Sydkorea er siden militærdiktaturets ophør i 1996 boomet derudad med film, der ophæver alle genrer – okkulte gysere, historiske epics, der forholder sig næsvist til historien, fræsende politidramaer og overgivne romantiske komedier (ofte fra helvede).

I en filmisk kultur præget af så ustyrlig frækhed som den sydkoreanske er Park Chan-wook nok alligevel den frækkeste.

Vampyrfilmens 'Krig og fred'
Ifølge de mange fans, koreansk film har fået inden for de seneste 10-15 år, har filmmediet med instruktører som Bong Joon-ho (’Memories of Murder’ og ’Mother’), Kim Ki-duk (’Ukendt adresse’, ’Tomme huse’) og Park Chan-wook genvundet sin sprødhed, dristighed og uforudsigelighed.

Store ord, men Park Chan-wook spændte med sin såkaldte hævntrilogi, med megahittet ’Oldboy’, buen vidt.

Han seneste film, ’Thirst’, der nu får dansk premiere, skriver sig ind i vampyrtraditionen, et fænomen, der er vokset eksplosivt med ’Twilight’-fænomenet og tv-serier som ’True Blood’ og ’Vampire Diaries’.

LÆS OGSÅKoreanske vampyrer giver 'Twilight' baghjul

Og man kan roligt sige, at Chan-wooks indfaldsvinkel er hans helt egen. Nærmest en vampyrismens ’Krig og fred’.

Kasse og katedral
Chan-wook hører til de mest velargumenterede af koreanske instruktører, men han var også oprindelig filmskribent og faldt i en alder af 22 i den grad for Hitchcocks ’Vertigo’, at han bare selv måtte have hænderne ned i suppen.

Og en stor instruktørkarriere fulgte; en karriere, der i sig selv opsummerer Sydkoreas kunstneriske storhed, det på én gang eksotiske, men alligevel nok så bekendte i en kultur, der er lige så liberalistisk og markedsbestemt som den amerikanske.

Samtidig tager den landets politiske og sociale temaer i ed. I en stil, der både er demonstrativt flot og filmisk hyperbevidst, og som dygtigere end vel noget andet filmmesterskab i disse år forlener kasse og katedral.

LÆS OGSÅAnmelderne: Vampyrfilm underholder med mord og voldtægt

Man tror virkelig på Chan-wook, når han bedyrer, at han slet ikke forstår, hvorfor kunst skal differentieres fra popularitet. ’Oldboy’, der blev Chan-wooks brag gennem lydmuren, da han i 2004 vandt juryens store pris i Cannes, beviser, at man kan få fat i snart sagt alle publikumssegmenter, hvis ikke man er bange for sin egen skygge.

Kunstfilmelskerne får deres, og som et hurtigt Google-opslag vil vise, går husarerne heller ikke utilfredse herfra.

En tærte i sylten
Det var San Francisco Chronicle, der i sin benovede anmeldelse af hævntrilogiens tredje film, ’Lady Vengeance’, spurgte:

»Og når alt kommer til alt, hvilket andet hævndrama ender så med en tærte lige i sylten?«.

Dét er koreansk film i en nøddeskal, for ja: hvilket andet? I samme film beretter fortælleren hen over indledningens billeder af en kvindes arrestation for barnemord:

»Hendes smukke udseende gjorde det hele endnu mere chokerende. (...) En taktløs instruktør meddelte, at han planlagde en film om hende. Det fremkaldte en stærk reaktion i pressen. Det forår blev prikkede kjoler moderne«.

Ikke på den nuttede franske facon, som vi ofte ser den i Audrey Tautou, hvor der koketteres med, hvor sødmefuldt excentriske vi tør være, men på den koreanske facon, hvor man tager ved lære scene for scene og ender med ikke at tage noget for givet.

Vals og vold
Grusomhederne i ’Lady Vengeance’ udsættes musikalsk for hele det høviske centraleuropæiske barokritual, og de brutale torturscener i ’Oldboy’, hvor tænder trækkes ud med en hammer, ledsages af tonerne fra Vivaldis ’De fire årstider’. Og valse!

Filmen bruger brusende valsetemaer adskillige gange, og nogle gange gynger kameraet med i bevægelsen. Andre gange ikke.

»Jeg har tidligere syntes, at hvis kameraet bevæger sig, skal der være en indre logik i bevægelsen«, har Park Chan-wook sagt. »Den tankegang ønskede jeg at fjerne mig fra med ’Oldboy’. Selv når kameraet ikke behøvede at bevæge sig, gjorde det det alligevel en smule«.

En anti-poetik der vil noget.

'Thirst'Op til den amerikanske premiere på ’Thirst’ blev Chan-wook interviewet i Los Angeles Times, og han sammenlignede sig selv med et virus af samme slags, som gør katolske præster til vampyrer i den nye film:

»Man kunne nærmest sige, at jeg selv er et virus, der har infiltreret genren og skaber kaos«.

Noter fra Shakespeare
For tre år siden blev han endnu mere berømt i USA.

En koreansk studerende ved Virginia Tech fik nok af det hele og nåede at dræbe 32 medstuderende og lærere, inden han skød sig selv. Han havde ladet sig fotografere med hævet hammer som i ’Oldboy’, som han angiveligt havde ladet sig inspirere af.

LÆS OGSÅVirginia-morderen Cho ville dø som martyr

Ganske længe måtte Chan-wook stå model til moralistiske fraktioner, der ønskede at censurere vold på film, og det nyttede intet, at instruktøren igen og igen hævdede, at volden i hans film på ingen måde gav voldsudøveren nogen katarsis-renselse, men altid kun gjorde ondt værre.

Til det sagde Park Chan-wook:

»Og tilsyneladende havde morderen hovedfag i engelsk litteratur og elskede at skrive skuespil, men hører jeg nogen bebrejde Shakespeare noget, selv om morderen jo faktisk overførte noter fra både ’Macbeth’ og ’Hamlet’ i sit stilehæfte?«.