At Yves Saint Laurent var en af sin tids – ja, alle tiders – største modeskabere og kreative genier, kan der ikke herske tvivl om.

At han privat var en sart, nervøs og melankolsk mand, der selv over for sin samlever gennem et halvt århundrede, Pierre Bergé, kunne være som en lukket bog, er også en interessant historie.

Pierre Thorettons dokumentar om manden, myten og modeskaberen YSL vil gerne rumme begge sider af sagen, men lykkes bedst med den private persontegning.

Enorm betydning
YSL fik succes allerede som 21-årig, da han i 1958 overtog Huset Dior efter Christian Diors død.

Han skabte sanseløst smukke haute couture-kollektioner med inspiration fra andre kulturer, opfandt smokingen til kvinder, var den første til at bruge modeller med anden hudfarve end hvid – og sidst, men ikke mindst etablerede han begrebet prêt-À-porter.

Man kan dårligt overvurdere YSL’s betydning for det tyvende århundredes modehistorie, og hans indflydelse på sin samtid og vice versa er sammenlignelig med en kunstner som Andy Warhol (i øvrigt en god ven af YSL), der på lignende vis bragte den høje kunst ned på et populærkulturelt niveau.

Gentleman
Bag geniet YSL stod hans forretningspartner og samlever gennem et halvt århundrede, Pierre Bergé.

Filmen er bygget op over lange interview med Bergé, som på et formfuldendt og overartikuleret fransk fortæller om både arbejds- og privatlivet med YSL – uden nogensinde at blive for privat, man er vel en gentleman.

Samtidig fører han os gennem deres fælles boliger: et sommerhus i Normandiet, Jardin Majorelle i Marrakesh, og ikke mindst lejligheden i Rue Babylone i Paris – et skatkammer af antik og moderne kunst, som parret samlede gennem årene.

Udødelighed
Netop kunstværkerne spiller en stor rolle i filmen, som indrammes af den nutidige begivenhed, at Bergé efter YSL’s død i 2008 satte alle værkerne til salg. Et salg, som vel at mærke indbragte Bergé den nette sum af 374 mio. euro.

Rammen understreger filmens karakter af afsked, og det giver filmen en smuk, men også altmodisch klang af dødelighed, der slet ikke hænger sammen med YSL’s kollektioner, som virker udødelige, for at bruge et slidt ord.

LÆS OGSÅ Modegeni trækker fulde huse

’YSL – L’amour fou’ er en smuk og langsommelig film, der giver plads til Bergés fortælling, til billederne og til musikken, der ledsager dem. Der gøres meget ud af samlivet med privatpersonen Yves (særligt da han i 70’erne udviklede et alkohol- og stofmisbrug), hvorimod filmen samlet set ikke bruger mange minutter på at vise hans designs.

De øjeblikke, man ser hans kollektioner, ikke mindst hans åndeløst smukke russiske kollektion i 1976, giver appetit på mere af den ’amour fou’, filmtitlen lover, men ikke leverer.