Virkeligheden er fuld af gode historier, men det er temmelig sjældent, man bruger dem i danske spillefilm. ’Eksperimentet’ er en undtagelse.

Efter at have instrueret to kortfilm og nogle afsnit af tv-serier spillefilmdebuterer Louise Friedberg med en film, der fortæller om et traumatisk kapitel i efterkrigstidens dansk-grønlandske forhold.

Strategisk forflytning
’Eksperimentet’ udspiller sig i 1952 og fortæller om dengang, man flyttede 22 grønlandske børn til Danmark, for at de skulle lære at blive gode, små danskere. Mange af dem var forældreløse.

På den tid ryddede tuberkulosen stadig makabert ud i de grønlandske rækker. Andre havde bare fattige forældre.

Men tanken bag forflyttelsen var mere strategisk end barmhjertig. Efter krigen kom Danmark under stærkt pres for at forbedre forholdene i Grønland.

Tanken var, at de grønlandske børn skulle lære dansk sprog og dansk kultur og vende tilbage til Grønland som en slags fortropper for en ny befolkning. Grønlænderne skulle være moderne og patriotiske danskere.

Lus mellem to negle
»Målet er at undersøge, om grønlandske børn overhovedet er modtagelige for moderne stof«, hedder det på køligt kancellisprog i filmen om de små grønlændere, som kom til Danmark i 1951 og retur året efter.

Resultatet af ’Eksperimentet’ har bl.a. været fortalt i bogen ’I den bedste mening’ af Trine Bryld. De grønlandske børn blev lus mellem to negle. Danske blev de ikke, og grønlandske var de heller ikke, da de vendte tilbage til Godthåb. Mange fik det mere end svært som voksne.

»Jeg kan ikke forstå, hvad du siger, mor«, er en replik, der gør ondt.

Hjerteskærende historie
Moderen taler grønlandsk og ikke dansk. Datteren taler ikke længere grønlandsk efter opholdet i Danmark.

Det er en hjerteskærende historie om børn, der bliver smidt i kulturkløften for at se, om de kan flyve. Eller i modsat fald, hvor langt der er ned til bunden.

Men Louise Friedberg fortæller historien uden at dratte i de mange skingre faldgruber. Der er mange gode viljer på spil. Også megen uforstand. Men det er nemt nok at være bagklog i dag.

Nationalchauvinisme
I alle nationer med nationale mindretal tænkte man automatisk i de samme baner. I Sverige ’svenskificerede’ man Tornedalen, og både i Sverige og Norge gik man hårdt til samernes sprog og kultur.

Moderniseringens nationalchauvinistiske eller senkolonialistiske karakter var meget dansk, men som sådan ikke mere typisk for Danmark end så mange andre lande før og siden.

De færreste bekymrede sig over, hvor mange indfødte babyer der røg ud med badevandet, når man indførte centralvarme og andre moderne bekvemmeligheder.

Velspillende Hillingsø
I det glimrende manuskript er sygeplejersken Rigmor Geertsen krumtappen. Denne Geert bliver spillet af Ellen Hillingsø, der fint håndterer den sammensatte rolle.

Den ambitiøse sygeplejerske vil for enhver pris civilisere børnene. Det er godt for børnene og godt for hendes karriere. Men Geert er bedre til skrammer på knæene end ar på sjælen.

Hun er selv et svigtet barn og ikke mere bevendt som psykolog, end at hun kan finde på at byde de grønlandske børn velkommen på det nye børnehjem med salutten »Jeg er jeres nye mor«.

Langsomt kommer hun i tvivl om, hvorvidt det er hendes opgave at få ’Eksperimentet’ til at lykkes eller fejle.

Udstiller moderniseringsdilemmaet
Der var gode grunde til at modernisere Grønland. Tuberkulose og fattigdom var to af dem. Men hvad vil modernisering egentlig sige? At lære at læse og skrive selvfølgelig.

Men i realiteten kommer det i nok så høj grad til at handle om at udskifte sine oprindelige kulturværdier med en nordeuropæisk småborgerlighed krydret med ’Strudsen Rasmus’ og de små negerbasser på visit i det mærkelige land højt mod nord.

Friedberg udstiller dilemmaet uden at ty til de mange bombastiske pointer, der kunne have ligget lige til højrebenet.

Hun får god hjælp af Laura Skaarup Jensen, der er afgørende god som pigen Karen. Den genstridige og intelligente pige, som den danske sygeplejerske langsomt kommer til at identificere sig med.

Kurt Ravn som skoleinspektør
Finn Nielsen er præcis i en lille birolle, men filmen løber ind i et klassisk problem for film, der fortæller en autentisk-historisk historie og gerne vil fremstå som sådan.

I sådan en historie kommer lidt for kendte og folkekære skuespilleres tilstedeværelse let til at virke forstyrrende uanset skuespillernes dygtighed.

Uden de selv kan lægges det til last, bliver det simpelthen bare svært at abstrahere fra, at det er Morten Grunwald, som er landshøvdingen, og Kurt Ravn, der er skoleinspektøren.

En vigtig historie
Uden de store armbevægelser er ’Eksperimentet’ en tankevækkende og genuint bevægende historie. Et vigtigt kapitel at få illustreret i lyd og billede.

Som når 22 skrupforvirrede grønlandske børn i deres stiveste puds står foran det danske kongepar og synger »Du danske sprog / du er min moders stemme...«.