Annonce
Biografen 26. maj. 2008 KL. 14.48

Læsernes dom: Arnold Toht er den ondeste Indy-skurk

Blandt 11 nominerede Indiana Jones-skurke er Politikens læsere ikke i tvivl. Gestapo-håndlangeren Arnold Toht er ondest af alle.

FIlm-anmeldelser

Sådan fordelte stemmerne sig

  • Arnold Toht (Jagten på den forsvundne skat) - Tysk Gestapo-officer. Lav statur, stålbriller, sammenklappelig bøjle. 46%
  • Mola Ram: (Indiana Jones og templets forbandelse) Ond ypperstepræst med hjerteudrivende fingre. 34%
  • Oberst Vogel (Indiana Jones og det sidste korstog): Meget brutal SS-officer med hang til stok og kampvogn. 4%
  • Sværdkæmperen fra Cairo (Jagten på den forsvundne skat) : Er med i én kort og ordløs men uforglemmelig scene. 3%
  • Dr. Rene Belloq (Jagten på den forsvundne skat) - Fransk arkæolog med knap så rene motiver som Indy.3%
  • Irina Spalko (Indiana Jones og krystalkraniets kongerige): Grusom russisk version af Hunulven fra SS. 2%
  • Walter Donovan (Indiana Jones og det sidste korstog): Amerikansk kunstsamler i samarbejde med nazisterne. 2%
  • Elsa Schneider (Indiana Jones og det sidste korstog): Østrigsk kunsthistoriker med knap så rene motiver som Indy. 2%
  • Lao Che (Indiana Jones og templets forbandelse): Kinesisk gangster, der faktisk får skovlen under Indy.1%
  • Oberst Dietrich (Jagten på den forsvundne skat): Er overbevist om at Pagtens Ark vil vinde krigen for Tyskland. 1%
  • Chatter Lal (Indiana Jones og templets forbandelse): Skummel premiereminister med hang til abehjerne. 1%

Læderfrakke, runde briller, svedglinsende melbollefjæs og citater som »Shoot them. Shoot them both.«

Arnold Toht er i 'Jagten på den forsvundne skat' omtrent lige så charmerende som et rustent metalbor.

Hans isnende ondskab fik det dengang i 1982 til at gyse i en hel biografsal, der kort efter skraldgrinede over, at denne lille klodsede mand på grund af sin grådighed fik hele håndfladen ristet brunt og brændt.

Ondskab og comic relief
Kombinationen af skurk-agtighed og det der i branchen kaldes comic relief gør Arnold Toht den perfekte skurk. Og filmens art director kunne nyde at se hele sit nøje udvalgte Gestapo-arsenal bestående af runde briller, læderfrakke, sort hat og stok blive til satire i tv-serien 'Allo 'Allo.

Seriens Hr. Flick er nøje modelleret over Arnold Toht.

Summa summarum: Den lille grimme bebrillede mand er den mest frygtede/elskelige skurk i Indiana Jones-universet.

Med 46 procent af stemmerne
Politikens læsere er i hvert fald ikke i tvivl. Hele 46 procent af de 2393 afgivne stemmer er faldet på den let tudse-lignende Gestapo-håndlanger.

Eneste alvorlige trussel er hovedskurken i 'Indiana Jones og templets forbandelse', Mola Ram.

Han har dog på intet tidspunkt været i nærheden af at overhale Gestapos udsendte.

Og hvorfor forklarer en af hans mange fans, nemlig Thomas Anton Jensen fra Lyngby

»....den lille, klukkende sadist med hans runde sygekassebriller, utålelige accent, grimme fjæs og hans forbrændte hånd! Når man har lyst til at stikke skurkens rødglødende stål i hans eget øje, må han nødvendigvis være god - som skurk«.

Jawohl.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu