Annonce
Biografen 21. apr. 2010 KL. 18.15

Anmelderne elsker den nye Audrey Hepburn

De danske anmeldere falder i svime over Carey Mulligan i 'An Education'.

FIlm-anmeldelser

Biografen An Education

Dato Premiere 22. april
Instruktør Lone Scherfig
Se biografer og spilletider

Det giver anmelderne:

  • Ekstra Bladet: 4 stjerner
  • MetroXpress/CinemaZone: 4 stjerner
  • Politiken: 5 hjerter
  • DR FIlmland: 4 pile

Sjældent har en engelsksproget, dansk film været så omtalt som Lone Scherfigs 'An Education' i månedsvis op til premieren.

Det skyldes ikke mindst oscarnomineringerne til filmen tidligere i år, som dog desværre ikke resulterede i amerikansk hæder til den danske instruktør.

Men nu er hendes film om om den 16-årige cellospillende studine Jenny (Carey Mulligan), der lader sig forføre af en dobbelt så gammel og fuldstændig ansvarløs charmør i sportsvogn (Peter Sarsgaard), endelig klar til at blive vist i biograferne herhjemme.

LÆS ARTIKELScherfig: Jeg har råd til at lave to-tre fiaskoer

Og skal man tro anmelderne, så har det været hele ventetiden værd. Især på grund af Carey Mulligan, der af mange bliver kaldt den nye Audrey Hepburn.

En velspillet lille film
Politikens Kim Skotte har de helt store ord fremme i sin fem-hjertede anmeldelse. Han mener, at stjerneskuddet Mulligan er i kyndige hænder hos Lone Scherfig.

»’An Education’ er hverken af format eller ambition nogen storfilm. Men det er en usædvanlig velskabt og velspillet lille affære, som fortjener alle sine priser og nomineringer og takket være Carey Mulligan vil få sin fine lille niche i filmhistorien«, skriver Skotte i morgendagens avis.

Også Kasper Christoffer Larsen i MetroXpress/CinemaZone er rosende over for 'An Education’, der tidligere har vundet anerkendelse fra både det britiske filmakademi og publikum på Sundance.

Selv om han dog ikke helt har tabt hjertet til den lille film.

»Lone Scherfig er tilbage med en film på engelsk, og denne gang er både ambitionerne og niveauet højere end ’Wilbur begår selvmord’. Der er Oscarshwung over coming-of-age-dramaet, men også en lidt forudsigelig morale, man hurtigt kan glemme, når biograflektionen ringer ud«, skriver anmelderen i MetroXpress/CinemaZone, som giver fire stjerner til filmen.

Forførende fornøjelse
I Ekstra Bladet mener Henrik Queitsch, at ’An Education’ er en forudsigelig men forførende fornøjelse fra ende til anden.

»Som et filmisk svar på en medrivende popsang med melankolske undertoner, der dog aldrig overdøver det forløsende omkvæd, fungerer den upåklageligt. Ikke mindst på grund af Mulligans forførende leadvokal« skriver Ekstra Bladets anmelder og kvitterer med fire stjerner.

Samme spor er Per Juul Carlsen i DR Filmland inde på.

Han skriver sin anmeldelse under overskriften 'En solid og charmerende bagatel'.

»Der er en klar charme ved at se en begavet skolepige blive ført ind i La Dolca Vita med alt hvad det indebærer, og filmens forførende og farverige billeder af London i de tidligere 60'ere er afgjort af den slags, man kan falde i svime over. 'An Education' er en feelgood-film, dog af den mere bittersøde slags«, skriver Juul Carlsen, som også donerer fire pile til Lone Scherfigs nye film.

Lidt lunere i biffen
Endelig får 'An Education' også mange rare ord med på vejen af Eva Novrup Redvall i Information.

Hun indleder sin anmeldelse med at konstatere, at: »Det er, som om der bare er lidt lunere i biffen, når man ser Lone Scherfigs 'An Education'«.

Novrup Redvall mener videre, at filmen har en universel appel, som også kun kan lune herhjemme.

»An Education oser af visuelt overskud, skønt skuespil og sans for detaljerne. Filmens historie er i bund og grund hverken særligt original eller omtumlende, men dens skildring af en ung piges forelskelse har hjerte og humor, som gør den til en fornøjelse at være i selskab med«.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu