Annonce
Biografen 13. sep. 2007 KL. 14.00

Anmelder: »Vinterberg virker desperat«

Morgendagens forsøg på et dansk comeback for Thomas Vinterberg er uhyre vigtigt for resten af hans karriere, konkluderer de danske kritikere.

FIlm-anmeldelser

Biografen En mand kommer hjem

Medvirkende Thomas Bo Larsen, Oliver Knauer Møller
Mere info Premiere 14. september
Instruktør Thomas Vinterberg
Se biografer og spilletider

Filmografi: Thomas VInterberg

’Sidste omgang’ . Afgangsfilm, 1993.

’Drengen der gik baglæns’ . Novellefilm, 1994.

’De største helte’ . Spillefilm, 1996.

’Festen’ . Spillefilm, 1998.

’It’s All About Love’ . Spillefilm. 2003.

’Dear Wendy’ . Spillefilm, 2005.

’En mand kommer hjem’ . Spillefilm, 2007. Premiere i morgen.

Som et led i børnefilmfestivalen SSSH og i anledning af premieren på ’En mand kommer hjem’ viser Grand Teatret lørdag kl. 10 Vinterbergs novellefilm ’Drengen der gik baglæns’ fra 1994.

Når Thomas Vinterbergs film 'En Mand Kommer Hjem' i morgen har premiere i de danske biografer, er det ikke en hvilken som helst fredag for en hvilken som helst dansk instruktør. Det er en dag, som har stor indflydelse på en mands karriere, vurderer blandt andre Informations filmanmelder, Christian Monggaard.

»Jeg tror, at det er meget vigtigt for Vinterberg, at hans nye film bliver modtaget bare nogenlunde af både kritikere og publikum. Det behøver ikke være en overvældende succes, men noget skal der til for at bevise, at han er tilbage, om jeg så må sige«.

En smilende Thomas Vinterberg inviterer indenfor
Det er både Thomas Vinterberg og hans filmselskab Nimbus givetvis klar over. I hvert fald har man hele den seneste uge kunne opleve en smilende Thomas Vinterberg, der både i busser og på hjemmesider (blandt andet denne) inviterer indenfor til en bif-tur.

Fortæller de mange reklamer, hvor han selv stiller op, noget om vigtigheden af en succes?

»Jeg synes personligt, at reklamerne virker desperate. Vil du ikke nok se min nye film? Jeg har virkelig brug for det«, imiterer Christian Monggaard, der ikke mener, at den noget joviale kom-indenfor tone er den rigtige strategi.

Dansk blufærdighed
»Igen, det virker desperat, og jeg tror ikke, at instruktører har lyst til at virke desperate. Desuden er det noget nyt, at man gør den slags i Danmark – vi har vel en slags blufærdighed over for den slags. Det virker måske lidt for selvpromoverende«.

Politikens anmelder, Kim Skotte, konstaterer i dagens avisportræt af Thomas Vinterberg, at det er ikke kun en utraditionel kampagne. Det er en annonce med et dobbelt budskab.

»Der kunne næsten have stået: 'Kære danske biografgænger. Efter at have lavet to underlige film på engelsk, som ikke særlig mange af jer gad se, har jeg nu for første gang siden ’Festen’ lavet en rigtig dansk film på dansk. Den hedder ’En mand kommer hjem’, og det er nemlig lige, hvad jeg gør efter ’It’s All About Love’ og ’Dear Wendy’. Mange venlige hilsner Thomas Vinterberg'«.

Eller som han selv siger i filmens pressemateriale om sin første danske film i ni år: »’En mand kommer hjem’ er mit forsøg på at komme tilbage til det udgangspunkt, jeg forlod, sidst jeg lavede en dansk film«, skriver Kim Skotte.

Succes kan vaske tavlen ren
Også Christian Monggard er inde på, at en eventuel succes for 'En Mand Kommer Hjem' vil om man så må sige, vaske tavlen ren.

»Det er bestemt vigtigt. Hvis den nye film er en succes hos kritikere og publikum, kan han affærdige kritikken af sine to engelsksprogede film med, at det jo netop var, fordi de var engelsksprogede, at de ikke klarede sig godt«.

Helt så firkantet mener Tonny Vorm, der er filmanmelder og redaktionschef ved magasinet Euroman, dog ikke at virkeligheden ser ud. Skulle succesen udeblive, tror han ikke på, at Thomas Vinterberg i kraft af kampagnerne har satset hele butikken og tabt ansigt.

»Nej, det synes jeg ikke. Det var i så fald blot endnu en Vinterberg-film, der måske ikke blev en lige så stor succes som Festen - men når alt kommer til alt, så tror jeg godt, at publikum er klar over, at hele denne annoncekampagne er udtænkt af pr-folk og ikke af en relativt privat kunstner som Thomas Vinterberg. Fungerer kampagnen ikke, altså vil folk ikke ind at se 'En Mand Kommer Hjem', så er det reklamefolkene, der har tabt ansigt, ikke Vinterberg - og det uanset, hvordan filmen bliver modtaget«.

Læs hele Kim Skottes Vinterberg-portræt her

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu