Thomas Vinterberg er her, der og alle vegne i disse dage. Op til fredagens premiere på sin nye film, ’En mand vender hjem’, henvender Vinterberg sig nemlig i en usædvanlig reklamekampagne i dagblade og togkupeer direkte til udvalgte segmenter af det danske folk.

Det ligner næsten den klassiske amerikanske hvervekampagne, hvor Uncle Sam med gedebukkeskægget vil rekruttere lige netop dig til den amerikanske hær, men er såmænd bare en opfordring til at klikke ind på traileren til Thomas Vinterbergs nye film.

Dette forsøg på en simuleret direkte personlig henvendelse er en uortodoks lancering af en ny dansk spillefilm og betragtet som markedsføring en interessant strategi.

En instruktør kommer hjem
Men det er ikke kun en utraditionel kampagne. Det er en annonce med et dobbelt budskab.

Der kunne næsten have stået: »Kære danske biografgænger. Efter at have lavet to underlige film på engelsk, som ikke særlig mange af jer gad se, har jeg nu for første gang siden ’Festen’ lavet en rigtig dansk film på dansk. Den hedder ’En mand kommer hjem’, og det er nemlig lige, hvad jeg gør efter ’It’s All About Love’ og ’Dear Wendy’. Mange venlige hilsner Thomas Vinterberg«.

Eller som han selv siger i filmens pressemateriale om sin første danske film i ni år: »’En mand kommer hjem’ er mit forsøg på at komme tilbage til det udgangspunkt, jeg forlod, sidst jeg lavede en dansk film«.

Den fortabte filmsøn
Thomas Vinterberg fik på den hårde måde at mærke, hvor ligeglade danske biografgængere generelt er i forhold til danske instruktørers ekskursioner udi det engelsksprogede. Så nu vender Thomas Vinterberg hjem til det danske sprog, det danske miljø og genkendelige temaer.

Hvordan anmelderne vil tage imod filmen, der både har lighedspunkter med ’Festen’ og moderne dansk ’feel good’, men også er besk og virker meget personlig og ikke så lidt fellinisk, vil man snart være klogere på.

Hvordan publikum vil tage imod den fortabte filmsøn, vil det tage lidt længere tid at kunne konstatere. Vil de stadig stå parat?

Genkendelige temaer
’Festen’ blev i 1998 en gigantisk succes hos kritikerne og publikum, men det er faktisk også den eneste af Vinterbergs spillefilm, der kan betegnes som et hit.

Vil ’En mand kommer hjem’ blive det andet? Filmen markerer i hvert fald en tilbagevenden til den indforståede danske humor, der naturligt nok har været nok så fraværende i hans alvorlige engelsksprogede film.

Temaerne i ’En mand kommer hjem’ er genkendelige fra Vinterbergs tidlige danske film. Først og fremmest den mærkelige organisme, der holdes sammen af blodets bånd. Ikke så meget kernefamilien per se, men forholdet mellem børn og voksne.

I de fleste film må personerne reagere på et dødsfald. Det ultimative chok, som ikke alverdens velfærdstiltag kan dulme eller fjerne. Thomas Vinterberg viser nu som før et helt særligt blik for sårbarheden hos de små og store børn, der skal miste deres uskyld og blive en slags voksne.

En voksen han
Alt sammen temaer, som også er på banen i ’En mand kommer hjem’, hvor den unge Sebastian skal holde op med at stamme og blive et rigtigt menneske. Hvilket kræver, at han kan acceptere sit hjertes vildveje, formår at vælge mellem to kvinder som en voksen han og ikke bare opfører sig som en god dreng.

Kun derigennem kan han kapere sandheden om sin egen far. For ud over døden skal børn forstå to ting, der er svære: at voksne svigter, og at voksne er seksuelle væsner.

Man kan næsten sige, at hvor ’Festen’ var den tragiske tale til familiefesten, er ’En mand kommer hjem’ den komiske variant, der indtil nu har ligget gemt bort i livets inderlomme.

Markante spor på få år
Få danske instruktører har på så få år sat sig så markante spor som den endnu kun 38-årige Thomas Vinterberg. Samtidig må man konstatere, at han ganske målrettet har præsteret at ’formøble’ en fortsat succes efter ’Festen’.

At finde succes skræmmende er tilsyneladende en dansk specialitet. Men til Vinterbergs ros må man så også sige, at han med ’It’s All About Love’ greb en ’once in a lifetime’-chance for at lave den vildeste film. Og hvilken filmskoleelev drømmer ikke om dét?

Afgangsfilmen ’Sidste omgang’ præsenterede i 1993 Thomas Vinterberg som det lysende talent i en tid, der endnu var mager i dansk film. Thomas Bo Larsen spillede den unge dødsmærkede hovedperson, der som i både korte og lange liv skal nå en hel del, før det er for sent.

Forvirrede voksne og baglæns børn
Filmen blev senere i München kåret til årets bedste filmskolefilm. Talentet blev året efter strålende bekræftet af novellefilmen ’Drengen der gik baglæns’. En helt usædvanlig fintfølende fortælling om en dreng, der for at komme overens med sin storebrors død, får sin tid til at gå baglæns.

Spillefilmdebuten ’De største helte’ var en roadmovie om venskab og død. En både morsom og dramatisk film om en 12-årig pige og to voksne mænd, der reelt er forvirrede drenge snarere end voksne. Pigen er den voksne af de tre!

Man kan næsten kalde filmen en bevidst umoden hyldest til det barnligt akavede menneske. Vores indre usikkerhed er en gennemgående hovedperson i Vinterbergs univers. Filmen søsatte Ulrich Thomsens karriere og bekræftede Thomas Bo Larsens stigende stjerne, men blev kun set af 44.000 publikummer.

Chok i Cannes
Så Thomas Vinterberg må have fået noget nær et chok, da ’Festen’ som den første dogmefilm overhalede Lars von Triers ’Idioterne’, modtog Prix du Jury i Cannes og efterfølgende gik sin sejrsgang over hele verden.

Scenen med de to forskelligt farvede festtaler gled ind blandt filmhistoriens emblematiske scener, og den håndholdte digitale stil bredte sig som en løbeild blandt filminteresserede unge verden over. En fantastisk succeshistorie for den 29-årige instruktør.

Men den havde sine problematiske sider. Thomas Vinterberg blev tæt knyttet til Lars von Trier som den danske auteurs succesfulde sidekick. Ligesom von Trier mærkede ansvaret ved at skulle tjene ind til ’Familien Zentropa’, stod Thomas Vinterberg nu og måtte mærke et tilsvarende pres i forhold til sin egen Nimbusfamilie.

Vilde idéer
Efter ’Festen’ med den puritanske æstetik og enkle historie gik Thomas Vinterberg i den stik modsatte grøft med ’It’s All About Love’. En film med pragtfulde billeder, vilde ideer og funklende løse ender. En af de visuelt mest betagende danske film, der er lavet.

Men også en film, hvor det emotionelle ikke rigtig kan få fat. Og det er jo alt andet lige et problem, at kærlighedshistorien med Joaquin Phoenix og Claire Danes er det svageste element i en film med titlen ’It’s All About Love’.

Resultatet er derfor en dybt splittet film. Prægtig at skue og sårbar over for kærlighedens dilemma og klodens tilstand.

Men måske er titlen en arbejdstitel eller en hensigtserklæring snarere end dækkende? For stærkere end kærlighedstemaet er i virkeligheden det underliggende drama om ’branchen’ som mafialignende familie, der parasitisk suger næring fra kunstneren, til han eller hun kan smides væk som en tom skal.

Succes avler succes – og lokker gribbene til. Medmindre man gør sig selv kommercielt utilnærmelig – og laver den smukkeste fiasko

Da våbnene blev rekvisitter
Den kommercielle deroute fortsatte med Vinterbergs filmatisering af ’Dear Wendy’, der delte anmelderne, men ikke publikum. De blev bare væk.

De sure anmeldere så filmen som en mislykket filmatisering af et Lars von Trier-manuskript. De gladere anmeldere så snarere filmen som et vellykket flugtforsøg fra en ret lille USA-kritisk idé.

’Dear Wendy’ handler om amerikansk våbenfetichisme, men i hænderne på Vinterberg bliver det en uhyre poetisk ungdomsfilm om det smertefulde i at skulle sprænge – eller måske rettere skyde – sig vej ud af sin puppe. Med digt- og blomsterpistol.

Våbnene blev bare en rekvisit i et drama, der kom til at pege direkte tilbage på Thomas Vinterbergs første film og på en måde også frem mod hans nye film. For det kan godt være, at Thomas Bo Larsen spiller den berømte mand, der vender hjem, men det er den unge, stammende Sebastian spillet af Oliver Knauer Møller, der er den typiske Vinterbergfigur i ’En mand kommer hjem’.

En ung mand. Usikker og sårbar, men måske på vej til sig selv.

På måltavlen
Thomas Vinterberg har lavet en af de bedste og også internationalt mest berømmede og berømte danske film nogensinde.

Han har sammen med Lars von Trier stået fadder til Dogme 95, det mest opsigtsvækkende danske filmkulturfremstød nogensinde.

Han har med ’Drengen der gik baglæns’ lavet en film om barnets univers, som kun Nils Malmros, Bille August og dogmebror Søren Kragh-Jacobsen kan matche på hjemmebanen.

Han har med ’Sidste omgang’ lavet den mest populære afgangsfilm nogensinde.

Han har med ’It’s All About Love’ lavet en af de mest visuelt frapperende danske film nogensinde.

Alt dette fordelt på kun fire spillefilm og to novellefilm i løbet af 12 år.

Hvad siger velkomstkomitéen?
Alligevel står Thomas Vinterberg i 2007 ikke som et lysende fyrtårn i dansk film. ’Festen’ har været en svær succes at kapere og følge op. Danskerne vil med ganske få undtagelser bare ikke se danske instruktører lave film på udenlandsk. Men den undskyldning gælder ikke denne gang.

Derfor står og falder så meget med ’En mand kommer hjem’. Så der er en god grund til den uortodokse reklamekampagne. En mand kommer hjem. Men hvor mange vil stå parat til at byde ham velkommen med åbne arme? Dét er spørgsmålet.