Skaberen af klodens mest succesrige sociale netværk er en asocial skiderik. En hensynsløs computernørd uden venner, uden sans for loyalitet og uden evne til at omgås piger på en anstændig måde.

Det er ikke noget flatterende portræt af Facebook-skaberen Mark Zuckerberg, man får i ’The Social Network’. Til gengæld er historien om verdens yngste milliardær blevet en forrygende fabel om vor tid bygget på et fundament af klassisk social skæbnefortælling. Næsten som hvis ’Lykke-Per’ og ’American Psycho’ var venner på Facebook.

LÆS OSGSÅFacebook-film fik flyvende start i USA

’The Social Network’ er næsten ren dialog i samfulde to timer, uden at opmærksomheden flakker så meget som et sekund. Æren må deles mellem instruktør David Fincher (’Seven’ og ’Fight Club’) og manuskriptforfatter Aaron Sorkin (’The West Wing’), der har forvandlet Ben Mezrichs roman ’The Accidental Billionaire’ til en af årets bedste film.

Nørdernes hævn
’The Social Network’ er med interessante variationer en klassisk amerikansk historie om outsideren, der for enhver pris vil til tops.

Den jødiske computernørd Zuckerberg er en højt begavet Harvard-studerende. Han er asocial og emotionelt umoden, men ikke på den charmerende ’Good Will Hunting’-måde! Zuckerberg er en skiderik, som synes, det er o.k. at stjæle andres gode ideer, fordi han ved, han selv er bedre begavet.

Filmens suspense er optrevlingen af historien om Facebook. Var Facebook blot en videreudvikling af det ulovlige system til rangordning af lækre piger, som Zuckerberg med hjælp fra vennen Eduardo Saverin havde konstrueret? Eller stjal han ideen fra tre stenrige Harvard-medstuderende, der havde hyret ham til at hjælpe dem med det praktiske i etableringen af et lukket Harvard-netværk?

LÆS OGSÅAnmelderne elsker ond Facebook-film

Bag oprulningen af Facebook-dramaet rumsterer alle de uudtalte spørgsmål. Hvad gør det på sigt ved os som mennesker, at vores mest intime sociale vaner i løbet af ganske få år er blevet forvandlet til en publikumssport, hvor alt foregår i det åbne?

Er det nørdernes hævn eller en slags revolution, hvor de privilegeredes patent på lukkede, sociale netværker nu bliver erstattet af alles adgang til at skabe netværker på nettet?

Demokratisk feudalisme
Zuckerberg foragter de privilegier, hans rige medstuderende automatisk nyder i deres lukkede selskaber. Til gengæld lader han sig nærmest hypnotisere, da han møder Napster-milliardæren Sean Parker. En selfmade californier surfende på en bølge af coke og chicks.

Som skaber af fildelingserveren Napster er ’piraten’ Parker inkarnationen af sin tids alternative succes.

LÆS OGSÅFacebook-stifter drømmer om et anderledes internet

Sorkin og Fincher sætter indirekte fokus på USA som et demokratisk feudalsamfund. Hvor enhver kan blive sin egen lykkes smed, men hvor de riges ’netværk’ på de fineste universiteter udgør en slags adelig overklasse, som ikke lader den engelske noget efter.

Men først og fremmest er ’The Social Network’ selvfølgelig en historie om, hvordan computeren og de sociale netværk på rekordtid har omskabt verden i deres billede – og siden starten i 2003 har formået at devaluere ordet ’ven’ til noget, der ikke minder meget om det gamle dansktop-hit ’Rigtige venner’!

Effektivt karaktermord
Trent Reznors musik og klipperne Kirk Baxter og Angus Wall har deres væsentlige andel i filmens imponerende konstante spændingsniveau. Jesse Eisenberg spiller den usympatiske Mark Zuckerberg, så man alligevel aldrig på noget tidspunkt finder ham for irriterende til at være interessant.

Andrew Garfield fra ’Boy A’ matcher ham i rollen som den mere bløde Eduardo. Medstifter af Facebook og Zuckerbergs eneste ven.

Filmens adrenalinsus er dog Justin Timberlake. Den charmerende popstjerne glider scenevant ind og stjæler rampelyset med en isnende ’naturlig’ præstation som det åleglatte partydyr Sean Parker med en moralsk kropstemperatur som sushi.

LÆS OGSÅTimberlake: Musikbranchen er ikke i krise

Musikindustrien kunne ikke have bestilt et mere effektivt karaktermord på manden, der skabte Napster og lagde store dele af musikindustrien i ruiner.

Dyrt skråt op
Måske er denne fortællings nederste bundlinje, at den teknologiske udvikling har skabt en generation med så selvfølgelig smag for gratis goder, at den på sigt vil undergrave kapitalismen.

Hvor et mindretal ser et revolutionært potentiale i fildeling, men hvor de manges problem snarere bliver en vagt defineret utilfredshed med nettilværelsens umulige løfter om fuld tilfredshed eller tilværelsen tilbage.

Uden at have skyggen af en politisk tanke fremstilles Zuckerberg som en mand, der nok mest bliver milliardær for at give de andre fingeren.