Man har lavet noget rigtigt lort. Man sidder og stikker til aftensmaden. Triller lidt rundt med en dum grønært. Tanken om at få den grønne ært ned igennem spiserøret og videre ned i maven, der er snøret sammen af sort samvittighed, er lige så utænkelig som at skulle sluge et strudseæg eller en seniorfodbold.

Kaspar Munk har et klart blik for den slags ting i ’Hold om mig’. Sammen med manuskriptforfatteren Jannik Tai Mosholt demonstrerer Munk stor lydhørhed i forhold til at skildre teenagerens verden med præcision og indlevelse. Der er ambitioner om at gå Nils Malmros i nutidens bede.

Hormonerne surrer
’Hold om mig’ handler om en skoleklasse, der er som de fleste andre store klasser. En blandet landhandel i en forstad. Drengene skrydende og pigerne selvsikre udadtil. Begge køn usikre og søgende indadtil.

Hormoner surrer i rundtosset sværm omkring deres vokseværkende kroppe. Kan man ikke klare sig på anden måde, kan man altid spille fremmelig.

Typisk kender de unge ikke meget til hinandens virkelighed inden for hjemmets fire vægge. Nogle af eleverne har problemer med uansvarlige, egocentriske forældre, der enten er umodne festaber eller stressede arbejdsnarkomaner. Nogle må tage slæbet. Andre bliver båret på hænder og fødder.

Digital sladderkælling
’Hold om mig’ skiller fire elever ud af klassen. Den kloge Sara, der skal klare det hele derhjemme. Som altid laver sine lektier med intellektuelt overskud og samtidig har et godt øje til Mikkel. Louise, som må trækkes med en liderlig mor i sprit, men hævder sig ved at være intrigant og spille på sin seksuelle modenhed.

LÆS OGSÅMobbeofre tager hævn i ujævn dansk film

Den søde medløber Mikkel, som er lun på Sara. Samt Hassan, der er stor i munden og tidligere kæreste med Louise. Helt almindelige unge. Som det en dag går helt ualmindeligt galt for. Ikke mindst fordi de ikke har forstået, hvor ubarmhjertige de digitale platforme er i rollen som sladderkælling.

Rammerne har en indre ro, der danner en fin kontrast til de unges indre uro. Fotografen David Katznelson indrammer med sikker hånd portrætterne af de unge og deres forældre som levende fotografier. Ida Bregninge og Nanna Frank Møller fastholder en næsten metronomisk rolig rytme.

For mange problematikker
Det kan der nok også være brug for. ’Hold om mig’ lever nemlig fint og ægte i sine ungdomsportrætter, sin psykologiske indsigt og sin gode personinstruktion. Men på andre punkter er filmen både for meget og for lidt.

Der er stuvet lovlig mange problematikker sammen i de unge hovedpersoner. Alkohol, sex, mobilmobning, indvandrerproblematik. Vi får hele pakken på den halve tid. For ’Hold om mig’ slutter altså meget pludseligt efter blot 76 minutter. Netop fordi fortælletempoet har været så roligt indtil da, føles det ekstra abrupt.

En lang novellefilm
’Hold om mig’ er Kaspar Munks spillefilmdebut. Han har tidligere fået en Robert-nominering for at have lavet bedste lange novellefilm med børne/ungdomsfilmen ’Forsvunden’. Sådan en nominering kunne han såmænd godt få igen.

For selv om ’Hold om mig’ har indlysende kvaliteter, så opleves den mere som en lang novellefilm end en kort spillefilm. I modsætning til Laurent Cantets ’Klassen’ tager ’Hold om mig’ ikke springet fra mikrokosmos til makrokosmos, fordi spilletiden er for kort og filmen portrætterende og konfliktanalyserende snarere end episk.

Tankevækkende undervisningsfilm
Til gengæld er filmens kvaliteter som problematiserende gruppeportræt af en skoleklasse og dens forældre så indlysende autentisk, at ’Hold om mig’ helt forståeligt også lanceres som skolekampagne og undervisningsfilm.

I den rolle vil den gøre sig godt. ’Hold om mig’ er nemlig et tankevækkende spejl for danske teenagere, deres lærere og forældre.