Mange af den amerikanske tegneseries forbryderbekæmpende superhelte fra 1930’ernes slutning (såvel som Anders And m.m.fl. massemytiske figurer) kæmpede i det følgende årti også mod nazismen, men ingen har fra starten fokuseret så målbevidst på den krig som Captain America.

På den første bladforside i 1941 stak »the starspangled man« – i trikot frit efter Stars & Stripes – Hitler én på skrinet; vel at mærke før Pearl Harbor og USA’s indtræden i krigen.

En politisk virkelighed, der imidlertid mest er et løst skitseret påskud for at dyrke heltens bedrifter.

Fra pyntehelt til superhelt
Først er Steve Rogers nu bare en astmatisk splejs fra Brooklyn (i serien bydreng og barn af en enlig, tuberkuløs mor), som trods sin patriotisme kasseres som soldat. Men ’opdages’ af Dr. Erskine, en flygtet tysk videnskabsmand, nu i tjeneste hos US Army.

Netop Steves erfaringer – og seje modstandskraft – som underdog kvalificerer ham til en ’vækstindsprøjtning’ plus nogle vita-stråler, hvis virkning overgår Substral: Splejsen bliver høj, muskuløs, ja, faktisk et blond bestie. Men stadig ydmyg og retsindig, forstås.

Dette i modsætning til hans modstykke, topnazisten Johann Schmidt med uheldige bivirkninger efter en tidlig version af vækstkuren: Som dødningen Red Skull i spidsen for organisationen Hydra vil Schmidt have verdensmagt.

Hans laser-lignende supervåben er ladet med ’Gudernes kraft’, en lysende terningparallel til en uranstav, som han har fundet i en krypt i Tønsberg, Norge.

Bakket op af Peggy Carter, agent for et eller andet hemmeligt militærkontor, bryder Captain America omsider ud af sin ydmygende rolle som pyntehelt på propagandakrigens hjemmefront.

Med sine faste rekvisitter fra serien – tungt væbnet motorcykel og en boomerangdiskos af et ’vibranium’-skjold – og sekunderet af en multinational håndfuld krigsfanger inklusive ungdomsvennen Bucky (i serien en dreng, han oplærte ligesom Batmans Robin) går han direkte efter Red Skull og Hydras hemmelige våbenfabrikker.

Hverken kunst eller politik
Resten er ikke tavshed, men larmende action: Ildkampe på jorden og i luften, flyvende menneskekroppe og en uendelighed af blå lyn og flammegule eksplosioner.

Monotonien indhenter nu også Chris Evans (tidligere bl.a. Storm/The Human Torch i ’De Fantastiske Fire’-filmene) som kraftkarlen Steve Rogers, nok så varieret spiller han den (digitalt væksthæmmede) splejs.

Hayley Atwell er agent Carter med den søde, røde mund; elverkongen Hugo Weaving er rød i hele dødningehovedet som skurk, og Tommy Lee Jones forlener en US-oberst med lad ynde og knastør ironi.

Men fokus er jo hverken på skuespilkunst eller verdenspolitik i ’Captain America’ – men derimod på endnu en effektiv Marvel-omplantning ’fra strip til strimmel’ under Stan Lees opsyn.

Fortsættes næste år
Serieheltene The West Coast Avengers er omsider ved at være samlet, på lærredet som engang på tryk.

Thor, Iron Man, Hulk og andre superhelte samledes i 1960’erne under den genoptøede Captain Americas kommando, og det samme vil ske – nu tidsforskudt til dette årtusinds propagandakrige – i næste års film ’The Avengers’.

LÆS OGSÅGudernes rocker tordner for fuld hammer

Deraf dagens serierigtige hovsa-slutning efter recepten: »Forts. i næste nr.«.