Annonce
Biografen 15. nov. 2011 KL. 16.28

Gys! Nu har de sex i 'Twilight'

Kærligheden mellem Bella og Edward bliver endelig fuldbyrdet i den fjerde film.

FIlm-anmeldelser

Biografen 'The Twilight Saga: Breaking Dawn, del 1'

Dato 17.11.2011
Medvirkende Kristen Stewart, Robert Pattinson, Taylor Lautner m.fl.
Prod. år 2011
Spilletid 125 min.
Land USA
Instruktør Bill Condon
Se biografer og spilletider

Teenagevampyrsagaen 'Twilight' synger på fjerde og næstsidste vers, og nu får fansene, de såkaldte Twi-hards, endelig lov at se vampyren Edward og pigen Bella i varmblodet nærkontakt.

I 'Twilight: Breaking Dawn, del 1', der har dansk premiere på torsdag, gifter Edward Cullen sig med Bella Swan på en eksotisk, brasiliansk ø, og på bryllupsnatten giver de nygifte sig hen til hinanden. Og det i en sådan grad, at Bella bliver gravid.

'Twilight' er baseret på forfatteren Stephenie Meyer's bestsellerserie på fire bøger, der har solgt langt over 100 millioner på verdensplan. Meyer er mormon, så hun overlader sexscenerne til læsernes egen fantasi, men i filmen er tingene anderledes eksplicitte.

»Der var 20 personer i rummet, der havde meninger om, hvordan scenen skulle spilles. De sagde: 'Nej, sådan ville Edward aldrig bevæge sig'. Det var helt vildt. Folk var bekymrede, fordi det var en vigtig scene, der ikke beskrives i bogen. Jeg og Kristen (Stewart, der spiller Bella, red) var nervøse, og producenten og instruktøren var nervøse på grund af aldersgrænsen«, sagde Robert Pattinson, der spiller vampyrhelten Edward, til det svenske nyhedsbureau TT, da han i går besøgte Sverige på en pr-turné.

LÆS PORTRÆT AF PATTINSONTeenageidol begræder sin rolle i »indiefilmen« Twilight

Sexscenen blev siden klippet om, så filmen ikke fik en R-rating (hvor man skal have far eller mor med i biffen, hvis man er under 17), men beholdt sin PG13-rating (hvor det kun er børn under 13 år, som skal være i følge med en voksen).

'Det haster ikke med sex'
Pattinson fortalte også den svenske presse, at det passede ham fint, at forholdet til Bella havde været mere platonisk i de første tre film.

»Tiden, før et par får hinanden, er altid den mest interessante i kærlighedshistorier. I den første film ville jeg gerne have trukket tiden endnu mere. Jeg synes slet ikke, at Bella og Edward skulle have kropskontakt, men når de så endelig gjorde, skulle scenerne være vældig stærke«, lød det fra pigernes yndlingsblegansigt.

LÆS OGSÅ KRONIKVi lever i en gotisk lomme

Også den femte og sidste film 'Twilight: Breaking Dawn, del 2' rummer en sexscene mellem Bella og Edward, der allerede er optaget, selv om filmen først får premiere til november 2012.

Robert Pattinson og Kristen Stewart skulle efter sigende også danne par i det virkelige liv, selv om det aldrig er blevet 100 procent bekræftet.

Da en finsk journalist spurgte ind til stjernernes forhold på det svenske pressemøde, mumlede 25-årige Pattinson:

»Livet er nemmere, når man ikke taler om private ting. Men jeg tror, at kemien mellem os var årsagen til, at den første film blev så stor en succes. Når man arbejder med nogen, der har samme sindelag, bliver det hele meget lettere«.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu