To potrygende og noget forhutlede brødre skimter millionerne vente forude, da deres rige morfar i Tyskland dør. Arven kan give dem et liv i sus og dus og uden bekymringer for, hvordan de skal skaffe penge til næste måneds husleje.

Så enkel er plottet i dokumentarfilmen, som instruktøren Christian Sønderby Jepsen har filmet i Skals. En film, der er blevet til efter filmens hovedperson selv henvendte sig med historien.

Men der er meget mere at komme efter: brødrenes savn efter deres afdøde, alkoholiserede mor, en intrigant far, narko, løgne og bristede illusioner.

På den vis bliver 'Testamentet' via instruktørens loyale optagelser rørende og dramatisk som en fiktionsfilm af fornem klasse.

Temmeligt utroligt
Det gør filmen til »en helt særegen størrelse, både visuelt og i fortællingens struktur, hvor vi graver ned i en betændt familiesituation og følger opløsningen ganske som i de bedste fiktive dramaer«, skriver Frederik Asschenfeldt Vandrup for Cinemazone/24Timer/MetroXpress.

Også DR Filmlands anmelder påpeger, at filmen har en dramatisk fremdrift, så man skulle tro en professionel manuskriptforfatter havde timet elementerne og dialogen.

»Alt hvad Henrik foretager sig i 'Testamentet' bliver kommenteret med små guldkorn som 'hvad skal man med en dejlig seng, hvis man alligevel ikke kan falde i søvn om natten?' Så god en dialog i en spillefilm ville også kræve en manuskriptforfatter af en helt særlig karat«.

Han kalder filmen »morsom og rørende og foruroligende« og roser den for fin balancegang:

»'Testamentet' snager og roder i familien Steffensens intime detaljer, men bliver aldrig ulækker eller ubehagelig i sin snagen, simpelthen fordi det er Henrik og hans familie, der lægger det hele frem. Det er ikke Christian Sønderby Jepsen, der tvinger noget frem. Han har ikke skrevet eller konstrueret noget, han har bare filmet det. Det er temmelig utroligt«, skriver Per Juul Carlsen.

Filmmagasinet Ekko mener ligefrem, at filmen kan bruges som et eksempel på, at dokumentarer kan være lige så gribende som de bedste fiktionsfilm:

»[...]Testamentet understreger, at dokumentarfilm på sin vis kan være rørende, medrivende og morsom som selv den bedste spillefilm«.

Også Politikens anmelder Erik Jensen er begejstret:

»Filmen balancerer på en tragikomisk knivsæg, men er for solidarisk og indforstået med sine hovedpersoner til, at man skraldgriner. Tværtimod skal man være hugget i granit for ikke at blive rørt af portrættet«.

LÆS ANMELDELSERørende dokumentar overgår både virkelighed og fantasi

Opbyggeligt
Selv anmelderskarens mest kritiske røst, har roser til filmen.

Jyllands Postens anmelder Jakob Levinsen giver fire stjerner og skriver, at Christian Sønderby Jepsens første dokumentar i spillefilmslængde kunne være blevet en »være blevet en rædselsvækkende familiegyser fra et Udkantsdanmark«.

Men i stedet er det blevet en opbyggelig fortælling om at turde tro på sig selv:

»Filmen er først og fremmest en dannelseshistorie om, hvordan Henrik med arvesagen som omdrejningspunkt endelig bliver voksen nok til også at turde tage de nødvendige hårde familiebeslutninger og stole lige så meget på sig selv som på andre. Og under slutteksterne er man temmelig sikker på, at hans succesfulde morfar ville have været stolt«.

Filmen vandt prisen for Bedste danske dokumentarfilm på CPH:DOX 2011 og har premiere onsdag 1. februar i 50 biografer over hele landet.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN