BERLINALE 2011

Omkring 400 film bliver vist på filmfestivalen i Berlin, der foregår fra 10. til 20. februar.

De mest prestigefyldte priser er Guldbjørnen og Sølvbjørnen.

Det er bestemt ikke hver dag, at en film om kærlighed og kogekunst i multikulturelle Hamburg får premiere i de danske biografer.

Og det er måske lidt synd.

I hvert fald er de danske anmeldere meget positive overfor den tyske film ’Soul Kitchen’.

En let romantisk komedie instrueret af et af Europas store navne, Fatih Akin.

Han har tidligere fået stor ros for Berlinale-vinderen 'Mod Muren' (2004) og det tysk-tyrkiske drama 'På Himlens Kant' fra 2007.

LÆS ANMELDELSETysk-tyrkisk drama brænder igennem

De to film udgør de første to tredjedele af en trilogi, der skal handle om kærlighed, had og ondskab og får deres energi fra at modstille tysk og tyrkisk kultur.

Men før Fatih Akin går i gang med den sidste del af sit meget roste og seriøse projekt har han altså valgt at slappe lidt af med en løssluppen genrefilm.

Slidt og multi-kulti
Historiens omdrejningspunkt er den unge tysk-græker Zinos, der har en ligegyldig snask af en restaurant i Hamburgs slidte multi-kulti Wilhelmsbourg-kvarter.

Da kæresten flytter til Shanghai i arbejds medfør, bestræber Zinos sig på at finde nogen, der gider overtage hans restaurant, så han også selv kan rejse.

Valget falder på hans prøveløsladte bror og den excentriske kok Shayn, der rasler farligt med kokkekniven, da en kunde beder om at få varmet sin gazpacho.

Letbenet kvalitet
Så forholdsvis letbenet plottet er, gennemføres det uden at den anerkendte instruktør Fatih Akin på nogen måde har sluppet blikket for kvalitet, mener et flertal af de danske medier. Som for eksempel DR Filmlands Martin Lennon.

»Filmen er en moderne tysk folkekomedie. Men hvor vi i Danmark ofte har det med at satse på laveste fællesnævner og papirtynde karakterer i vores folkekomedier, så føles karaktererne i 'Soul Kitchen' ægte og vedkommende. Vi lærer dem at kende og holder af dem. Et tegn på kvalitet«, skriver Filmlands anmelder og giver karakteren fire.

En smagseksplosion
Endnu mere begejstret er Berlingskes anmelder Iben Albinus Sabroe. Karaktermæssigt bevæger hun sig endnu højere oppe på skalaen og giver fem stjerner ud af seks mulige. Også hun hæfter sig ved Fatih Akins midlertidige sporskifte:

»Nu har auteuren... lukket lidt gas ud af ballonen og hygget sig med at lave en romantisk komedie, en genre, der ofte lider under tyngden fra de kedelige konventionelle formler, der traditionelt dikterer den«.

Skriver hun og fortsætter

»Der er til gengæld intet trivielt over menuén, når det er Fatih Akin, der brygger film sammen, og selv om ingredienserne – en love story, kampen for en restaurants overlevelse og to brødres forhold, der sættes på prøve – er simple, er ”Soul Kitchen” en smagseksplosion af en filmoplevelse«.

Hollywoods klæbrige kategori
Politikens anmelder Erik Jensen kunne nærmest ikke være mere enig. Heller ikke hvad karaktergivningen angår:

»Ser vi isoleret på ingredienserne – lidt kærlighed, en hel del familiemæssig loyalitet trods svigt, etniske modsætninger, stramme skattemostre, små fuskere, store stygge bagmænd, en gal kok og – nå ja, gruppesex – kunne de såmænd godt passes ind i en af Hollywoods blockbustere i den klæbrige kategori for romantiske komedier, skriver Erik Jensen og opsummerer så:

»Der er bare lige en afgørende forskel – Faith Akins skævbenede komedie har nemlig det, dens titel lover, og som man næsten altid savner i de amerikanske favntag med helt almindelige menneskers bestræbelser på at finde en form for lykke: sjæl«.

Klodsede gimmicks
Helt sjovt bliver det alligevel aldrig, hvis man spørger Ekkos anmelder Nanna Frank Rasmussen. Hun har i hvert fald svært ved at grine af at vor helt Zinos er skyld i, at låget falder af en kiste under en begravelse, eller at han får erektion i behandling hos en kvindelige kiropraktor.

Faktisk så hun helst, at filmen havde turdet være mindre loyal over for komediegenren.

»De komiske gimmicks er ganske enkelt for klodsede til, at det bliver ægte morsomt. Til gengæld er filmens figurer sympatiske, og en mere nedtonet og knap så manisk jagt på billige point ville have klædt filmen«.

Hip alvor
Og så alligevel - genren til trods - rummer 'Soul Kitchen' en god portion alvor, påpeger Informations ret begejstrede anmelder Eva Novrup Redvall. Ikke mindst i en skildringen af et multikulturelt miljø i en bydel, som på kort tid kan forvandles fra slidte lagerhaller til hippe hæng ud-steder.

»Mellem de store fortællelinjer får historien også illustreret, hvordan den rodede hverdag kan se ud for mange i dagens Europa; når man faktisk ikke har råd til at gå til læge, fordi man ikke er sygeforsikret; når man kæmper med at leve sin drøm om at male ud; eller når man uden kendskab til systemerne er oppe imod spekulanterne. Her skal vi grine af det hele, selv om det i bund og grund ikke altid er lige sjov«.