Annonce
Biografen 16. maj. 2011 KL. 15.43

Anmelder om blockbuster: »Yo ho ho og en hel flaske sovetabletter«

Den fjerde film i eventyrsagaen får en noget blandet medfart af kritikerne.

FIlm-anmeldelser

Biografen Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand

Dato Premiere i Danmark 19. maj 2011
Medvirkende Johnny Depp, Penelope Cruz, Geoffrey Rush m.fl.
Land USA
Instruktør Rob Mashall
WWW Læs flere anmeldelser på Rottentomatoes.com
Se biografer og spilletider

»Yo ho ho og en hel flaske sovetabletter«, skriver Robbie Collin fra News of the World i sin anmeldelse af den fjerde 'Pirates'-film.

Og han er ikke alene om at finde filmen gentagende og trættende.

Der er ellers fyldt godt på med blockbuster-potentiale i skikkelse af stjernerne Johnny Depp som den pyntesyge Kaptajn Jack Sparrow og Penélope Cruz som piratkvinde, samt 3D-effekter og storladne scenarier med blandt andet bidske havfruer, karetjagt og vilde stammefolk.

Men på siden Rottentomatoes.com, der samler alverdens filmanmeldelser peger termometret på lunkent: 11 anmeldere er positive, 14 negative.

Sexet med Cruz
Dermed er under halvdelen af anmelderne positive overfor filmen, hvor jagten på 'Ungdommens kilde' sættes ind, hvilket må siges at være sløjt for så stort anlagt en Hollywood-produktion.

LÆS ARTIKELKaptajn Sparrow og hans besætning har indtaget Cannes

Andrew Barker fra det anerkendte filmmagasin 'Variety' er én af dem, der har følt sig udmærket underholdt:

»Pirates of the Caribbean: i ukendt farvand tjener som en velkommen opdatering, den genopliver det sjove og fjerlette frivole som enhver film, der er baseret på en Disneyland-forlystelse, skal fremvise«

Også Ray Bennett, der anmelder for Hollywood Reporter, er glad for, at Penélope Cruz har sluttet sig til sørøver-holdet:

»Kaptajn Jack Sparrow er tilbage i fin form i sit fjerde eventyr i Pirates of the Caribbean: i ukendt farvand, som er mere seriøs i hænderne på den nye instruktør, Rob Marshall, og takket være Penelope Cruz er den også en hel del mere sexet«.

LÆS OGSÅJack Sparrow stævner ud for fjerde gang

LÆS OGSÅJohnny Depp er verdens mest sexede

Underholdningsfranchise
Men Tim Grierson fra Screen International mener ikke, at de nytilkomne redder noget som helst.

»En ny instruktør og nye rollebesætninger bringer ikke skibet på ret køl i denne overdimensionerede fjerde omgang af en aftagende underholdningsfranchise«.

Og mens man sidder foran det store lærred, er oplevelsen i det hele taget udmattende, mener anmelder Steve Rose fra The Guardian i England:

»Det er klip på klip af for evigt eskalerende action-scener i storslåede rammer. Først er de fantastiske, så bliver de til rutine og til slut er de udmattende«

3D hjælper ikke
Også Peter Howell fra canadiske Toronto Star bliver træt af de oppustede scener:

»Pirates 4 kæmper for at holde sig flydende, men synker til sidst under vægten af de computer-renderede falsknerier, hvilket 3D-tilføjelsen ikke gør det mindste for at forbedre«.

Politikens Kim Skotte har også fået et snigkig på filmen, som bliver vist udenfor konkurrence på filmfestivalen i Cannes. Han er heller ikke begejstret og skriver i sin dagbog, at den er »en af de film, livet er for kort til«.

LÆS ARTIKELFilmredaktøren dag 4: Livet er for kort til 'Pirates of the Caribbean'

Om de øvrige danske anmeldere lader sig forføre af sørøverkaptajnen, der bærer lige så meget sort sminke om øjnene som heltinden, vil vise sig, når filmen får dansk premiere i en lang række biografer torsdag 19. maj.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu