Anmeldelse

Dokumentar-film

Klovn for livet

Ida Grøn

53 minutter

Danmark

En sæbeboble vokser sig stor, stiger til vejrs og brister på et tidspunkt.

Med et puf er magien borte. Men man kan puste en ny. Holde magien i live.

Og det gør skotsk-opvoksede Ewan MacKinnon alias hospitalsklovnen Angus i både bogstavelig og overført betydning på børneafdelingerne på Skejby Sygehus og Herning Sygehus.

I sin debutfilm som instruktør, ’Klovn for livet’, følger Ida Grøn den relation, som igennem næsten to år opstår mellem Angus og Tobias på børnekræftafdelingen på Skejby Sygehus.

Angus er anderledes
Med sin røde næse, den sorte hat, sæbeboblerne og for eksempel lyserøde ballonpistoler er Angus synligt anderledes end de andre voksne på afdelingen.

Han er ikke en faguddannet behandler, der lægger drop, kører Tobias ind i skanneren eller kommer med nyhederne om, hvorvidt kemoterapien har hjulpet eller ej.

Han er heller ikke forældrene eller andre pårørende, som bekymrede følger Tobias’ sygdom – en hård kræftform ved navn neuroblastom.

Ligesom han har det med andre børn, har Angus med Tobias »en lille verden for sig selv«, som klovnen siger.

30 pct chance for at overleve
I begyndelsen af filmen får vi at vide, at Tobias kun har 30 procents chance for at overleve. Klovnen kan ikke helbrede.

Men han kan hjælpe drengen til at føle andet end frygt, fortvivlelse, smerte, kvalme og andet, der hører med til en så alvorlig og langvarig sygdom.

LÆS OGSÅForskning skal vise om latter helbreder

I selskab med klovnen kan Tobias le, give udtryk for lyst til karbonader, drille, spille uno og sige til en sygeplejerske, at han ikke har tid til at få fjernet slanger – fordi han lige har det så godt.

Ida Grøn får nærheden mellem Angus og Tobias frem i reportagebilleder, der indimellem afløses af interviewsekvenser, hvor Angus taler.

Går tæt på
Nogen nyheds- eller debatskabende dokumentarfilm er ’Klovn for livet’ ikke.

Den får biografpremiere nu, men er nok i virkeligheden mere egnet til tv med sin traditionelle dramaturgi og æstetik. Senere på året kan den da også ses på tv.

Til gengæld er den en fornem tv-dokumentar, hvori Tobias ikke synes at ænse, at kameraet går tæt på hans ansigt og de følelser, der spiller i det.

’Klovn for livet’ er en blid og fin lille film om et hårdt emne og en barsk tid for alle involverede. Indimellem kan Angus også føle sig håbløs.

»Der er rigtig mange, jeg har sagt farvel til«, siger han.

Omsorgsfuld ventil
Men som filmen skrider frem, er man ikke i tvivl om, at relationen til klovnen betyder meget for Tobias’ velvære på hospitalet. Alvoren kender Tobias og de andre børn.

Også selv om de er yngre end hans 6-7 år. Klovnen er en som en omsorgsfuld ventil for dem.

Det er Angus, Tobias løber hen til mod slutningen, mens han med glæde i stemmen kalder:

»Jeg har gode nyheder«.