men hverken prinsesser eller trolde er helt, hvad de selv eller andre antager dem for i denne helt vidunderligt respektløse fortælling, der formår kunststykket at tage gas på de gamle eventyr og samtidig selv blive et nyt et af slagsen.

Ovre hos Disney må de stå og klø sig selv i nakken efter modtræk, nu hvor Dreamworks har spillet ud med det bedste animerede eventyr siden 'Løvernes Konge'.