Den populære tv-serie 'Lærkevej' tager springet til spillefilmen, men ikke voldsomt meget afslører, at 'Lærkevej' ikke er et aflangt afsnit i en tv-serie.

Personerne kommer vadende ind på lærredet, som var det deres sitcom dagligstue. At Sune sidder i kørestol, fordi han åbenbart blev skudt i røven af en albaner, får man at vide uden yderligere forklaring.

Komedien om eksistens light og frygt og bæven på den kun udadtil pæne villavej er instrueret uden distraherende schwung af Mogens Hagedorn. Men man registrerer det knap nok.

Barren er nemlig i forvejen sat lavt, når man i øjeblikket laver komedier for voksne. Med personernes problemer med truende død og træt sex hører Lærkevejens dramaer til det modne segment. Der er dømt nyresvigt og swingerklub på Lærkevej.

Rødvinsmiddag og partnerbytte
Elisabeth er ved at drikke sig ned i det helt store hul. Nyrerne svigter, men selv om hun nægter at modtage hjælp og ikke vil giftes med sin soldat, så helmer hendes hjemmeværn Torben ikke.

Han laver et lotteri, hvor den heldige vinder kan tabe en nyre. Da det mislykkes, henter han Elisabeths enæggede tvilling hjem fra Jehovas Vidner i Jylland.

LÆS OGSÅ'Lærkevej' er uforskammet underholdende

Det andet drama udspiller sig mellem det noget yngre ægtepar Astrid og Kim.

Kedsomheden har sneget sig ind i deres ægteskab. Den får en brat ende, da Astrid brækker armen og får den sat i 'Heil Hitler'-positur. På hospitalet møder hun sin gamle flamme Dr. 'Penis' Per. Snart er der lagt i kakkelovnen til rødvinsmiddag og partnerbytte.

Egelind som jysk tvilling
Manuskriptforfatter Mette Heeno skriver godt op til de grovkomiske situationer i de to centrale historier. Replikkerne sidder, som de skal, men 'Lærkevej's guldkort er skuespillerne.

Søren Spanning (Torben) kan synes overdimensioneret til filmen, men sammen med Henrik Prip og Anette Støvelbæk (Kim og Astrid) bliver der forsvaret bravt i de store roller. Søs Egelind (Elisabeth) gør det også godt som Elisabeth, men det lille nummer med at lade hende spille sin egen jyske tvilling bliver lovlig tovlig gammeldaws comedy.

Også i 'Lærkevej' dyrker man de pinlige situationer. Hvad er det egentlig med danskerne og den der pinlighedshumor? Hvorfor er det pinlige så sjovt? Er bornertheden under den krampagtige frigjorthed alligevel så meget større, end vi kan håndtere?

En dag kommer der måske igen en dansk komedie om voksne mennesker, der ikke kun har noget mellem benene, men også noget mellem ørerne.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN