Den kolde krig bliver i den grad hevet ud af kummefryseren og op på biograflærredet i disse måneder, så man skulle tro, at vi i ren nostalgi er ved at genopføre en i hvert fald mental Berlinmur mellem øst og vest.

Eller også er det bare længslen efter gamle dage, da fjendebilledet var enkelt og overskueligt, der nu også får Tom Cruise som producent på sin ’Mission Impossible’-serie til at genoplive konflikten og konkurrencen mellem Kreml og Washington.

Selv om Tom Cruise som agent Ethan Hunt et par gange understreger over for sin russiske modpart, at »vi er ikke fjender«, er det let at hive fortidens spøgelser og fordomme frem.

Svensk atomgalning
I hvert fald hvis man har en svensk mellemmand som atomgalningen Kurt Hendricks (Michael Nyqvist gestalter psykopaten med stor overbevisning) til at sætte rav i gaden.

Set fra et dansk synspunkt er det selvfølgelig en ekstra lille morsomhed, at den slyngel, som vil sætte verdensfreden på alvorlig prøve, er svensker.

LÆS ARTIKELTom Cruise erobrer kongetronen i Hollywood tilbage

Men det er nu en overflødig detalje, når man gør regnebrættet op for det fjerde bidrag i den serie om agenterne fra Impossible Missions Force (IMF), der startede som en tv-serie i 1966 og blev til spillefilm første gang i 1996.

For som helhed er filmen stærkt underholdende, og da instruktøren, Brad Bird, forsyner dem med et par forrygende tegneserieelementer, er den i tilgift ofte morsom.

Forrygende actionscener
Brad Bird, der debuterer som spillefilminstruktør efter at have stået bag animerede succeser som ’De utrolige’ og ’Ratatouille’, må have moret sig med at finde på de forrygende scener, hvor Tom Cruise kravler op ad en skyskraber, slås med Nyqvist om en kuffert på biler, der kører op og ned i en hydraulisk lift, og kommer ind i Kremls allerhelligste, skjult bag en skærm med manipulationer af horisonten.

Dertil kommer naturligvis de gadgets, Simon Pegg forsyner sit agenthold med i rollen som teknonørd.

Historien er der såmænd heller ikke noget at udsætte på, ud over at den forekommer en anelse antikveret og på forunderlig vis konfliktsky i en verden, hvor vi lever med reel terrorisme fra mange potentielle kilder.

Den amerikanske udgave af James Bond nærmer sig sit britiske forbillede. Det er det muliges (krigs)kunst i fin udførelse.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN