Tommy Seebach burde egentlig krediteres som fotograf på den dokumentarfilm, der nu er lavet om hans liv. Han har nemlig selv optaget en hel del af det filmmateriale, der skildrer hans vej frem i verden – og nedturen under kong Alkohols kommando.

Der ligger en bitter ironi i, at det med de mange af hans smalfilms- og videooptagelser af sin familie til hverdag og fest, som indgår i filmen, nu endelig vil lykkes firsernes grandprixkonge at vise en anden side af sit talent end de hits, der allerede længe før hans død var blevet indbegrebet af firserkitsch.

En families deroute
Den store mængde privatoptagelser af familien Seebach – fra den første forelskelse mellem vidunderdrengen Tommy fra pigtrådsorkesteret Sir Henry and His Butlers og den 17-årige skønhed Karen over brylluppet og trip, trap, træsko-fødslerne til ferier, fødselsdage, juleaftener, konfirmationer etc. – giver dokumentarfilmen om popstjernen og hans families deroute et særligt sitrende nærvær.

LÆS ANMELDELSETommy Seebach-film er værdig, seværdig og rørende

Bortset fra, at det er en, i en periode, velhavende, feteret og berømt popstjernes familie, man ser optagelser af, adskiller klippene sig ikke særligt fra hjemmefilm og -videoer af en hvilken som helst familien Kakkelbord på den tid.

Men efterhånden som bagsiden af Tommy Seebachs succes blotlægges gennem interview med venner, kolleger, de tre voksne børn samt ikke mindst Karen, som han blev skilt fra nogle år før sin død, begynder amatøroptagelserne at fungere som et spøgelsesagtigt kommentarspor i filmen.

Langsomt afdækker optagelserne også, hvor svært det efterhånden bliver for familien at fastholde facaden. Også over for hinanden.

Tommy  Seebach som frontfigur for Sir Henry and His Butlers.I levende live lykkedes det aldrig Tommy Seebach at komme ud af det hjørne af popkulturen, som han havde malet sig selv op i med de tre melodigrandprixvindere ’Disco Tango’, ’Krøller eller ej’ og ’Under stjernerne på himlen’.

I alt deltog han otte gange i den danske MGP-finale. Heller ikke da han efter den ydmygende dumpeplads i Det Internationale Melodi Grand Prix i 1993 blev afskrevet som en underlødig has been i medierne – og også helt officielt af chefen for Danmarks Radios Underholdningsafdeling – fandt han ud af at skifte spor.

Af og til prøvede han. Men prøvede han hårdt nok? Ville han egentlig? Var der nogen, der burde have hjulpet ham? Nogen, der kunne? Ville manden overhovedet have hjælp?

Hvorfor drikker Jeppe?
Ingen ved det. Og Sami Saifs knap halvanden time lange dokumentarfilm ’Tommy’ giver kun anledning til nye gisninger og teorier.

»Det er sådan set meget bevidst, at vi holder filmen åben i forhold til, hvorfor Tommy Seebach drak så meget og blev alkoholiker. Altså, hvorfor drikker Jeppe? Det synes jeg ikke, man kan svare entydigt på. Men er der noget, alle ved om Tommy Seebach, så er det, at han vandt MGP med ’Disco Tango’, og at han drak sig ihjel. Jeg ville gerne fortælle om mellemregningerne«.

LÆS ARTIKELTommy Seebach-film hitter i biografen

Sami Saif understreger dog, at afsættet for projektet er hans egen interesse for Tommy Seebachs musik:

»Jeg kan godt lide mange af hans ballader og mange af hans tidlige numre. Det bedste er albummet ’Stjernerne på himlen’. Her finder man – ud over det, alle kender Tommy Seebach for: den glade, lidt banale pop – flere meget personlige sange. Det blev lavet, efter at han havde vundet MGP i Danmark med ’Under stjernerne på himlen’. Et af numrene hedder ’Finito’: »Nu er det slut, vi ses aldrig mer/ uanset hvad der sker, er der lukket og slukket her«, synger han. Det rummer al den smerte, han må have haft. Den cd kunne have været et turning point i hans karriere. Men i stedet blev det altså hans sidste album«, fortæller den 39-årige instruktør.

»Far, vågn nu op«
En af de mest sigende og gribende scener fra privatoptagelserne i ’Tommy’ har Karen Seebach optaget. Her indvarsles derouten for den før så glade og nærmest perfekte familie:

Det er den ene søns 13 års fødselsdag. De tre børn og moderen er samlet. Gaveudpakningen skal til at begynde. Men der mangler én omkring det festligt dækkede morgenbord.

»Far vågn nu op! ... Det er din søns fødselsdag, altså«, råber en af sønnerne ind mod rummet, hvor Tommy Seebach sover brandert ud.

»Far sover«, lyder moderens stemme dæmpet bag kameraet, der nu følger de tre halvstore børns tapre, men famlende forsøg på at holde fødselsdag uden den far, der hidtil altid har været på pletten med kameraet ved festlige lejligheder.

Tommy  Seebach med Karen og børnene. Senere følger flere hjemmeklip med pinlige optrin og forlegne blikke mod en beruset og vrøvlende Seebach bag kameraet. Da Sami Saif opsøgte Karen og børnene med ideen om en dokumentarfilm sidste år, vidste han intet om eksistensen af den enorme mængde privatoptagelser.

»Familien var lidt påpasselig over for mig i første omgang. De ville være sikre på mine intentioner – at jeg ikke var ude i sådan noget kitsch-Tommy Seebach. I sine sidste år fik han jo sådan et mærkværdigt comeback som ironisk figur ligesom Povl Kjøller. Men da familien blev overbevist om, at jeg ville lave en film med det menneskelige perspektiv i fokus, var de åbne og ærlige. Det var også dem, der betonede, at de mørke sider af alkoholismen skulle frem. Det med båndene kom bare op, da jeg i en sidebemærkning spurgte Karen, om der var nogen fotos eller videoer, jeg kunne bruge. »Der er kassevis. Tommy filmede alt. Du kan bare tage, hvad du kan bruge«, sagde hun så«.

Familien opbevarede deres 8-mm film og videobånd i alle mulige formater i flyttekasser. Karen havde lavet et meget sindrigt registreringssystem. Sami Saif fik adgang til Danmarks Radios arkiver og fandt også meget materiale der – selv om en stor del allerede er blevet slettet.

Men adskillige af Tommy Seebachs tv-optrædener havde popstjernen selv fået dokumenteret ved at have en mand stående med et 8-mm kamera ved siden af DR’s fotografer i studiet.

Måtte spille i Silvan
I en montage af interview, tv-klip, stills og scener fra hjemmefilmene fortælles historien om den unge musikbegavelse Tommy Seebach – søn af en klaverspillende og brovtende værtshusejer (!) fra Frederiksberg og allerede midt i tresserne en af hjørnestenene i den første generation af dansk rock.

Og som efter gennembruddet med ’Disco Tango’ køber en villa i et af de dyreste kvarterer på Frederiksberg, biler, sommerhus og lever det gode liv, mens pengene triller ind på – og ud af – bankkontoen.

»Fordi han fik stor succes og tjente masser af penge, de første gange han var med i MGP, valgte han at blive der«, fortæller Sami Saif.

»Hvert år drejede det sig om at lave en melodi, der kom med i tv-showet og helst vandt konkurrencen. Der var ingen, der sagde: »Nu har du lavet to plader af dén slags, Tommy. Nu skal du lave noget andet«. Eller: »Nu skal du måske holde en pause eller vende tilbage til Sir Henry«. Sådan én som Peter Belli er jo flere gange vendt tilbage til den oprindelige rock’n’roll og har lavet ren pop og alt muligt andet indimellem«.

Tommy  Seebach med imiteret ruskindsstøj og hittet 'Apache'.Den ydre fiasko var endnu ikke slået igennem, da alkoholen fik magten over Tommy Seebachs liv. Men hans drikkeri tog blot til i styrke, efterhånden som omverdenen reagerede på hans tiltagende misbrug. Han blev købt ud af det studie, hvor han producerede og udgav plader med andre kunstnere.

Midt i 1980’erne begyndte DR at gå uden om Seebach og de andre veteraner i forsøget på at forny MGP. Tommy Seebach blev ved med at sende bidrag ind og knoklede for at beholde sommerhuset, villaen og den dyre livsstil.

At det indebar, at han få år efter at have været en af dansk popmusiks mest efterspurgte spiller til varehusets Silvans fødselsdag eller i en december måned optræder hver dag i indkøbscenteret City 2, betød ikke noget for den arbejdsomme mand. Ikke i første omgang.

»Skal vi ikke høre noget musik?«
Men som tiden gik, rutinen blev til automatik og de kreative udfordringer blev mindre, forsvandt glæden. Og drikkeriet kom også til at koste Tommy Seebach hans ægteskab.

»Han har været svær at tale med«, siger Sami Saif. »For han var ikke god til følelser – det fortæller flere. Også børnene. Ingen kunne sætte sig ned og snakke med Tommy om, hvordan det egentlig gik. Så skulle der ske noget. »Skal vi ikke høre noget musik?«. Han kørte altid i et højt tempo«.

Flere af de medvirkende har fortalt Sami Saif om Tommy Seebachs standardreplik, når nogen ville tale fornuft med ham eller give ham et godt råd:

»Du er sgu klog, hva’?«, sagde Tommy så og grinede: »Nå, skal vi ikke høre noget musik?«.

31. marts 2003 på vej til endnu en arbejdsdag som underholder på værtshuset Bakkekroen sank han om midt på Dyrehavsbakken. Tommy Seebach døde i ambulancen på vej til hospitalet.