Annonce
Det sker IBYEN
Find Restaurant
Find Cafe

Biografen 21. maj. 2011 KL. 11.47

'Drive' er en lille knaldhård perle af en film

Så kom Winding Refns store, internationale gennembrud.

Seneste Nyt

Seneste TV

I dag

I går

Anmeldelse Drive

Politiken synes
Politiken synes
Dato Dansk premiere forventes til september. Drama
Medvirkende Ryan Gosling, Carey Mulligan, m.fl.
Land USA
Mere info Vist i hovedkonkurrencen i Cannes.
Instruktør Nicolas Winding Refn
Se biografer og spilletider
AF Kim Skotte, filmredaktør, Cannes

Cannes 2012


Cannes Filmstival nr. 65. finder sted 16.-27. maj 2012. 22 film kæmper i hovedkonkurrencen om 'Den Gyldne Palme'.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

Selvfølgelig er der et par biljagter – og de er gode! – men Nicolas Winding Refns ’Drive’ har mange flere gear at gøre godt med.

Refns første film i Cannes lever helt op til forhåbningerne hos dem, der havde forventet et underholdende frikvarter fra de europæiske kunstfilm i Cannes. Filmen er trashy, cool, pulp, noir, og hvad man nu ellers kan smide efter den genrebevidste danske bad boy.

Blodet sprøjter, og hoveder bliver trampet til kvast vandmelon. Men Winding Refns første bud på en slags amerikansk mainstream film har også en masse andre kvaliteter, som retfærdiggør filmens overraskende udtagelse til den fornemste filmkonkurrence i Cannes.

LÆS OGSÅRefn-film lægger sig i favoritfeltet

At ’Drive’ har stil, kommer ikke som et chok.

Winding Refn er en enormt stilbevidst og citatkyndig billedmager. Han har i usædvanlig grad øje, håndelag og sans for billeder. Filmen, der for en stor dels vedkommende udspiller sig i L.A. om natten, er blankpoleret og ulmende farvestrålende, men der er dybde i mørkets farver.

Som når man kan ane pletterne i pelsen og muskelspillet på en panter.

Hvad der virker, er pr. definition godt
Selvfølgelig er Winding Refn selvfølgelig fræk som en slagterhund med musik, der lyder som disco fra firserne, og som skærer temaer og følelser ud i poppap.

Goslings The Driver er en slægtning til Robert De Niros ’Taxi Driver’ omplantet til en tid, hvor genrebevidsthed har erstattet politisk bevidsthed.

Hvad der virker, er pr. definition godt. En gangster fortæller om dengang, han producerede film, sådan nogle med sex og vold, men at anmelderne kaldte dem »europæiske«. Så kunne man godt skyde en hvid pind efter enhver forhåbning om at tjene penge på filmene, forstår man!

Men midt i alle flabethederne får Winding Refn en overrumplende ømhed frem hos sine hovedrolleindehavere, Ryan Gosling og Carey Mulligan. Gosling spiller en stuntkører, der om natten bijobber som chauffør for tyve og røvere.

Mulligan er den kønne nabo med den søde lille søn. Imellem de to udspiller sig en kysk kærlighedshistorie, som måske i virkeligheden er Nicolas Winding Refns første fuldvoksne præstation som personinstruktør.

Imponerende opfindsomhed
’Drive’ er en lille knaldhård perle af en film, hvor man igen og igen griber sig selv i at frydes over, hvor velsmurt maskineriet er, og hvor inspirerede de konkrete valg viser sig at være. Hossein Aminis manuskript på basis af James Sallis’ roman er stramt og økonomisk som veldrejet moderne action-noir. Ikke overforklaret og ikke underbelyst.

Den spirende kærlighedshistorie mellem The Driver og Irene forstyrres, da Irenes mand, Standard, bliver løsladt fra fængslet før tid. Standard skylder nogle slemme drenge penge, og snart bliver han presset til at begå et risikabelt røveri.

The Driver sætter sig bag rattet for indirekte at hjælpe sin elskede, men kuppet går galt, og snart hober ligene sig op. Hvor den slags blodsudgydelser ofte bliver en monoton affære, lægger Winding Refn en imponerende opfindsomhed for dagen.

Nicolas Winding Refn viser en decideret koreansk sans for uortodoks vold, når han udviser stilsikker hittepåsomhed som en Park Chan-wook i ’Old Boy’.

Minder om Tarantino og Rodriquez
Birollerne er forrygende karakterfuldt besat. Ron Perlman, Albert Brooks og Christina Hendricks er lyssky elementer, mens Bryan Cranston er heltens nussede arbejdsgiver og faderfigur.

Det kan godt være, at Nicolas Winding Refn aldrig har fået taget sit kørekort i virkeligheden, men i filmens verden får han med ’Drive’ anskaffet sig det store kørekort.

Med småbitte midler er Carey Mulligan så realistisk sødmefuld, at man må synke en klump i halsen, hver gang hun er på lærredet. Og så er der Ryan Gosling, som midt i en hastigt eskalerende karriere, selv har været med til at definere projektet ’The Driver’.

Gosling er meget af tiden tavs og udtryksløs, men uden at være deadpan. En klejn skikkelse med usædvanlige køreegenskaber, en proper næve og en hvid satinjakke med skorpionmotiv på ryggen. En jakke, der hen imod slutningen bliver stadig mindre hvid og stadig mere rød!

LÆS OGSÅRyan Gosling: »Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at han græd«

For nok ligner manden bag rattet en sød og genert fyr, men man fornemmer, han gemmer på en eksplosiv fortid. The Driver er en skikkelse med ekkoer af Tarantino og Robert Rodriquez, men uden den overgjorte ironi.

En gådefuld enspænder. En Clint Eastwood-figur eller en motorolie-samurai. Goslings The Driver er en slægtning til Robert De Niros ’Taxi Driver’ omplantet til en tid, hvor genrebevidsthed har erstattet politisk bevidsthed.

Det store kørekort
’The Driver’ er hverken tænkt eller udført som en storfilm. Det er en stram og tæt lille sag med stil og karakter.

Men den er også bemærkelsesværdigt engagerende og ultravoldelig med glimt i sæbeøjet. Kvaliteter, der gør, at filmen har potentiale til at blive et oplagt kulthit og alligevel ikke er for ’europæisk’ til at blive set af et mainstreampublikum. ’The Driver’ er ikke for de sarte.

Det har Nicolas Winding Refn aldrig været. Men med denne film beviser han, at han kan fortælle en regulær historie uden at miste sit særpræg.

Det kan godt være, at Nicolas Winding Refn aldrig har fået taget sit kørekort i virkeligheden, men i filmens verden får han med ’Drive’ anskaffet sig det store kørekort. Det, som gør, at man får lov til at sidde bag rattet i Hollywood og selv bestemme farten.

Cannes 2012

22 film deltager i kampen om Guldpalmen 2012 i Cannes.

I takt med at de 22 film bliver vist i Cannes, bliver de forsynet med en anmelder-kvotient - et gennemsnit af vurderingerne fra syv toneangivende danske anmeldere i Cannes. De giver mellem én og fire stjerner til filmene.

Jacques Audiard: 'De rouille et d'os'

Wes Anderson: 'Moonrise Kingdom' - 3,0

Leos Carax: 'Holy Motors'

David Cronenberg: 'Cosmopolis'

Lee Daniels: 'The Paperboy'

Andrew Dominik: 'Killing Them Softly'

Matteo Garrone: 'Reality'

Michael Haneke: 'Amour'

John Hillcoat: 'Lawless'

Sangsoo Hong: 'In Another Country'

Sangsoo Im: 'Taste of Money'

Abbas Kiarostami: 'Like Someone In Love'

Ken Loach: 'The Angels' Share'

Sergei Loznitsa: 'In the Fog'

Christian Mungiu: 'Beyond the Hills'

Yousry Nasrallah: 'After the Battle'

Jeff Nichols: 'Mud'

Alain Resnais: 'Vous n'avez encore rien vu'

Carlos Reygadas: 'Post tenebras lux'

Walter Salles: 'On the Road'

Ulrich Seidl: 'Paradise: Love'

Thomas Vinterberg: 'Jagten'. Vinterbergs film har verdenspremiere i Cannes søndag 20. maj.

Anmelder-vurderingerne:
Hver dag anmelder syv danske anmeldere ved Cannes Festivalen 2012 filmene, der kæmper om Guldpalmen. De giver mellem en og fire stjerner, hvor en stjerne er dårligst. Vurderingerne er ikke avisernes officielle anmeldelser af filmene. Ved premiererne i Danmark anmeldes filmene med avisernes egne karakterskalaer.

De syv anmeldere er Kim Skotte, Politiken, Bo Green Jensen, Weekendavisen, Christian Monggaard, Information, Per Juul Carlsen, DR, Claus Christensen, Ekko, Kristian Lindberg, Berlingske samt Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten.

Der har været 20 danske film i hovedkonkurrencen siden 1946:

2012 'Jagten' - Thomas Vinterberg

2011 'Melancholia' - Lars von Trier (Bedste kvindelige hovedrolle)

2009 ’Antichrist’ – Lars von Trier (Bedste kvindelige skuespiller)

2005 'Manderlay' - Lars von Trier

2003 'Dogville' - Lars von Trier

2000 'Dancer in the Dark' - Lars von Trier (Den Gyldne Palme og bedste kvindelige skuespiller)

1998 'Idioterne' - Lars von Trier

1998 'Festen' - Thomas Vinterberg (Juryens specialpris)

1996 'Breaking the Waves' - Lars von Trier (Grand Prix)

1991 'Europa' - Lars von Trier (Juryens specialpris og juryens tekniske pris)

1988 'Pelle Erobreren' - Bille August (Den Gyldne Palme)

1984 'Forbrydelsens element' - Lars von Trier (Juryens tekniske pris)

1969 'Manden der tænkte ting' - Jens Ravn

1967 'Den røde kappe' - Gabriel Axel (Hædrende omtale/juriens tekniske pris)

1966 'Sult' - Henning Carlsen (Bedste mandlige skuespiller)

1962 'Harry og kammertjeneren' - Bent Christensen

1960 'Paw' - Astrid og Bjarne Henning Jensen

1957 'Qivitoq' - Erik Balling

1946 'Brevet fra afdøde' - Johan Jacobsen

1946 'De røde enge ' - Bodil Ipsen og Lau Lauritzen (Grand Prix)


2 danske instruktører har fået priser for udenlandske produktioner:

2011 'Drive' (USA) - Nicolas Winding Refn (bedste instruktør)

1992 'Den goda viljan' (Sverige) - Bille August (Guldpalmen)

Research: Politikens Bibliotek

Juryformand Nanni Moretti, italiensk skuespiller, instruktør og producent

Hiam Abbass, palæstinensisk skuespiller og instruktør

Andrea Arnold, britisk instruktør og manusskriptforfatter

Emmanuelle Devos, fransk skuespiller

Diane Kruger, tysk skuespiller

Jean Paul Gaultier, fransk designer

Ewan McGregor, britisk skuespiller

Alexander Payne, amerikansk instruktør, manuskriptforfatter og producent

Raoul Peck, haitisk instruktør, manuskriptforfatter og producent

Danskere der har været medlemmer af juryen
Bille August, instruktør (2002)

Research: Politikens Bibliotek

15 priskategorier - ikke alle uddeles hvert år

Guldpalmen for bedste spillefilm

Juryens Grand Prix

Juryens pris

Juryens særpris

Bedste instruktør

Bedste manuskript

Bedste kvindelige skuespiller

Bedste mandlige skuespiller

Pris for bedste tekniske kunstner (Vulcain Prize)

Pris for en livslang indsats for filmkunsten

Den Gyldne Palme for bedste kortfilm

Specialpris til kortfilm

Certain Regard-priser

Cinéfondation - sidekonkurrencen

Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm

Research: Politikens Bibliotek

Det er 65. gang, Cannes Film Festival afholdes.

1939: Cannes Film Festival etableres - på grund af Anden Verdenskrig blev den første festival først afholdt i 1946 i det tidligere Casino de Cannes.

1948 og 1950 er de to eneste år, festivalen ikke har været afholdt på grund af manglende finansiering og problemer i den franske filmindustri.

1952: Siden det år har festivalen fundet sted i maj.

1955: Guldpalmen bliver uddelt første gang til filmen 'Marty' af Delbert Mann. Indtil da hed prisen Grand Prix du Festival International du Film.

1968: Festivalen bliver afbrudt på grund af politisk tumult, da blandt andre den franskschweiziske instruktør Jean-Luc Godard anklager festivalen for at gå filmkøbmændenes frem for filmkunstens ærinde.

1983: Bygningen Palais des Festivals på Georges Pompidou Esplanades tages i brug til festivalen.

1993: Guldpalmen uddeles for første og seneste gang til en film af en kvindelig instruktør - newzealænderen Jane Campions 'The Piano'.

Research: Politikens Bibliotek

3.878 journalister og 327 fotografer blev akkrediteret til festivalen 2010.

På 40 år er antallet af akkrediterede journalister femdoblet.

1 dansker har modtaget Cinéfondation (konkurrencen for filmskoleafgangsfilm)
2004: 'Happy Now' - Frederikke Aspöck

5 instruktører har modtaget hovedprisen, Guldpalmen, to gange siden 1955:
Francis Ford Coppola, USA: 'Aflytningen' (1974) og 'Dommedag nu' (1979)
Bille August, Danmark: 'Pelle Erobreren' (1988) og 'Den gode vilje' (1992)
Emir Kusturica, Serbien: 'Far er på forretningsrejse' (1985) og 'Underground' (1995)
Shohei Imamura, Japan: 'Balladen om Narayama' (1983) og 'Ålen' (1997)
Luc og Jean-Pierre Dardenne, Belgien: 'Rosetta' (1999) og 'Barnet' (2005)

Lande med flest Guldpalmer:
USA 15
Italien 9
Frankrig og Storbritannien 7
Danmark og Japan 3
Belgien, Grækenland, Jugoslavien, Polen og Vesttyskland 2

Cirka 150 millioner kroner udgør festivalens budget - hvoraf halvdelen stammer fra offentlige midler, byen Cannes og andre lokale myndigheder.

Derudover bidrager en lang række virksomheder og institutioner sammen med festivalens 15 officielle partnere f. eks. Air France, Renault og L'Oreal.

Det faste personaleteam på festivalen udgør omkring 30 mennesker, der gradvis vokser i løbet af året til at nå op på omkring 850 under selve festivalen og omkring 300 til Marché du Film, som er det kommercielle filmmarked, der kører sideløbende med festivalen.

4.000 film ser en udvælgelseskomité for at kunne skabe programmet for festivalen.

9 gange har to film delt Guldpalmen.

19 grene har Guldpalmen - den er af 24 karat guld.

964 film blev der i alt vist på festivalen i 2010. Danske filmanmeldere ser i gennemsnit omkring 25-30 film på festivalen, mens Weekendsavisens Bo Green Jensen plejer at nå omkring de 40.

26.881 fagfolk deltog i festivalen i 2011. Distributører er de bedst repræsenterede med 4.499 deltagere. Frankrig er det land, der bidrager med flest fagfolk, nemlig 11.465 personer.

2000 ’Dancer in the Dark’ – Lars von Trier

2001 ‘La stanza del figlio’ (‘Sønnens værelse’) - Nanni Moretti

2002 ‘The Pianist’ (‘Pianisten’) – Roman Polanski

2003 ‘Elephant’ – Gus van Sant

2004 ‘Fahrenheit 9/11’ – Michael Moore

2005 ‘L’enfant’ (’Barnet’) – Luc og Jean-Pierre Dardenne

2006 ’The Wind That Shakes the Barley’ – Ken Loach

2007 ‘4 luni, 3 saptamâni si 2 zile’ (‘Fire måneder, tre uger og to dage’) – Cristian Mungiu

2008 ‘Entre les murs’ (‘Klassen’) – Laurent Cantet

2009 ‘Das weisse Band’ (‘Det hvide bånd’) – Michael Haneke

2010 'Lung Boonmee Raluek Chat' (’Onkel Bonmee der kan huske sine tidligere liv’) - Apichatpong Weerasethakul

2011 'The Tree of Life' - Terrence Malick

Research: Politikens Bibliotek

Se også

Annonce
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu