En mand står på en hotelgesims mange etager over gadens mylder og ser døden i øjnene. Det er et spændende drama, i samme øjeblik man går i gang med at fortælle historien.

Nede på gaden flokkes usentimentale newyorkere om at opfordre fjolset til at springe. Man har jo ikke hele dagen!

Afsættet er også højdepunktet i ’Med livet som indsats’.

Spændingsmomentets nedbidte negle
Det er Asger Leths første spillefilm, og han har selv taget lidt af et hovedspring ved at hoppe direkte fra sin dokumentarfilm ’Ghosts of Cité Soleil’ til dette stykke amerikansk mainstream underholdning med den engelske titel ’Man On A Ledge’.

Her sidder man som publikum uvilkårligt med sin mere eller mindre veludviklede højdeskræk med et sug i maven parat til at bide negle.

Men manden på afsatsen er både projektets styrke og begrænsning. Hele filmen hænger og dingler i spændingsmomentets nedbidte negle.

Så længe manden står på afsatsen, er der spænding om udfaldet. Men hvordan fortæller man sådan en spændingshistorie uden at forvandle publikum til newyorkere, der råber »Så spring dog for pokker, og få det overstået!«?

Fra gådefuld thriller til dristig kupfilm
Sam Worthington spiller manden på afsatsen, der snart viser sig ikke at være en almindelig selvmordskandidat, men en desperat mand med en tilsvarende plan. Fra sin gesims fører han sin plan ud i livet ved hjælp af øresnegl og kumpaner.

Uvisheden i begyndelsen er fortællingens bedste allierede. Problemerne indfinder sig først, efterhånden som historien skal foldes ud.

Fra at være en gådefuld thriller udvikler filmen sig til en ’dristig’ kupfilm, der stiller pænt store krav til godtroenheden.

Svært at tage alvorligt
Mest takket være sin fremskudte position suger Sam Worthington filmens fokus til sig på en måde, som gør det svært at tage resten af figurerne alvorligt.

Hvorfor skal kvindelige indbrudstyve altid smyge sig rundt i ålestram latex med afgrundsdybe kavalergange?

Kan det virkelig være rigtigt, at en hårdkogt og desillusioneret politikvinde falder pladask for en selvmordskandidat, hun skal tale fra at springe?

Og kan det passe, at Ed Harris kan levere så stereotyp en skurk, som han præsterer her?

Højspænding af den fysiske slags
Problemet med ’Med livet som indsats’ er ret typisk for en high concept-film.

Man får en supersej idé, som kan forklares med et par raske sætninger, og så klares resten på bedste beskub i Pablo F. Fenjves’ manuskript.

Asger Leth skal roses for at få det maksimale ud af det minimale fodfæste på 35 centimeters bredde 70 meter over Manhattans fortov.

Der er tale om velskabt højspænding af den fundamentalt fysiske slags.

På et andet nok så vigtigt punkt skinner Leths manglende erfaring igennem.

Slemt utroværdig
’Med livet som indsats’ er en film, der typisk skal leve højt på sine markante biroller, men der bliver ikke præsteret noget mindeværdigt.

Karaktertegningen forbliver overfladiske skitser og selv ansigter, der til at begynde med tegner interessante, får aldrig rigtig karakter.

Det gælder kendte navne som Jamie Bell og Ed Harris, og det gælder mindre kendte ansigter som Elisabeth Banks (politikvinden), Anthony Mackie (makkeren) og Genesis Rodriquez (tyvetøsen).

Det grundlæggende setup er frækt og smart, men plottet udvikler sig slemt utroværdigt i Asger Leths første spillefilm.

Om det betyder, at Leths første amerikanske spillefilm også bliver hans sidste, er det på den baggrund svært at spå om.