Annonce
Biografen 23. okt. 2008 KL. 18.15

Anmelderne elsker ny Erling Jepsen-film

Der uddeles en frygtelig bunke stjerner til 'Frygtelig lykkelig'. Der er dog også enkelte knap så begejstrede røster

FIlm-anmeldelser

Biografen Frygtelig lykkelig

Medvirkende Jakob Cedergren, Ditte Maria Christensen, Kim Bodnia
Spilletid En time og 34 minutter
Cencur Til over 15
Land Dansk
???trailer_film_flash??? 586979
Instruktør Henrik Ruben Genz
Se biografer og spilletider

Det siger anmelderne (udvalgte anmeldelser)

  • Nordjyske: 6 stjerner
  • TV2/Brunch: 6 stjerner
  • Politiken: 5 hjerter
  • Ekstra Bladet: 5 stjerner
  • Berlingske Tidende: 5 stjerner
  • BT: 5 hjerter
  • Børsen: 5 stjerner
  • Kristeligt Dagblad: 5 stjerner
  • DR Filmland: 4 Pile
  • Morgenavisen Jyllands-Posten: 3 stjerner

Sønderjylland er det rene Vilde Vesten. Den lokale bar er den skinbarlige saloon, og drukfældige mandfolk slås om kvinderne - der er både udspekulerede og forførende.

Filmatiseringen af Erling Jepsens roman 'Frygtelig lykkelig', er kort og godt en dansk western-noir. Og det er ganske enkelt fremragende.

Det mener en voldsom overvægt af de danske filmanmeldere, hvoraf tre; Politikens Kim Skotte (Læs hans anmeldelse her) , Informations Christian Monggaard og Børsens Morten Dürr går så langt som til at kalde 'Frygtelig lykkelig' for årets bedste danske film.

»Gennenført og begavet«
»Der er lavet genrefilm på dansk før, men sjældent har det været så gennemført og begavet som i Frygtelig lykkelig, der ikke rummer mange falske toner«, skriver Christian Monggaard blandt andet.

Han uddeler ikke karakterer på Information, men hans positivitet genkendes hos hans lange række af kolleger, der uddeler mellem fem og seks stjerner. Blandt andre Berlingskes Ebbe Iversen, der blandt andet skriver.

»Der er så flotte og udtryksfulde billeder i denne film, at man på én gang rystes over den diabolske handling og frydes over den fremragende stil«.

Seks stjerner med fuld skrue
De suverænt gladeste (og topkarakter-uddelende) anmeldere er Nordjyskes Max Meldgaard og Claus Hesselberg, TV2 Lorry/Brunch.

Sidstnævnte kalder slet og ret 'Frygtelig lykkelig' for »En helt igennem vidunderlig filmoplevelse«.

De få knap så begejstrede røster midt i stjernehimlen af 5'ere kommer til dels fra DR Filmlands Per Juul Carlsen men især fra Morgenavisen Jyllands-Posten.

Per Juul Carlsen agerer det lille barn i Kejserens nye Klæder og lyder skuffet over, hvad kollegerne har rost: »Det er altså altsammen klassisk film noir, placeret i klassiske western-omgivelser, bare i Sønderjylland«.

Helt skuffet er DR Filmlands anmelder dog ikke

»Til gengæld I det hele taget er der et så umådeligt liv over billederne og landskabet i filmen, at man kan tilgive forfatteren Erling Jepsen og instruktøren Henrik Ruben Genz, at de blot har placeret arketyper fra hollywood i en sønderjysk flække«.

Bismag af velkalkuleret kynisme
Mest negativ er JPs Johs. Christensen, der tillige antyder, at forventningerne har været så store, at de har skabt en (for) positiv hype:

»Filmen har sine kvaliteter. Mange finder dem så store, at den er banket op som succes længe før premieren og udnævnt til årets bedste danske. Det er muligt. Men det ændrer ikke ved, at den har bismag. Dens velkalkulerede kynisme får en tak til for hver scene, indtil historien kulminerer i grotesk misantropi. Dens halvt invaliderende kunstneriske og moralske problem bliver da det enkle, at den ikke under sine personer samme bevidsthedsniveau, som den selv arbejder ud fra, men betragter, observerer og udleverer dem som – ja, som kryb i en sump«.

Det skal i den forbindelse nævnes, at anmelderen ikke selv er fra Sønderjylland.

Læs Kim Skottes anmeldelse af 'Frygtelig lykkelig'

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu