Lad os bare tage hunden i halsbåndet med det samme og besvare spørgsmålet, om ’Slumdog Millionaire’ virkelig har fortjent alle sine 8 Oscars?

Selv om det er omtrent lige så let at svare på, som det er at afgøre, om en given fodboldspiller er sine mange millioner værd, svarer jeg gerne ja til spørgsmålet.

Og håber inderligt, at den alvidende computer, der som vor tids orakel har det sidste ord i ’Hvem vil være millionær?’, giver mig ret.

Et friskt pust
Dybest set er det naturligvis kun historien, der engang med tiden vil afgøre, om ’Slumdog Millionaire’ virkelig er den mest mindeværdige film fra det forgangne år.

Indtil videre kan vi kun konstatere, at filmen bringer et friskt pust hen over vor tids golde verdenskort af en globaliseret klode med dybest set ubegribelige konflikter og forskelle på rig og fattig.

Fattige er slummens børn i storbyen Mumbai som Jamal Malik, der som ganske lille bogstaveligt talt tager bad i lort for at komme tæt på en af Indiens store filmstjerner.

Så fattige, at hver eneste dag er en kamp for overlevelse på lossepladser og i en slum, der på ingen måde burde give plads til moralske anfægtelser. Dem er der ikke desto mindre mange af i ’Slumdog Millionaire’.

Grotesk klasseforskel
Rammen for filmen er – som i romanen ’Q And A’ af Vikas Swarup, som manuskriptet løst er baseret på – den indiske udgave af ’Hvem vil være millionær?’.

Under studiets nådesløst brændende projektører kæmper den 18-årige Jamal Malik (Dev Patel) her for at score den helt store gevinst på 20 millioner rupier, mens værten Prem Kumar, der selv er fløjet fra slummens bitre rede i sin tid, forsøger at pille ham ned.

Magtspillet mellem den unge, men rolige konkurrencedeltager og den modne mand med magten over for ham er den groteske klasseforskel i Indien fanget på tomandshånd. Og præcis som i virkeligheden er der ingen nåde.

Hård kamp om overlevelse
Tv-værten (fremragende spillet af Bollywood-stjernen Anil Kapoor) melder ligefrem sin succesrige deltager til politiet, da første runde af finalen er overstået.

Historien om Jamal Maliks liv får en ekstra dimension gennem tortur og forhør hos politiet, der nægter at tro, at denne slummens slamhund er kommet ærligt til sine resultater i programmet.

Og Jamal fortæller. Om det opgør mellem hinduer og muslimer, der førte til hans mors død. Om opvæksten med sin snarrådige storebror Salim (Madhur Mittal) og gadepigen Latika, der tilsammen udgør en opfindsom trio, Charles Dickens ville kunne have skrevet ind i eksempelvis historien om ’Oliver Twist’.

I hvert fald indtil de skilles under flugten fra onde mænd, som vil skære øjnene ud af hovedet på lillebror for at gøre ham til en bedre sanger.

Om en lang og hård kamp for overlevelse gennem fup, der bliver til rigtig kriminalitet, og om den store, rene kærlighed til Latika, han håber at vinde tilbage ved at vinde millionen.

Et moderne eventyr
En enkel, men også elementært spændende fortælling, fortalt i et virtuost filmsprog. Danny Boyle, der slog igennem med rå realisme i ’Trainspotting’ og siden har leveret en lille håndfuld billedmæssigt virtuose film, lader eventyret møde socialrealismen med Bollywoods endeløse romantik som bagtæppe.

Og det fungerer, fordi man aldrig bildes andet ind, end at dette er rent digt og et moderne, funky eventyr.

Måske er ’Slumdog Millionaire’ ikke en film, der vil gribe alle hjerter. Men hver eneste scene har indiskutabelt en prægnans og intensitet, man kun kan fortabe sig i. Ikke mindst i kraft af de nærmest magiske billeder, som den herboende britiske fotograf Anthony Dod Mantle vandt en stærkt berettiget Oscar for.

Anthony Dod Mantles billedside gør Indien og Mumbai til vigtige aktører, ja, hovedrolleindehavere i historien sammen med trioen af kvieøjede, smukke børn af slummen.

Farveladen smøres tykt på med den største kniv i skuffen, men uden at filmen bliver ironisk Bollywood-kitsch for det vestlige øje.

Barsk tortur
Fordi filmen ikke bare fortæller det moderne Indiens historie gennem sine hovedpersoner, men også bliver et moralsk spil mellem to brødre, der vælger hver sin vej væk fra fornedrelsen og fattigdommen, samt en – efterhånden – ung og gudindesmuk kvinde.

Heldigvis slippes Jamal løs igen efter de barske torturscener i politiets varetægt, så han får chancen for at gå hele vejen og vinde millionen og pigen.

Sjovt nok er en lignende tv-konkurrence også rammen om den seneste film i den danske serie om ’Anja og Victor’, og der findes talrige amerikanske film, som har sat sig for at skildre den samme fattigdom.

Gribende magi
Men ingen med den gribende magi, som udspiller sig i ’Slumdog Millionaire’. Som i kraft af sine forunderlige virkemidler og billeder ender med at blive den form for eskapisme, der bringer os meget tættere på virkeligheden.

Måske fordi filmen er filmet i Indien af et engelsk filmhold med alle sanser skærpet og stor sult på at fange det eksotiske i et land, man ellers sagtens bare kunne have brugt som kulisse for en kulørt kærlighedshistorie.

Men nu ender med at tage i ed og med på rollelisten i en film, der først og fremmest er så fornemt fotograferet med små digitale kameraer, at det i sig selv er en gåde.

Fra den anden side
Men en gåde, der faktisk lover helt vildt godt for en fremtid, som netop i kraft af den billige og let anvendelige teknologi kan komme til at give os mange andre fine film fra den anden side af globaliseringen.

Det er måske den største gevinst ved denne meget elegante leg med en fortærsket tv-succes, en veldokumenteret fattigdom og en god, gammeldags kærlighedshistorie.

Og den er såmænd i sig selv en hulens masse Oscars og andre priser værd til slummens køter, der glammer forfriskende og bider vores indbildte version af virkeligheden godt og grundigt i rumpen.