Annonce
Biografen 20. feb. 2012 KL. 16.46

Biograf løfter sløret for sexet skuespiller

Tirsdag er der snigpremiere på 'Shame' med Michael Fassbender i hovedrollen.

FIlm-anmeldelser

Biografen Shame

Dato 21. februar klokken 21.30
Medvirkende Michael Fassbender, Carey Mulligan, m.fl.
Adresse Mikkel Bryggers Gade 8, Kbh. K
Sted Grand Teatret
Instruktør Steve McQueen
Se biografer og spilletider

Da den engelske instruktør Steve McQueens film ’Shame’ sidste år havde premiere i Toronto, besvimede en kvindelig tilskuer under filmen og blev kørt på hospitalet.

Ifølge rygtet fordi hovedrolleindehaveren i filmen, tysk-irske Michael Fassbender, var mere sexet, end den kvindelige biografgænger kunne kapere.

LÆS ARTIKELBiografdirektør spår om 2012: Der er plads til et nyt sexsymbol

I ’Shame’ spiller Michael Fassbender da også en uforbederlig sexaholic. Filmen handler nemlig om sex. Eller rettere om en mand, Brandon, der er bosat i New York og er storforbruger af porno og prostituerede. Samtidig har han seriøse kvaler på det følelsesmæssige plan.

Allerede i morgen, tirsdag, to uger før den officielle premiere herhjemme, kan man se 'Shame'. Det sker ved en filmvisning i Grand i København, som filmmagasinet Ekko arrangerer.

En ny Pitt, Clooney eller Gosling
Michael Fassbender er lidt af et stjerneskud i filmbranchen. Han har spillet både Magneto i 'X-Men: First Class' og sultestrejkende IRA-oprører i 'Hunger', som også er instrueret af Steve McQueen.

Desuden har Fassbender haft hovedroller i 'Jane Eyre' og David Cronenbergs 'A Dangerous Method'.

I 'Shame' spiller han sin karrieres mest opsigtsvækkende rolle. Især er filmens mange sexscener, hvor Fassbender optræder stærkt afklædt, ikke gået ubemærket hen.

Flere amerikanske journalister har for længst udråbt ham til det nye sexsymbol i Hollywood og spået, at Fassbender snildt kan konkurrere med navne som Brad Pitt, George Clooney, Ryan Gosling og andre af de største mandlige skuespillere.

»Når det kommer til rent skuespiltalent og potentiale, har Daniel Day-Lewis fået sig en ung udfordrer«, skrev The Hollywood Reporters topanmelder, Todd McCarthy, om Michael Fassbender i sin anmeldelse af 'Shame'.

Billetter til visningen af 'Shame' kan købes på Grands hjemmeside.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu